I disse dage er det ti år siden, at den globale finansielle krise startede. Krisen begyndte som en bankkrise, men bredte sig efter kort tid til resten af økonomien. Væksten gik i gik i stå, arbejdsløsheden skød i vejret.

Danmark blev hårdt ramt af krisen. Omkring 150.000 arbejdspladser forsvandt, og samfundet mistede omkring 200 milliarder kroner i tabt velstand. Og det er gået meget langsomt med at genvinde den velstand og de arbejdspladser, der blev tabt som konsekvens af krisen. Modsat næsten alle andre nordeuropæiske lande, så har Danmark endnu ikke genvundet alle de arbejdspladser, vi tabte under krisen.

Kilde: Netavisen Pio på baggrund af Eurostat

Men også når man ser på tidligere økonomiske kriser i Danmark, skiller den seneste krise sig ud. Det skriver Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-Rådet, i en ny analyse. Her har han kortlagt, hvordan dansk økonomi har haft langt mærkbart vanskeligere ved at komme på fode igen oven på finanskrisen, hvis man sammenligner med oliekriserne i 1970’erne eller årene med høj arbejdsløshed i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne.

Privatforbruget gik i stå
Erik Bjørsted skriver også, at det i høj grad er politiske beslutninger som har været skyld i, at krisen er trukket i langdrag. Netavisen Pio har derfor kontaktet Erik Bjørsted for at få uddybet, hvad det var politikkerne gjorde forkert i forbindelse med krisen. Han fortæller, at Danmark stod svækket allerede fra det øjeblik, da krisen ramte:

”Stillingen på de offentlige finanser var ikke god. Der var sket en forværring i årerne op til krisen, som blandt andet skyldtes, at man gav ufinansierede skattelettelser kort før krisen. Det betød, at vi ikke var særlig godt rustede, da krisen kom, og der var behov for at bruge penge på at stimulere økonomien”, fortæller han.

I årerne op til krisen talte man ellers om, at vi var så rige, at vi kunne købe hele verden?

”Ja, men det skyldtes at der var buldrende højkonjunktur og at vi havde meget store indtægter fra beskatningen af Nordsøolien. Hvis man korrigerede for det, så var de offentlige finanser ikke særlig gode.”

Kort efter finanskrisen brød ud i efteråret 2008, begyndte arbejdsløsheden i Danmark at stige. Det skyldtes især, at den private efterspørgsel i samfundet fra forbrugere og virksomheder faldt. Det skabte en ond cirkel, forklarer Erik Bjørsted:

”Når forbrugerne holder igen med at bruge penge, holder virksomhederne også igen med deres investeringer. Virksomhederne havde under krisen kapacitet til at producere mere, men der var ikke efterspørgsel, så og derfor havde virksomhederne heller nogen grund til at udvide produktionen”, forklarer han.

Han peger på, at forbrugskvoten – den del af indkomsten, der bruges på forbrug – er faldet meget markant under krisen, og stadig i dag ligger langt under niveauet før 2008.

Lavt offentligt forbrug svækkede efterspørgslen
I en økonomisk krise, hvor det private forbrug falder, kan staten stimulere økonomien ved at lade det offentlige forbrug vokse, for på den måde at kompensere for det lavere private forbrug og fastholde efterspørgslen på et højt niveau. Umiddelbart efter krisen forsøgte man da også at stimulere økonomien, men kort efter gik man i den modsatte retning:

”Man gjorde den fejl, at man alt for hurtigt begyndte at stramme finanspolitikken. Det skete på et tidspunkt, hvor opsvinget slet ikke var stærkt nok til at bære sig selv. Det var især genopretningspakken i 2010, som var med til at tage luften ud af ballonen på et tidspunkt, hvor der stadig var brug for at stimulere økonomien og holde hånden under beskæftigelsen.”

Genopretningspakken blev vedtaget af den daværende VK-regering i maj 2010. Her blev blandt dagpengeperioden skåret ned fra fire til to år, der blev indført nulvækst i det offentlige forbrug og der blev gennemført en række målrettede nedskæringer på blandt andet uddannelse. Alt sammen noget, der mindskede efterspørgslen i samfundet.

VK-regeringen begrundede genopretningspakken med, at Danmark havde overskredet reglerne i EU’s Vækst- og Stabilitetspagt for, hvor store de offentlige underskud må være. Senere viste det sig imidlertid, at Danmark ikke havde overskredet reglerne.

Under krisen hørte vi ellers gang på gang om at fremrykke offentlige investeringer, og tidligere finansminister Bjarne Corydon talte om de højeste offentlige investeringer i 30 år?

”Det er også rigtigt, at de offentlige investeringer voksede, blandt andet fordi man fremrykkede offentlige investeringer. Men samtidig tog man luften ud af ballonen ved at holde de offentlige forbrug i meget stramme tøjler. Der var faktisk et mindreforbrug ude i kommunerne, som holdt meget igen med at bruge penge, fordi de var bange for at blive straffet for at overskride budgetreglerne. Og det er jo den samlede offentlige efterspørgsel der er interessant, det vil sige summen af både offentlige investeringer og offentligt forbrug.”

Erik Bjørsted peger på, at selvom de offentlige investeringer i Danmark var markant højere end i både Sverige og Tyskland, så var den samlede offentlige efterspørgsel i perioden 2010-2016 faktisk mindre. Det skyldes, at det offentlige forbrug i Danmark kun voksede med tre procent fra 2010 til 2016. I Sverige og Tyskland voksede det offentlige forbrug med over 11 procent i samme periode.

Kilde: AE-Rådet på baggrund af Eurostat

Reformer skabte utryghed
Samtidig med den stramme finanspolitik gennemførte man i årene efter krisen en række reformer, der havde til formål at øge udbuddet af arbejdskraft. Udover halveringen af dagpengeperioden blev pensionsalderen sat op, efterlønnen kraftigt forringet og adgangen til førtidspension strammet op. Reformerne havde en negativ effekt på efterspørgslen, mener Erik Bjørsted:

”Udbudsreformerne skabte usikkerhed i befolkningen, fordi de slog tvivl om hvorvidt der var et socialt sikkerhedsnet, når man måtte få brug for det. Det betød, at man valgte at holde igen med forbruget og i stedet gardere sig mod dårlige tider. Er man eksempelvis i tvivl om, hvorvidt man kan holde til at blive flere år på arbejdsmarkedet, når pensionsalderen hæves, så lægger vælger man måske at lægge mere til side til opsparing frem for at forbruge her og nu.”

Man argumenterede ellers dengang med, at udbudsreformerne ville sikre større tillid til dansk økonomi, som igen ville sikre en lavere rente, som kunne sætte gang i investeringer og efterspørgsel?

”Der var rigelig tillid til dansk økonomi. Selvom de offentlige finanser var blevet forværret, så havde vi ikke noget gældsproblem i Danmark. Problemet var, at på trods af den lave rente, så holdt virksomhederne igen med investeringerne og forbrugerne igen med at bruge penge. Så det mener jeg ikke var noget godt argument”.

Langsigtede effekter kan være oversete
Mens det politiske fokus altså hurtigt skiftede væk fra offentlige efterspørgsel, var der til gengæld meget fokus på at skabe vækst gennem gode rammevilkår for erhvervslivet. En række skatter og afgifter for erhvervslivet blev sænket, blandt andet blev selskabsskatten sænket med flere milliarder kroner i 2013. Erik Bjørsted vurderer dog ikke, at det tiltag gjorde meget fra eller til i forhold til skabe vækst i Danmark:

”Der var andre lande som sænkede selskabsskatten, og vi kan selvfølgelig ikke stå tilbage på perronen som det land, med den højeste selskabsskat. Men der var ikke vundet noget ved at sænke selskabsskatten, det har bare været med til at gøre, at vi ikke er røget bagud. Det er i øvrigt kun omkring hver fjerde virksomhed i Danmark, der betaler selskabsskat, så det er primært noget som kommer de store, gamle virksomheder til gavn, ikke de nye virksomheder.”

I dag er der bred enighed om, at vi har lagt krisen bag os, og prognoser viser, at både væksten og beskæftigelsen vil fortsætte med at stige de kommende år. Erik Bjørsted advarer dog om, at krisen kan have sat sig spor i samfundet, der først vil vise sig i de kommende år:

”Heldigvis ser langtidsledighed ikke ud til at være steget så meget, som man kunne frygte, og som det har været tilfældet i andre lande. Men virksomhederne har haft nogle år med meget lave investeringer, og det kan betyde, at der er kommet et efterslæb, som vil vise sig nu, hvor opsvinget kommer.”

Det er med andre ord ikke sikkert, at vi har oplevet det sidste til krisen negative konsekvenser på dansk økonomi.

 

Netavisen Pio bringer i anledning af 10 året for den globale finanskrise den 9. august 2017 bringe en artikelserie, der stiller skarpt på hvad vi har lært og hvor vi står idag.