Syv udfordringer: Her skal fagbevægelsen på barrikaderne i 2020

Her spørgsmålene som vi får svar på i 2020: Bliver OK20 en succes, er a-kasser bedre end jobcentre og hvilken rolle skal fagbevægelsen spille i klimakampen?
De kan starte med at hæve glassene i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Det er nøjagtigt et år siden LO og FTF blev slået sammen til en ny hovedorganisation, som fortsat skal finde sin ben. Men der venter også den danske fagbevægelse en lang række kampe og muligheder for at svinge med de røde faner.

Netavisen Pio har kigget på de udfordrende begivenheder, som det nye år byder Fagbevægelsens Hovedorganisation og de øvrige fagforbund i Danmark.

Se dem her:

 

1. Ny privat overenskomst: Røde versus moderate

Årets helt store faglige kamp er overenskomst-fornyelsen på det private arbejdsmarked, ikke mindst på industriens område, der normalt sætter tonen og lønniveauet for de øvrige overenskomster, der  også gælder de ansatte i byggeriet, handel, rengøring, slagteri og på transportområdet skal have nye overenskomster.

I alt 600.000 lønmodtagere er omfattet af forhandlingerne, som forventes færdigforhandlet inden sommerferien.

Når overenskomstforligene er i hus, så er det medlemmerne, der skal stemme om resultaterne, og her forventes det, at der bliver strid mellem nogle af de mere venstreorienterede i  fagbevægelsen som gerne ser en storkonflikt overfor de mere moderate fagligt aktive, som helst søger knaster løst ved forhandlingsbordet.


2. Offentlige overenskomster er ude af kløerne på Finansministeriet

Næste år, 2021, skal der forhandles nye offentlige overenskomster. Det bliver første gang for FH, at der skal forhandles på det offentlige område, og allerede nu skal man begynde at tage nogle beslutninger om hvordan det forløb skal tilrettelægges.

Samtidig bliver det også første gang at overenskomster på det offentlige områder ikke skal forhandles med Finansministeriet. Siden 1973 har overenskomstforhandlinger ligget under Finansministeriet og senest under den udskældte Moderniseringsstyrelse, men for 2021 vedkommende har den siddende regering besluttet at rykke den kompetence over i Skatteministeriet. Det betyder at overenskomster og udgiftspolitik for første gang i 30 år er adskilt.  

Hvad det betyder bliver vidner i den kommende tid, hvor regeringen og støttepartier i det såkaldte forståelsespapir yderligere har lovet af reorganisere arbejdsmarkedsmodellen på det offentlige område.
 

3. Det store a-kasse-eksperiment

Sidste år blev ni af landets a-kasser udvalgt til at deltage i et forsøg, hvor a-kasserne overtager en del af jobcentrenes ansvar for at få ledige i job. Det forsøg går i gang i år.

Forsøget indgår i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen og betyder mere konkret, at ledige som hidtil skulle til møder i både a-kassen og jobcentret, fremover i de første tre måneder man er ledig, kun skal komme i a-kassen og altså ikke i de kommunale jobcentre.

Forsøget er et kæmpe prestigeprojekt for fagbevægelsen, som hvis det går godt, vil kunne betyde, at den fremover vil kunne stå for mere af beskæftigelsesindsatsen.

 

4. Fusionens efterladenskaber

I den mere nørdede ende, så står fagbevægelsen og den nye hovedorganisation stadig med store spørgsmål, som ikke blev besvaret da man tilbage i 2018 besluttede, hvordan man skulle skabe den nye hovedorganisation. De blev ganske enkelt udskudt.

Det handler om organisering af det lokale arbejde og det interne udvalgsarbejde. Traditionen tro  
holder fagbevægelsen overordentligt meget af at diskutere organisation og struktur.

En af de diskussioner, som vil tage til i løbet af året, handler om FH’s lokale arbejde. En beslutning, som man ikke kunne få på plads inden af fusionen mellem FTF og LO blev gennemført. Derfor bærer det lokale afdelingssamarbejde stadig titel af LO.

Denne udfordring drejer sig kort sagt om hvor mange – eller hvor få – lokale udgaver af FH man skal have og ikke mindst, hvilke kompetencer og hvilken økonomi som man skal tildele  dem.

LO havde 35 lokale sektioner, mens FTF blot havde fem regioner, og i der skal findes et kompromis mellem de to. De store forbund, ikke mindst 3F, ønsker en fortsat decentral struktur med tilstedeværelse i mange kommuner, mens de mindre forbund, der ikke har så mange lokalafdelinger, ønsker færre. Det er ’fagbevægelse classic’ diskussion.

Den nye struktur skal træde i kraft ved årsskiftet.


5. Tidligere tilbagetrækning

Når overenskomsterne er falder på plads, har regeringen lovet, at det længe ventede udspil om tidligere tilbagetrækning. Udfordringen bliver at sikre solidariteten og holde sammen på fagbevægelsen, når det bliver konkret hvem der får og ikke får gavn af den nye ordning. Her er der mange faggrupper der holder vejret.

Nårudspillet kommer, så er spørgsmålet ikke længere hvornår det bliver Arnes tur, men hvem Arne i virkeligheden er. Og det bliver langtfra alle forbund i FH-familien, særligt blandt de tidligere FTF-forbund, som kan forvente, at deres medlemmer hører til i målgruppen. Her bliver det interessant om FH kan finde fælles fodslag og interessant at se om de forbund, som NNF og 3F, der har kæmpet allermest ihærdigt for tidligere tilbagetrækning også får gavn af den endelige ordning


6. Fagbevægelsen ind i klimakampen

En af de helt store diskussioner i det omliggende samfund handler om klimaet og den grønne omstilling. Det er en diskussion som Fagbevægelsen meget gerne også vil ind på – særligt for at sikre en retfærdig fordeling af klimaregningen.

Diskussionen er dog ikke uden faldgruber for fagbevægelsen, der på den ene side gerne vil være mere grøn, men på den anden side også vil tage hensyn til beskæftigelsen og ikke mindst til medlemmerne i det lavestlønnede grupper, som man ikke ønsker skal stå tilbage med den store del af klimaregningen – f.eks. i forhold til nye skatter eller afgifter på privatforbrug, f.eks. transportafgifter.

I klimadiskussionen har FH-formand Lizette Riisgaard for længst fremlagt kravet om at de rigeste skal betale mest, så den grønne omstilling sker solidarisk.

 

7. Indhold i fingrene væk-reform

Den enkelte offentligt ansatte skal have mere tillid og ansvar, og der skal være mindre kontrol og færre skemaer i den offentlige sektor, har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen flere gange bebudet, under overskriften en ”Fingrene væk-reform”.

Den reform – som især interesserer forbundene med mange offentligt ansatte, FOA, sygeplejersker og pædagoger, er man ikke kommet så langt med endnu – udover at der i forbindelse med sidste års kommuneaftaler blev nedsat en arbejdsgruppe med KL og Danske Regioner

I fagbevægelsen er der en bekymring om, hvor meget kød  regeringen er klar til at komme i reformen eller om det blot bliver ved det fine hensigter, som har kendetegnet tidligere afbureaukratiseringstiltag.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook