I weekenden blev dørene igen slået op for ’Det Progressive Akademi’. Her åbnede Mogens Lykketoft ballet med en tale om FN’s verdensmål foran de cirka 25 unge studerende og ansatte fra fagbevægelsen, der deltager på akademiet. Over de kommende måneder skal de mødes i alt otte gange for at diskutere blandt andet vækst og grøn omstilling, udfordringer på arbejdsmarkedet og Finansministeriets regnemetoder.

Akademiet er et samarbejde mellem AE-Rådet og tænketanken Cevea, der ønsker at give deltagerne et indblik i dansk økonomis maskinrum, de politisk-økonomiske udfordringer, der præger samfundet, og at ”inspirere til reflekteret og progressiv tænkning”, som det hedder i beskrivelsen.

Vi vil gerne have flere stemmer, som blander sig i debatten

”Progressiv” kan ifølge Den Danske Ordbog betegne en person, der tænker på en ny, original og fremadrettet måde. Og det er netop hvad arrangørerne bag Akademiet håber at opnå:

”Vi ønsker at samle unge på forskellige samfundsvidenskabelige uddannelser og fra fagbevægelsen for at skabe nogle netværk og tage hul på nogle af de store diskussioner, som præger centrumvenstre. For eksempel ulighed, bæredygtig vækst og udfordringerne for den danske model. Vi vil gerne have flere stemmer, som blander sig i debatten”, fortæller Sarah Steinitz, konsulent AE-Rådet og ansvarlig for Akademiet til Netavisen Pio.

Nye stemmer i debatten
Deltagerne er udvalgt på baggrund af motiverede ansøgninger. De fleste deltagere er kandidatstuderende fra en samfundsvidenskabelig uddannelse, men der er ingen formelle krav. Det vigtigste er en interesse for politisk økonomi. Akademiet er opbygget som et kursus med undervisningsgange, pensum og en afsluttende opgave.

Vi prøver at tage udgangspunkt i virkeligheden, hvor man på universiteterne ofte tager udgangspunkt i teorierne

Den borgerlige tænketank Cepos har i mange år haft et akademi, der uddanner unge liberale stemmer til den offentlige debat. En væsentligt formål med ’Det progressive akademi’ er da også, at få flere unge stemmer til at blande sig i den politisk-økonomiske debat.

Derfor skal de studerende klædes på, blandt andet gennem oplæg fra direktører, embedsmænd, cheføkonomer og forskere. Akademiet lægger dog meget vægt på, at undervisningen ikke skal bestå af lange foredrag, men også indeholde masser af debat deltagerne imellem.

”Vi prøver at tage udgangspunkt i virkeligheden, hvor man på universiteterne ofte tager udgangspunkt i teorierne. Vores litteraturliste består for eksempel af rapporter fra kommissioner, ikke teoribøger. På den måde bliver det et supplement til det, der undervises i på universitetet”, fortæller Sarah Steinitz.

Det bekræftes af Christian Skou Larsen, der til daglig er studerende ved Roskilde Universitet. Han var deltager på det første ’Progressive Akademi’, som han kalder ”rigtig udbytterigt”. Han fremhæver netop betydningen af, at få mere føling med den konkrete virkelighed i undervisningen:

”På universitet bliver det meget overordnet, men her blev man undervist af dem, der sidder med hænderne helt nede i det til dagligt, for eksempel i forhold til hvordan Finansministeriets regnemodeller fungerer. Det giver en helt anden tilgang til tingene”, fortæller han.

Plads til debat og forskellige argumenter
Netop afvekslingen i forhold til den klassiske universitetsundervisning var noget, som Christian Skou Larsen bed mærke i på akademiet:

”Der var en rigtig god afveksling, og det var meget anderledes i forhold til det, man møder på universitet. Der var blandt andet en øvelse, hvor vi skulle lege Deadline [DR2-program, red.] og repræsentere henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere. Inden da skulle vi sidde i grupper og finde argumenter. En anden øvelse var, at vi skulle lære at skrive pressemeddelelser, det havde jeg heller ikke prøvet før”, fortæller han.

Der var rum til, at man selv kunne tænke over tingene, og finde frem til sin egen holdning

Sarah Steinitz fortæller, at man på akademiet gør meget ud af at belyse emnerne fra forskellige sider og inddrage mange forskellige argumenter i debatten:

”Vi ønsker at klæde dem ordentlig på til at deltage i debatterne. Der er for eksempel megen debat om den måde man regner på i Finansministeriet, men det er en svær debat at deltage i, hvis man ikke er meget godt inde i sagerne. Derfor har vi et oplæg ved både vores egen cheføkonom og ved Finansministeriet, så de hører begge sider”, fortæller hun.

For Christian Skou Larsen betød det meget, at emnerne blev belyst fra forskellige sider: ”Man kunne godt høre, at mange af deltagerne nok lå ovre i den røde blok. Men der blev gjort meget ud af at fortælle om emnerne fra flere forskellige sider. Det var ikke noget med hjernevask, der var rum til, at man selv kunne tænke over tingene, og finde frem til sin egen holdning.”

Efter kurset har Christian Skou Larsen blandt andet brugt sine erfaringer i forbindelse med det kommende kommunalvalg, hvor han er medlem af et valgudvalg. ”Her kan jeg helt klart mærke, at jeg har fået mere viden om, hvordan politik fungerer i praksis”, slutter han.

Læs mere om 'Det Progressive Akademi' her.