Syv tal der forklarer kampen om tidligere pension

Tidligere pensionsalder forklaret gennem syv tal, der skærer igennem røgsløret og udenomssnakken. Netavisen Pio giver dig de tal, som du skal kende.
Foto: Colourbox
Debatten om nedslidning og tidligere pension for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet eller er mest nedslidte, er rykket helt op i toppen på den politiske dagsorden, efter at Socialdemokratiet forleden præsenterede deres bud på nogle principper for en tidligere tilbagetrækning. Men hvad er det for en udfordring som politikerne forsøger at løse.

Netavisen Pio  har samlet syv centrale tal i debatten.

Tal nummer 1: 1.285 har fået tildelt seniorførtidspension siden 2014

Ikke mere end 1.285 ældre borgere i Danmark har siden ordningen blev indført i 2014 fået en seniorførtidspension. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det tal er vigtigt forbi særligt regeringspartier fastslår, der allerede i dag findes de nødvendige ordninger.

Fra Venstres arbejdsmarkedsordfører lyder det: "...derfor skal der for nedslidte være muligheder for at træde ud af arbejdsmarkedet på andre ordninger. Det er der i dag med seniorførtidspension og flexjob".  
 

Tal nummer 2: 15 gange større risiko for en arbejdsskade på byggepladsen

Hvis man sammenligner, hvor mange der bliver syge af at arbejdet på en byggeplads i forhold til hvor mange der blive syge af arbejdet i en bankfilialen, så risikoen 12 gange større. Andelen der hvert år får anerkendt det, der hedder en “erhvervssygdom” - altså en sygdom der er opstået på grund af en belastning i forbindelse med job – er ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

 

Tal nummer 3: 72 år sikrer dansk verdensrekord i pensionsalder

I 2050 bliver danskernes pensionsalder 72 år. Ifølge OECD vil det sikre Danmarks verdens højeste pensionsalder i forhold til de gældende regler i ind- og udland. En alder forventes at stige endnu mere for de generationer, der går senere på pension

Danskerne får verdens højeste pensionsalder. En suveræn førsteplads i forhold til de andre vestlige lande, siger Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit.

 

Tal nummer 4: 6 år længere i levende live

En 30-årig mand med lang uddannelse (Akademisk eller tilsvarende) kan ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i gennemsnit forvente at leve omkring 6 år længere end 30-årig mand med kort uddannelse.
 

Tal nummer 5: 35 procent har ugentlige smerter

35 procent af de danske lønmodtagere af smerter flere gange om ugen. En undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af smerteplagede er steget med næsten 4,5 procentpoint fra 2012 fra 2016.

 

Tal nummer 6: 7 procent af faglærte og ufaglærte oplever begrænset arbejdsevne

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd oplever lige knap 7 procent af de faglærte og ufaglærte at være delvist eller meget begrænset på arbejdet på grund af smerter. Det er knap 3 gange så mange som blandt dem med en lang videregående uddannelse og signifikant flere end blandt gennemsnittet for lønmodtagerne. Det samme gælder blot 2,4 procent af dem med længere videregående uddannelse.
 

Tal nummer 7: 48.591 danskere modtager efterløn

I 38 år har der ikke været så få på efterløn som der er lige nu. Antallet sætter bundrekord med nu stabilt under 50.000, og det er stadig faldende. Efterlønnen blev indført i 1979 og antallet af efterlønsmodtagere toppede i 2003 med over 185.000.

De gradvise forringelse af efterlønnen fra VK-regeringens indgreb i 2011 med færre års ydelser og stigende modregning for andre indtægter vurderes som hovedforklaringen.

”Der har været så mange forringelser, at jeg godt kan forstå, at nogle efterhånden har haft svært ved at se værdien i efterlønnen”, siger Eva Obdrup, der er forretningsfører i 3F’s a-kasse.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook