Taxametersystemet har skabt en pølsefabrik af studerende

Universiteterne er nået til en tid, hvor de må gøre op med det klassiske billede af dem selv som en isoleret videns-ø.
Flere og flere vælger universitetet som uddannelsesvej. Det presser universiteternes selvforståelse, og ændrer dets rolle som aktør i uddannelsessystemet. Universitetet er blevet for de mange, og det skaber nye udfordringer.

Taxametersystemet har skabt en pølsefabrik af studerende

Samtidig har politiske beslutninger i årevis presset universiteterne til at udvikle sig mod en produktion af studerende, hvor det handler om at få flest muligt igennem systemet uden dybdegående stillingtagen til det faglige niveau blandt de studerende eller deres muligheder og evner til at opnå de fornødne kompetencer til at klare sig endt uddannelse.

Taxametersystemet har skabt en pølsefabrik af studerende, der ikke lever op til deres label som ”den bedst uddannede generation” målt på evner og kompetencer. Og som konsekvens af beslutningerne er uddannelseskvaliteten og det faglige niveau faldet.

Det skal vi ændre. Her er 4 forslag til hvordan:

1. Bevillingssystem, der prioriterer faglighed

Universiteterne belønnes gennem en taxameterstruktur, der i høj grad er baseret på, hvor høj gennemførselsprocenten er. Det har medført reducerede pensumkrav, lavere fagligt niveau og en fraværende dumpeprocent, som gør, at de studerende ikke opnår de faglige kompetencer, som skal sikre dem på arbejdsmarkedet.

Reducerede pensumkrav, lavere fagligt niveau og en fraværende dumpeprocent

Derfor bør bevillingsstrukturen ændres, så finansieringen i højere grad sker på baggrund af kvalitet frem for gennemførselsprocenter. På den måde kan vi sikre incitamenter til universiteterne for at højne kvaliteten og de faglige krav til de studerende, som er så vigtige for at generere fagligt dygtige akademikere, der kan begå sig på arbejdsmarkedet.

2. Øget studieintensitet

Der skal imidlertid mere til at sikre et højt fagligt niveau. Studieintensiteten er for manges vedkommende sænket drastisk til fordel for studiejobs og frivilligt arbejde, der skal sikre dem konkurrencedygtighed på det efterfølgende arbejdsmarked. Som det er nu, er der studerende, der bruger under halvdelen af den estimerede studietid på faktisk at studere. Det kan kun lade sig gøre, fordi universiteternes krav til de studerendes aktivitet ikke er høje nok.

Studieintensiteten bør indgå i bevillingerne til universiteterne

Derfor bør studieintensiteten indgå i bevillingerne til universiteterne. På den måde får universiteterne et reelt incitament til at indrette deres studier efter, at de studerende skal studere fuld tid. Det vil øge krav og forventninger til de studerende, og det vil øge det faglige niveau.

3. Opgør med uddannelsesmismatch

Samtidig skal vi turde gøre op med det mismatch i uddannelse, som tillader studerende, der ikke har fornødne kompetencer eller motivation til at gennemføre deres uddannelse, at blive presset igennem et system, hvor de ender uden de faglige færdigheder, der skulle have sikret dem beskæftigelse. Det skylder vi fagligheden på universiteterne, og det skylder vi de studerende, der er på randen til at knække nakken på en uddannelse, der ikke passer til dem.

Uddannelsesvejledningen i folkeskolen og gymnasiet skal gøres obligatorisk

En del af løsningen er, at sikre ordentlig uddannelsesvejledning tidligere i systemet. I folkeskolen skal ressourcerne til uddannelsesvejledningen tilbageføres til 2014-niveauet, ligesom der i gymnasiet skal tilføres ressourcer til at kunne give den nødvendige vejledning. Og uddannelsesvejledningen både i folkeskolen og gymnasiet skal gøres obligatorisk for at understøtte, at de unge ender på den rette uddannelseshylde langt før de står med et bachelorbevis, der er mindre værd end papiret, det er trykt på.

4. Universitetets erhvervsforberedende rolle

For at imødekomme universiteternes udfordringer er det imidlertid også nødvendigt, at de erkender, at deres rolle er forandret. Universiteterne står i en brydningstid, hvor de vakler mellem rollen som vidensgenererende institution for kloge hoveder til også at have en erhvervsforberede rolle.

Universiteterne er nået til en tid, hvor de må gøre op med det klassiske billede af dem selv som en isoleret videns-ø

Det stiller krav til, at universiteterne formår at lære de studerende at bruge deres kompetencer i praksis. Universiteterne er nået til en tid, hvor de må gøre op med det klassiske billede af dem selv som en isoleret videns-ø og tage deres nye rolle som erhvervsforberedende institution på sig. De skal kunne formidle til erhvervslivet, hvad deres studerende kan tilbyde, og de skal kunne formidle til de studerende, hvad erhvervslivet forventer.

Universitetets udfordringer er mange, og løsningerne her er ikke udtømmende for dem alle. Dog er jeg overbevist, at disse ændringer vil give et reelt kvalitetsløft til landets universiteter. For hvis vi formår at integrere kvalitative løsninger i de kvantitative målsætninger, der har domineret de seneste år, så vil det styrke det faglige niveau og give en bedre overgang fra livet som studerende til arbejdslivet.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


Kommentarer fra Facebook