Tænketank: Den negative sociale arv er blevet stærkere

Børn af forældre med lave indkomster har de senest ti år fået sværere ved at kravle op af indkomstskalaen. Er stigende ulighed en del af forklaringen?
Den sociale mobilitet i Danmark er blevet mindre i løbet af de seneste ti år. Børn af lavtlønnede forældre har i dag større sandsynlighed for selv at ende i lavindkomstgrupper, end tilfældet var for et par årtier siden. Det er konklusionen i en ny analyse fra Tænketanken Kraka.

Det har ellers i årevis været et erklæret mål for både højre- og venstrefløjen, at den sociale mobilitet skal styrkes, så det ikke bliver den sociale baggrund, som afgør, hvor langt børn når i livet. Men skal man tro tænketanken, så har de seneste års snak om at gå ”fra bistandsklient til bankdirektør” altså ikke givet sig udsalg i større social mobilitet – tværtimod.

Dermed bekræfter analysen fra Kraka en lignende analyse sidste år fra AE-Rådet, som også konkluderede, at det er blevet vanskeligere for børn født i lavindkomstfamilier at bryde med deres sociale arv.

Sandsynlighed for at bryde arv er faldet med 20 procent
Tænketanken har fulgt personer født i perioden 1961-1975, og sammenlignet deres indkomst som 38-40-årige med deres forældres indkomst 20 år tidligere. Og tallene viser, at der i stigende grad er lighed mellem forældres og børns indkomst:

”Den sociale mobilitet i form af indkomstmobiliteten i Danmark er langsomt forværret over de seneste godt 10 år, særligt fra 2007 og frem. Der er derved kommet en stærkere sammenhæng mellem indkomstniveauet for forældre og indkomstniveauet for deres børn som voksne.”, skriver Kraka i analysen.

Kraka har sammenlignet årgangene fra 1961-63 med årgangene fra 1972-74, og der er sket en markant ændring i den sociale mobilitet, både når der ses på de lavtlønnede og højtlønnede:

”Sandsynligheden for, at en person, der er opvokset i en familie, hvis indkomst tilhørte de 20 pct. laveste, befandt sig blandt de 20 pct. med de højeste indkomster som voksen, er faldet fra ca. 12,5 pct. til 10 pct. svarende til en reduktion på knap 20 pct.”

Omvendt forholder det sig for de højtlønnede. Her har en person, hvis forældre befandt sig i den rigeste femtedel af befolkningen, nu større sandsynlighed for selv at havne i den rigeste femtedel, end tilfældet var tidligere. Den sociale arver med andre ord blevet forstærket i både toppen og bunden af indkomstskalaen.

Social mobilitet er især faldet blandt kvinder
Ifølge Krakas undersøgelse er det særligt fra 2007, det vil sige for årgange født 1968-1970, at der kan spores en markant stigning i de lavtlønnedes vanskeligheder ved at ”kravle op” af indkomststigen.

En nærmere analyse viser, at det især er den sociale mobilitet blandt kvinder, som er faldet i perioden. Kvinder havde tidligere en højere sociale mobilitet end mænd, men forskellen er nu kraftigt indsnævret, fordi kvindernes mobilitet er faldet drastisk. Hvor det ved måleperiodens start var 15 procent af kvinderne fra lavindkomstfamilier, der selv endte blandt den rigeste femtedel, så er tallet i dag faldet til kun 10 procent. Det tilsvarende tal for mænd er faldet fra 11 til 9 procent.

Personer med udenlandsk herkomst har markant lavere social mobilitet end personer med dansk oprindelse. Modsat danskernes mobilitet er deres mobilitet dog nogenlunde uændret de seneste år, hvilket faktisk betyder, at forskellen på de to gruppers mobilitet er indsnævret i løbet af perioden.

Stigende ulighed årsag til dårligere social mobilitet?
Kraka kommer ikke med nogen forklaring på, hvorfor det særligt er i denne periode, at det bliver sværere at flytte sig mellem de forskellige grupper.

Tidligere har blandt andre AE-Rådet har peget på, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk lighed og social mobilitet. Set i det lys virker det nærlæggende at stille spørgsmålet, om den stigende ulighed, Danmark har oplevet de seneste årtier, har et medansvar for, at den sociale mobilitet i samme periode er blevet mindre.

Der er i perioden gennemført en række reformer, især nedsættelse af skatter og overførselsindkomster, med det mål at gøre det mere attraktivt at arbejde og uddanne sig og mindre attraktivt at være på passiv forsørgelse. Det har tilsyneladende ikke sat gang i mere social mobilitet, tværtimod har reformernes bagside, større økonomisk ulighed, altså måske været skyld i mindre mobilitet.


Kommentarer fra Facebook