Tænketank: Budgetloven spænder ben for grøn omstilling

Underskudskravet står i vejen for krisepolitik, velfærd og grøn omstilling, lyder det fra AE-rådet der blæser til opgør med Budgetloven.
Foto: Colourbox
For fjorten dage siden var det en tidligere overvismand, professor og kommissionsformand Torben Tranæs, der udfordrede budgetloven og den politiske frygt for midlertidige underskud på det offentlige finanser

Det er ikke rationelt at stile mod balance i 2030 med den demografiske modvind, vi har

"Det er ikke rationelt at stile mod balance i 2030 med den demografiske modvind, vi har. Økonomien er robust nok til at køre med underskud i den periode," lød det fra Torben Tranæs tidligere på måneden under KL's kommunaløkonomiske forum i Odense.

Budgetloven

Budgetloven - og de dertilhørende udgiftslofter - udgør er økonomiske styringsredskab, der har til hensigt at sikre en høj budgetdisciplin og lægge en dæmper på de offentlige udgifter.

Med budgetloven er finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning. Det årlige strukturelle offentlige underskud må således højst udgøre ½ pct. af BNP. Der er samtidig indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal fastsættes i overensstemmelse med de mellemfristede planer og skal bidrage til opfyldelsen af de finanspolitiske målsætninger om budgetbalance i budgetloven.

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014.

Kilde: Finansministeriet

Unødvendig regel

Men kritikken af budgetloven står den tidligere overvismand ikke alene med.

Nu har tænketanken AE-Rådet også taget bladet fra munden med i kronik i Dagbladet Information, hvor de kritiserer særligt den måde, hvorpå budgetloven påvirker dansk økonomi.

AE-Rådet gerne en opblødning af loven, som blev indført i 2014, når den i næste måned skal revideres. Der er blevet lagt alt for stramme bånd på de offentlige finanser, mener de: 

I Danmark har vi nemlig ikke haft problemer med underskud i de sidste 40 år
 

”Den regel er ikke nødvendig. I Danmark har vi nemlig i mange år ført en ansvarlig finanspolitik og har ikke haft problemer med underskud i de sidste 40 år. Samtidig lægger kravet sten i vejen for, at vi kan afholde midlertidige udgifter til den grønne omstilling, ældre og økonomiske kriser. Derfor bør vi som minimum lempe kravet,” skriver AE-rådet i kronikken.

Baggrunden for AE-Rådets forslag om at lempe budgetloven skal findes i en kernesund dansk økonomi, som betyder at den offentlige nettogæld er blevet vekslet til en formue. Det skyldes en sund tilgang til økonomien, som går længe forud for budgetloven.

Gør dårlige tider – endnu dårligere

AE-Rådets Jon Nielsen og Freja Englund påpeger i deres kronik at den danske måde at anvende budgetloven strider imod forskningen, der netop ikke siger noget om hvor stort underskuddet bør hver i det enkelte år, men kun handler om underskuddet på lang sigt.  

Det er et kæmpeproblem

AE-økonomerne argumenterer således for at man ikke bør stramme budgetterne for at få råd til midlertidige udgifter eller dække indtægtstab. Perspektivet bør være længere.

”Når økonomien igen på et tidspunkt går i backgear, bør staten svare igen ved at øge investeringerne. Her står underskudskravet igen i vejen. Det er et kæmpeproblem i en tid, hvor pengepolitikken er sat ud af kraft af negative renter”.

Giver ikke plads til grøn omstilling

Og dette kæmpeproblem bliver ikke mindre, når man kigger på de politiske og økonomiske kræfter som Danmark står overfor netop nu. AE-Rådet præcisere, hvor det er at budgetloven står i vejen:

Det står også i vejen for, at vi kan skubbe på den grønne omstilling

”Det betyder, at underskudskravet ikke alene er unødvendigt. Det står også i vejen for, at vi kan skubbe på den grønne omstilling, levere velfærd af høj kvalitet i perioder med midlertidig demografisk modvind og holde hånden under økonomien i krisetider”.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Naturligvis skal budgetloven ændres til at underskuddet kan være større, især fordi det koster kassen at sikre CO 2 neutralitet og større biodiversitet i de kommende år. Budgetloven som den ser ud nu er fra en anden tid og for lidt fleksibel for både stat og kommuner.

John mener du at Socialdemokratiet lyver?
De plejer at hævde at det er økonomisk billigere at redde klimaet!
Men klimatosserne er jo heller ikke til at tage seriøst!

Annonce