Tænketank: Milliardgevinst venter, hvis ufaglærte forvandles til faglærte

Det giver større gevinst at uddanne 2.000 ekstra faglærte, end at afskaffe topskatten. AE-analyse viser, at Finansministeriets regnemodel slår fejl.
Det giver bedre samfundsøkonomisk mening at uddanne flere unge ufaglært til faglærte, end at afskaffe topskatten eller registreringsafgiften.

Det er konklusion i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Uddanner man 2.000 ekstra ufaglærte til faglærte, så er de langsigtede effekter på BNP, arbejdsudbud og offentlige finanser størrer, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften. På sigt til det give tre milliarder ekstra i statskassen og 13.000 ekstra i udbud af arbejdskraft.

Det betyder, at investeringer i de ufaglærte tager sig ud som en væsentligt dårligere samfundsøkonomisk forrentning, end det er

Alligevel så tæller de positive gevinster af opkvalificering og uddannelse af ufaglærte kun i ringe grad med i Finansministeriets beregninger, mener direktør i AE-rådet, Lars Andersen:  

“Vores analyse viser, at det at give ufaglærte en uddannelse, har en større effekt på beskæftigelsen, end den som Finansministeriet regner med i deres modeller. Det betyder, at investeringer i de ufaglærte tager sig ud som en væsentligt dårligere samfundsøkonomisk forrentning, end det er ifølge vores beregninger,” siger han til Netavisen Pio.

Understøtter rød bloks kritik

I de sidste år har der været kritik af Finansministeriets regnemodeller, fordi mange i rød blok og i Socialdemokratiet ikke mener, at de økonomiske modeller afspejler de reelle positive effekter, som er af investeringer i offentlig velfærd.

Og det er godt, at der nu er kommet en analyse, som bekræfter det, som vi hævdet mange gange

Derfor er Socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav også glad for, at de nye beregninger sætter to streger under, at det betaler sig at investere i mennesker.

“Vi har flere gange kritiseret Finansministeriets tilgang, hvor man har et meget pessimistisk syn på udbyttet af en øget indsats for at få flere til at uddanne sig til faglærte. Og det er godt, at der nu er kommet en analyse, som bekræfter det, som vi hævdet mange gange,” siger han til Netavisen Pio.
 

Svar på tiltale

I dag regnes der med dynamiske økonomiske effekter af skattelettelser, mens man ikke - eller kun i meget ringe grad - medregner dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer.

Det betyder, at politiske forslag, der sigter efter at styrke den offentlige velfærd, kommer til at fremstå meget dyrere for statskassen, end de reelt er.

Vi svarer sådan set på på noget af det, som Finansministeriet har efterspurgt

Tidligere har Finansministeriet givet udtryk for, at man også gerne vil medregne de positive gevinster ved investeringer i velfærd, men at man mangler ordentlige regneregler, fortæller Lars Andersen.

“Her kommer vi så med en meget præcis regnemetode, som man kan bruge. Så vi svarer sådan set på på noget af det, som Finansministeriet har efterspurgt,” lyder det AE-direktøren.

Det er ikke nok at måle på økonomien alene

Ikke kun et spørgsmål om kroner og ører

For Orla Hav er det dog vigtigt, at gevinsten ved at få flere ufaglærte til at blive faglærte, ikke kun bliver et spørgsmål om kroner og ører i et regneark.

“Det er ikke nok at måle på økonomien alene. Man er også nødt til se på den grad af tilfredshed og tryghed, som mennesker får i deres dagligdag ved at få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger han.

Et uddannelsesløft vil, ifølge AE-analysen, også betyde en større ligheden i det danske samfund, fordi det især vil løfte ufaglærte med lave indkomster.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce