Teledata-skandale hemmeligholdt, besøg fra Irland og rige jyder

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
En super-uge i dansk politik lakker mod enden.

Og efter dage med fokus på finanslovsudspil og Folketingets åbningsdebat, har mediebilledet fredag været optaget af de nye oplysninger, som er kommet frem i sagen om de fejlbehæftede teledata. Det viser sig nemlig, at Justistministeret har kendt til sagen i flere måneder, før den blev offentliggjort.  

Og så har statsministeren fredag haft besøg af Irlands premierminister, der rækker ud efter Danmark i håb om at oprette et nyt eksportkontor på Amager, som skal styrke irernes handel med det europæiske fastland, når Brexit rammer.  

Velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.
 

Ministeriet kendte til teledata-fejl allerede i marts

Først skal vi til Justitsministeriet, hvor der er kastet nyt lys over sagen om problemerne med fejlbehæftede teledata.

Det viser sig nemlig, at ansatte i Justitsministeriet har været bekendt med problemerne allerede fra 13. marts, selvom offentligheden først blev orienteret i juni.

På baggrund af de nye afsløringer fremlagde justitsminister Nick Hækkerup (S) fredag 16 punkter til at komme til bunds i sagen, som ministeren kalder “en kæmpe skandale”. Sagen vil dog ikke vil få personalemæssige konsekvenser for Rigspolitiet, lyder det fra ministeren.

Flere end 10.000 straffesager fra perioden 2012 til 2019 risikerer at skulle gå om som konsekvens af sagen.

Afsløringerne har fået både Venstre og Dansk Folkeparti til at kræve nu en uvildig advokatundersøgelse af sagen om misvisende teledata.

Læs mere om Venstres krav om en undersøgelse på Netavisen Pio.
 

Statsbesøg: Brexit får Irland til at række ud efter Danmark

Irland rækker nu ud efter Danmark for at komme ud af den skruestik, som den grønne ø er havnet i, fordi Brexit risikerer at kaste irerne ud i en dyb økonomisk krise.

Fredag besøger den irske premierminister, Leo Varadkar, den danske statsminister, Mette Frederiksen. Og med sig vil den irske statsleder have et nyt initiativ. Irland åbner nemlig et nyt handels- og eksportkontor i Danmark – Irland Enterprise – der kommer til at ligge i Ørestaden på Amager.



Læs og se mere fra statsbesøget her.
 

Undervisningsminister vil stoppe “mærkelige” skolenavne

Undervisningsminister vil stoppe “mærkelige” skolenavne Uddannelsesinstitutioner som f.eks. Tradium, Learnmark og College 360 ville ikke få godkendt deres navn i dag af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Dermed samler hun nu den bold op, som statsminister Mette Frederiksen (S) kastede op i sin åbningstale i Folketinget med ordene "hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse".

“Det er forvirrende nok i forvejen at være ung og skulle orientere sig i uddannelseslandskabet - også for de forældre, der skal hjælpe de unge. Man skal kunne afkode, hvad skolerne laver. Da jeg skulle vælge uddannelse, hed det Slagelse Gymnasium, Slagelse Handelsskole, Slagelse Tekniske Skole. Det kunne man afkode,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs interviewet med ministeren her.
 

Boligspekulanten Blackstone trækker sig fra ejendomshandel

Ejendomsselskabet 360 North, der er ejet af den amerikanske kapitalfond Blackstone, ophæver en omstridt købsaftale om ejendomme på Frederiksberg.

Og den nyhed er borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen (K), meget tilfreds med:

“Det er et stort tema, hvordan Frederiksberg er en by for alle. Det er også en af grundene til, at jeg har efterlyst, at de, som investerer i vores boliger, viser respekt for byen og dem, der bor her.” 

Også boligminister Kaare Dybvad er glad og kalder det “en god nyhed for alle, der vil en mere blandet by”

Lejerne i Den Sønderjyske By - som er en af de tre udlejningsejendomme, som kapitalfonden har opkøbt - har hele tiden ment, at de havde forkøbsret, hvilket fremgår af et skøde fra 1932. Den usikker har nu fået Blackstone til at trække sig fra handlen.

Læs mere om sagen på Netavisen Pio.

 

Danmarks rigeste bor i Jylland

De mest velhavende danskere bliver stadig rigere. Formuende jyder stikker dog af fra resten af landet, når det kommer til at have flest milliarder på kontoen.

Det står således klart, at guldet fortrinsvis flyder ned gennem Jylland, når man ser på, hvordan de mest velbjærgede danskere geografisk set fordeler sig.

Berlingskes årlige opgørelse over Danmarks 100 rigeste privatpersoner og familier viser, at velhaverne i Vestdanmark har formuer, der tilsammen løber op i et svimlende beløb på knap 455 milliarder kroner, mens beløbet for velhaverne i Østdanmark lyder på 234 milliarder kroner.

Ifølge en historiker fra CBS er årsagen, at traditionerne for at videreføre virksomheden i familien står stærkest i den vestlige del af landet.

Læs mere om de rige jyder lige her.

 

Statsministeren: Familier med 20.000 efter skat er ikke fattige

Når vi i Danmark måler på, hvordan det går med antallet af fattige familier, gør vi det på en ringe – måske ligefrem skadelig – måde.

Det mener statsminister Mette Frederiksen (S), som fra Folketingets talerstol torsdag meldte klart ud om sit syn på fattigdom og en kommende fattigdomsgrænse.

”Jeg vil ønske, vi kan få en fattigdomsgrænse, der måler på reel fattigdom. Hvis man følger den såkaldte fattigdomsgrænse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er en børnefamilie med en disponibel indkomst på godt 250.000 kroner om året fattig. Men er det fattigdom, når man efter skat har mere end 20.000 kroner tilbage?” spurgte Frederiksen og svarede selv:

”Det mener jeg faktisk ikke, det er”.

Regeringen har aftalt med sine støttepartier, at den vil definere en ny fattigdomsgrænse, så politikerne kan måle på udviklingen.

Her kan du læs AE-direktøren svar på statsministerens udtalelse og se klippet fra Folketingssalen.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook