Skal man tro Dansk Erhverv, som den tidligere konservative toppolitiker Brian Mikkelsen står i spidsen for, så er lønnen er ikke længere altafgørende for vores formue og disponible indkomst.
Her midt i overenskomstforhandlingerne lader Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, forstå, at danskerne har haft en ganske imponerende indkomstvækst de seneste år. Realindkomsten er således steget med to procent siden 2014:
Danskerne har simpelthen aldrig tidligere været rigere eller mere velkonsoliderede end netop nu
“Danskerne har simpelthen aldrig tidligere været rigere eller mere velkonsoliderede end netop nu,” siger Tore Stramer, der har analyseret tallene, til Finans.dk.
Han understreger samtidig - uden at nævne overenskomstforhandlingerne -, at lønnen spiller en mindre væsentlig rolle for indkomst-væksten hos danskerne. Fremgangen i formue og disponibel indkomst skyldes nemlig nok så meget meget lave renter og pæne afkast på aktiemarkedet.
Cheføkonom og vicedirektør hos tænketanken Kraka, Jens Hauch, anfægter ikke tallene, men derimod måden tallene udlægges på:
Så det giver ikke mening at sige, at lønnen er blevet ligegyldig
“Altså 1 ½ procentpoint af den samlede indkomstudvikling på samlet to procent i 2014-2018 stammer fra løn. Så lønnen spiller bestemt stadig en rolle i 2014-2018 - i og med at den står for ¾-dele af fremgangen i disponibel indkomst. Så det giver ikke mening at sige, at lønnen er blevet ligegyldig.”
Jens Hauch understreger, at der ikke er noget i tallene, der tyder på, at lønnen fremadrettet kommer til at spille en mindre rolle for folks indkomst:
“Man kan skal huske, at der er rigtig meget konjunktur i de her tal, som Dansk Erhverv lægger til grund. Fordi man har set på udviklingen op mod finanskrisen og så videre frem. Tallene tyder ikke på at der skulle være tale om en strukturel ændring, sådan at lønnen fra nu og fremad får en mindre betydning. Der er formentlig tale omkonjunkturbetingede udsvingog nogle skatteændringer, der, fordi de er varige, kun optræder som ændringer, når de indføres. Derfor kan man ikke sige, at lønnen kommer til at spille en generelt mindre rolle.”