Talfusk gør det dyrere at forbedre dagpenge

Nye beregninger fra Finansministeriet fordobler prisen på at forbedre dagpengene – og det vækker vrede i fagbevægelsen. Ministeriets regnemetoder er under angreb. "Hvis Stauning regnede sådan, havde vi aldrig fået velfærdssamfundet", siger Mogens Lykketoft.
1,5 milliarder kroner. Så dyrt bliver det at lempe genoptjeningen af dagpengene fra 52 til 26 uger. Det konkluderer nye beregninger fra Finansministeriet og Dagpengekommissionen.

Lettere genoptjening er fagbevægelsens mærkesag i Dagpengekommissionen, og de nye beregninger vækker forundring og vrede i 3F og FOA. Sidste år skønnede Finansministeriet nemlig, at en halvering af genoptjeningskravet kun kostede 600-800 millioner kroner. Og i 2010 var prisen nede på 75 millioner kroner.

Den konkrete udgift til dagpenge er da også kun en mindre del af de 1,5 mia.

Kritik af regnemetoder
Den store stigning skyldes især antagelser om, at bedre dagpenge får folk til at være kræsne og søge færre job – og at det forværrer samfundsøkonomien:

”Vi kan ikke få det til at give mening, at noget, der engang kostede 75 millioner kroner, nu koster 1,5 milliarder. Det er selvfølgelig, fordi man indregner nogle nye antagelser om, hvordan folk opfører sig, men når vi har at gøre med, at nogen giver et slag på tasken, kan vi ikke engang få en seriøs diskussion om det”, sagde direktøren for A-kasserne, Verner Sand Kirk, i mandags til Jyllands-Posten.

Dagen før ryddede Politiken forsiden med massiv kritik af Finansministeriets regnemetoder. Topøkonomer pegede på, at ministeriet har skruet på computermodellerne, så »reformer« af dagpenge, kontanthjælp, efterløn m.v. meget hurtigt giver ekstra penge i statskassen. Dermed bliver det sværere for politikerne at afvise sociale forringelser.

Blandt kritikerne er forhenværende finansminister Mogens Lykketoft. Han mener, at en ”nyliberal økonomisk filosofi” har bredt sig i de økonomiske ministerier, og at de presser politikerne til at følge denne kurs: ”Hvis Stauning havde haft samme tilgang – og regnet på samme måde som man gør i Finansministeriet – så havde vi aldrig haft velfærdssamfundet”, siger Lykketoft.

Finansministeriet ændrer
Den såkaldte ADAM-model bruges af både Finansministeriet og det uafhængige Danmarks Statistik. Hér har man ikke skruet på computermodellen, og Danmarks Statistik tager – i diplomatiske vendinger – afstand fra Finansministeriet:

”Det er ikke lykkedes os med statistiske metoder at nå samme resultat som Finansministeriet”,
konstaterer kontorchef Jes Asger Olsen.

Jeg har tidligere på dette sted kaldt Finansministeriet for en stat i staten. De nyliberale regnemetoder er det værste eksempel.

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, betegner det som ”et helt centralt og demokratisk problem”.

Sammen med SF og Enhedslisten forlanger DF, at Folketinget får bedre mulighed for at tjekke Finansministeriets regnemetoder. Det er på høje tid.

Lars Olsen (f. 1955) er uddannet cand.phil. i samfundsfag. Lars Olsen har siden 1984 arbejdet som journalist. I 2005 begyndte han at arbejde som forfatter på en stribe omtalte debatbøger. Blandt andet om ulighed i uddannelse og om skævheder i magtforhold og folkestyre.

Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Kommentarer fra Facebook