Syv tal fra det tyske valg

Hvad skal vi huske det tyske valg for? Netavisen Pio har samlet syv tal, der fortæller de vigtigste historier om valget.
Der kan trækkes mange lektier ud af det tyske valg. Flere steder har man også kunne finde overraskende reaktioner på den hjemlige front. Det være sig for eksempel Venstre udlændingeordfører Marcus Knuth, der på twitter erklærede ”glæde” over fremgang til yderligtgående højrefløjsparti AfD.

Tilsvarende overraskende var også Magrethe Vestagers reaktion, der gik på at de politiske partier skal blive bedre til at lytte til borgerne bekymringer og besvare den type af nye spørgsmål, som bliver stillet: ”Tyskland har også fået en smag af det opbrud, der i øvrigt er i politik – det er jo ikke kun en europæisk ting, men en global ting - at de etablerede partier får stillet nogle spørgsmål, som de ikke fik stillet før.”

Endnu en efter-refleksionen fra Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen, der kort og godt pointerer, at resultatet i Tyskland var opfordring til at trække i arbejdstøjet og leverer konkrete politiske svar.

Men for at holde os til det faktuelle, så har Netavisen Pio lavet en gennemgang af de mest interessante og sigende tal for det tyske valg. Her syv nøgletal, som er værd at bide mærke i:

84 år. Så mange år skal vi tilbage, for at finde et valg, hvor de tyske socialdemokrater i SPD har klaret sig lige så dårligt som tilfældet var i år. Faktisk fik SPD med 20,5 procent af stemmerne det dårligste valg i forbundsrepublikken Tysklands historie, og vi skal tilbage til 1933, i de døende dage af Weimar-republikken, for at finde et dårligere valg til SPD. Dengang fik partiet 18,5 procent af stemmerne. Også CDU/CSU fik med 32,9 procent af stemmerne også et historisk dårligt valg, faktisk skal vi tilbage til det første valg i forbundsrepublikken i 1949 for at finde et dårligere valg.

5.877.094. Så mange vælgere, svarende til 12,6 procent, stemte på Alternative für Deutschland (AfD). Det er en fremgang på næsten fire millioner vælgere siden valget for fire år siden. De er især hentet fra CDU, men også SPD og Die Linke har måttet aflevere et betydeligt antal stemmer til AfD, ligesom mange ”sofavælgere” fra 2013-valget denne gang har stemt på AfD.


Kilde: The Guardian

1.164.065. Så mange asylansøgere modtog Tyskland i 2015 og 2016. Angela Merkels udmelding om at ”wir shaffen das” – vi klarer den – blev mødt med stor modstand fra flere kredse, og er formentlig en væsentlig faktor i at forklare den store vælgervandring fra CDU til AfD. Godt nok har Merkel siden ændret kurs, men hun har under valgkampen fastholdt, at hun gjorde det rigtige med sin udmelding tilbage i 2015.

43,1. Så mange procent af stemmerne opnåede de to yderfløjspartier, AfD og Die Linke, i det tidligere østtyske bundesland Sachsen. I andre tidligere østtyske bundeslande som Sachsen-Anhalt, Mecklenburg-Vorpommern og det østlige Berlin fik de to partier tilsammen over 35 procent af stemmerne, og flere steder blev begge partier større end SPD. Der er med andre ord stadig en betydelig øst-vest opdeling af Tyskland, som yderfløjspartierne nyder godt af, og som SPD har svært ved at håndtere.

900.000. Så stort var nettotabet af vælgere, som SPD i 2017 mistede omtrent ligeligt til AfD og Die Linke i forhold til 2013-valget. Det er altså en lille million vælgere, som er gået fra SPD til et af de to yderfløjspartier. Faktisk er SPD det eneste parti, som taber vælgere til samtlige af de fem øvrige partier. CDU/CSU mister også stemmer til alle partier – undtagen SPD.


Kilde: wahl.tagesschau.de

12.500.000. Så mange tyskere lever i dag i fattigdom. Det er en markant stigning siden årtusindeskiftet. Selv mange i arbejde, lever under fattigdomsgrænsen som såkaldte ”arbejdende fattige”. En væsentlig del af stigningen kan spores tilbage til Agenda 2010-reformerne i starten af nullerne, blandt andet Hartz IV-reformen, hvor dagpengeperioden blev forkortet og der blev åbnet op for et nyt lavlønsarbejdsmarked med de såkaldte ’minijobs’. Reformerne blev vedtaget under den socialdemokratisk ledede regering i starten af nullerne, og er blevet set som den måske væsentligste årsag til SPD’s nedtur og tab af vælgere til især venstrefløjspartiet Die Linke.

2.663.874. Så mange flere tyskere stemte ved valget i 2017, i forhold til valget i 2017. Valgdeltagelsen steg fra 71,5 til 76,2 procent. Den helt store vinder af den højere valgdeltagelse er AfD. Omkring 1,2 millioner tidligere sofavælgere stemte på AfD. Også det liberale parti FDP fik gavn af de øgede valgdeltagelse, mens hverken SPD eller CDU fik nævneværdig opbakning fra de ”nye” vælgere.

 


Kommentarer fra Facebook