Tænketank: Drop myterne om de tyske lønninger

Konklusionen i ny analyse fra Tænketanken Cevea er tydelig: Måler man konkurrenceevne på eksport, er der intet belæg for at lave lønninger er årsagen til Tysklands gode konkurrenceevne.
Tænketanken Cevea har kigget nærmere på en række tyske arbejdsmarkedstal, der viser at lønningerne i de fem største eksportbrancher er markant højere end dem i Danmark. En tysk lønmodtager får i gennemsnit hele 11 kr. mere i timen end en dansk lønmodtager i samme brancher, og sammenligner man de tyske eksportlønninger med dem i resten af verden, kommer Tyskland i top tre.

Branchen for biler, bildele og transportudstyr er Tysklands største eksportsucces og her er gennemsnitslønnen på 314 kr. i timen, verdens næsthøjeste. Sammenlignet med samme branche i Danmark, finder man en løn på 260 kr. i timen, hvilket er en forskel på hele 54 kr. i timen. Godt nok er den danske bilindustri mindre end den tyske, men for at undersøge lønningerne bag den tyske eksport, må vi naturligvis tage udgangspunkt i tyske virksomheder.

Så da tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med henvisning til tysk løn og konkurrence proklamerede, at Danmark må udvise løntilbageholdenhed for at fastholde konkurrenceevnen, havde han ikke helt styr på sine argumenter. Hvilket understøttes af Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, der udtaler på baggrund af analysen, at generel løntilbageholdenhed ikke kan forklare den tyske eksport:

”Analysen viser, at de tyske lønninger i eksporterhvervene er på niveau med eller over de danske. I de fem største tyske eksportbrancher er det kun i den kemiske industri, at danske lønninger er højere end tyske. I de fire andre er de tyske lønninger højere eller på niveau med de danske lønninger.”

Servicefagene betaler prisen
Kigger man på lønningerne i de klassiske servicefag i restaurationsbranchen og social- og omsorgssektoren, finder man derimod markant lavere lønninger end dem i Danmark, med en gennemsnitsløn, der er 61 kr. lavere.

Men det er erhverv, der ingen eksport har, og som heller ikke yder nogle nævneværdige services til eksportbrancherne: Tilsammen udgør tjenesteydelser fra de fire lavest lønnede serviceerhverv, hotel og restauration, hjælpeservices (rengøring, vagter mv.), detailhandel og omsorgsservices, under én procent af eksportindustriens indkøb. De resterende servicefag udgør tilsammen 6-12 procent af indkøbene, ikke af betydning.

Lave lønninger i servicefagene kan altså ifølge Ceveas analyse heller ikke understøtte påstanden; at lave lønninger styrker konkurrenceevnen. "Den tyske eksport er ikke baseret på lavtlønssektorerne. Man kan jo ikke eksportere arbejdet fra en lokalt ansat tjener eller rengøringsassistent,” siger Ceveas direktør Kristian Weise til Netavisen Pio. ”Og lavtlønseksport fra landbruget og fødevareindustrien (slagterier) udgør under 3 procent af den tyske eksport."

Lav løn har ført til arbejdende fattige
De lave tyske lønninger i servicefagene har medført, at over syv millioner tyske lønmodtagere i realiteten er arbejdende fattige. Det er folk der lever for under 3.000 kr. om måneden, så få penge, at de er berettiget til at modtage sociale ydelser, selv om de er i arbejde.

Det viser tydeligt de ødelæggende konsekvenser ved løndumping, som vi ifølge Kristian Weise bør lære af:

”Hvis vi gør som højrefløjen herhjemme foreslår og sænker lønnen for at styrke konkurrenceevnen, så vil det – ligesom i Tyskland – ramme den fattigste del af befolkningen. Her har målrettede lønreduktioner ramt hårdt i servicesektoren og skabt et B-hold på det tyske arbejdsmarked.”

En anden utilsigtet bivirkning ved de lave lønninger i servicefagene er, at det faktisk har ført til forringede vilkår for de tyske eksportører, da hjemmemarkedet er blevet betydeligt mindre på grund af den reducerede købekraft blandt privatforbrugerne. Så konsekvenserne ved løndumpingen er tydelige og til at føle på.

Høj løn har ført til eksport og vækst
Kigger man i den modsatte ende af lønskalaen finder man de tyske eksportbrancher. Det er brancher kendetegnet ved produktion af højteknologiske kvalitetsprodukter meget lig den danske medicinalindustri, som er en af Danmarks absolut største eksportsuccesser. For disse brancher er kvalitet og leveringsevne det essentielle, og det sikres af dygtige hænder som ikke kommer gratis.

”De sektorer, hvor eksporten er højest, har samtidig de højeste lønninger. Det skyldes, at de konkurrencedygtige tyske virksomheder satser på specialiseret viden, høj værditilvækst og kvalitet i produktionen,” siger Kristian Weise og fortsætter:

”Danmark skal i stedet satse på høj produktivitet, høje investeringer og på at have de dygtigste medarbejdere. Det er den hårde og lange vej til klare sig i den globale konkurrence, men også den bedste.”

Alt i alt må lektien fra Ceveas analyse være, at højrefløjens ønske om tyske lønninger i virkeligheden mere er en spareøvelse end en egentlig katalysator for eksport og styrket konkurrence. Danmark bør hellere kigge på de tyske eksportbrancher, og se hvordan de via høje lønninger har formået at styrke konkurrenceevnen, i stedet for at kigge på de lave lønninger i de tyske servicefag, der har ført til millioner af arbejdende fattige.

 

 

David Troels Garby (f. 1980) er redaktør for Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook