Tager du fri fra arbejde fordi ukrudtsmidler bliver dyrere?

I virkelighedens verden virker det næsten komisk, at lønmodtagerne skulle ændre på deres valg mellem fritid og arbejde, bare fordi prisen på roundup stiger
Ifølge Finansministeriet vil vi arbejde mindre pga. indeksering af afgifter på bl.a. ukrudtsmidler. Det udstiller, hvor virkelighedsfjerne beregninger af arbejdsudbuddet kan være. Endnu mere skræmmende er det, at flere medier ophæver beregningerne, som den endelige dom over finansloven.

Det udstiller, hvor virkelighedsfjerne beregninger af arbejdsudbuddet kan være

Medier i tendentiøs opstandelse over arbejdsudbud 

Finansloven er landet. En finanslov med fokus på uddannelse, velfærd og den grønne omstilling. Det er en finanslov, som tager fat i nogle af de vigtigste emner for at sikre velstanden. Alligevel bliver den mødt med automatreaktionerne fra oppositionen og en række medier. Arbejdsudbuddet bliver reduceret marginalt og det er tilsyneladende for dårligt.

Arbejdsudbuddet er ikke den vigtigste kilde til vækst og velstand

I Børsens leder d. 9. december kan man læse, at finansloven er "små skridt i den forkerte økonomiske retning” med henvisning til at bl.a. arbejdsudbuddet.

I Berlingskes leder kan man ligeledes læse, at finansloven er et skridt i den helt gale retning i en tid, hvor der tilsyneladende er et stort behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Det er tendentiøst at fælde en dom over finansloven alene på baggrund af beregningerne over effekten på arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet er ikke den vigtigste kilde til vækst og velstand. Historisk er det faktisk produktiviteten som har været den vigtigste kilde til øget velstand. Derfor er det forkert at fokusere så enøjet på arbejdsudbuddet.

Virkelighedsfjern beregning

Men lad os se nærmere på, hvad det er der driver arbejdsudbuddet. Finansministers beregninger viser, at størstedelen af den negative effekt på arbejdsudbuddet kommer fra annulleringen af loftet over dobbeltuddannelse. Derudover er der lidt der trække op og lidt der trækker ned.

Et eksempel er indekseringen af afgifter på bl.a. emballage og ukrudtsmidler. Det får ifølge Finansministeriets beregninger arbejdsudbuddet til at falde med 50 personer. Det skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken er på ca. 2.800.000 personer. Teoretisk kan man godt argumentere for, at der er en negativ effekt på arbejdsudbuddet, men det er er meget virkelighedsfjern beregning.

Der vil være personer, som vil tage en fridag fordi afgiften på ukrudtsmidler er blevet dyrere

I Finansministeriet regner man med, at en øget afgift ændrer adfærden hos lønmodtagerne, som en øget marginalskat vil gøre det. Finansministeriets regneregler tilsiger, at en øget marginalskat, sænker arbejdsudbuddet fordi folk vil arbejde mindre, når skatten stiger.

Lad os se på argumentet i virkeligheden. Til marts stiger prisen på f.eks. roundup. Da man regner med en afgift, har samme adfærdseffekt som skat, så stiger din marginalskat teoretisk. Hos Finansministeriet betyder det et lavere arbejdsudbud. Helt lavpraktisk betyder det, at der vil være personer, som vil tage en fridag eller tage lidt mindre overarbejde end ellers fordi afgiften på ukrudtsmidler er blevet indekseret og dermed er blevet lidt dyrere.

Næsten komisk

I virkelighedens verden virker det næsten komisk, at lønmodtagerne skulle ændre på deres valg mellem fritid og arbejde, bare fordi prisen på roundup stiger. Usikkerheden i beregningen er tillige stor, og i det lys er det utroligt, at man overhovedet tør sætte tal på en så usikker og teoretisk effekt.

For vores fremtidige velstand betyder det langt mere, at de store besparelser på uddannelse via omprioriteringsbidraget bliver droppet

For vores fremtidige velstand betyder det langt mere, at de store besparelser på uddannelse via omprioriteringsbidraget bliver droppet, end om arbejdsudbuddet bliver 500 personer større eller mindre.

Skal vi øge velstanden i Danmark, så er fokus på investeringer i uddannelse, forskning og udvikling den helt rigtige vej at gå. Derfor er det de politikker, der i virkeligheden er mest interessante, når vi som økonomer skal vurdere den økonomiske politik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Afgiften på Roundup stiger skriver I? Jamen er det ikke lige blevet forbidt?

Annonce