Tesfaye: Det går den rigtige vej med erhvervsskolerne

Tre år efter erhvervsskolereformen er det fortsat ikke lykkedes at få en større andel af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Alligevel peger meget på, at reformen trækker i den rigtige retning, fortæller socialdemokratiernes Mattias Tesfaye.
Det går den rigtige vej – men det går langsomt. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye, efter at Undervisningsministeriet i går offentliggjorde nye tal for de unges valg af uddannelse efter 9. og 10. klasse.

Tallene viser, at 18,5 procent af de unge har søgt en erhvervsuddannelse, og dermed ligger andelen på omtrent samme niveau som de foregående år. Omvendt viser tallene, at der fortsat er tre ud af fire, der satser på en af de gymnasiale uddannelser efter folkeskolen. Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye, som dog også ser opmuntrende tegn i udviklingen

”Det er ikke tilfredsstillende. Jeg havde gerne set, at kurven knækkede opad i år. Det var vores ambition. På den måde er glasset halvt tomt. Men hvis jeg omvendt skal tage de optimistiske briller på, så er det første gang i 20 år, at vi ikke ser et fald. Så vi befinder os i bunden af kurven, og på den måde kan man sige, at glasset er halvt fyldt”, fortæller Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

Med erhvervsskolereformen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014 blev der vedtaget et politisk mål om, at 25 procent af de unge i 2025 skal vælge erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Et tal, der skal være steget til 30 procent i 2025. Og det mål kan blive svært at nå, erkender Mattias Tesfaye.

uddannelsesvalg 2017
Kilde: Undervisningsministeriet

Må ikke ryste på hånden
For ti år siden var det omkring 30 procent af en ungdomsårgang, der forlod grundskolen, som søgte ind på en erhvervsuddannelse. Men fra 2007 til 2013 faldt andelen til under 20 procent, og de sidste fire år har tallet ligget mellem 18 og 20 procent.

Stik modsat er det gået med søgningen til de gymnasie uddannelser – STX, HHX og HTX. Ved årtusindeskiftet var det under 60 procent af de unge som valgte en gymnasial uddannelse. Men fra midten af nullerne steg andelen drastisk, så det nu er næsten tre ud af fire af de unge, der forlader 9. eller 10. klasse, som vælger en gymnasial uddannelse.

Målet med erhvervsskolereformen, der blev vedtaget under den daværende SR-regering med støtte fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, var at styrke den faglige kvalitet på erhvervsuddannelserne, at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og at nedbringe det meget høje frafald. Der blev desuden indført et adgangskrav, så eleverne nu skal have mindst karakteren 02 i dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse. Og selvom ansøgningskurven altså ikke er knækket, så mener Mattias Tesfaye alligevel, at der er grund til at holde fast i reformen:

”Vi må ikke ryste på hånden nu. Vi har lavet reform, hvor vi var bevidste om, at ansøgningstallet ville falde de første år. Formålet med reformen var i første omgang at løfte kvaliteten – og dernæst sikre en større søgning. For kun ved at øge kvaliteten kan vi på længere sigt gøre mere attraktivt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse. Hvis formålet bare var at få så mange som muligt ind på erhvervsskolerne, så var vi jo ikke startet med at indføre et adgangskrav.”

Mattias Tesfaye peger da også på, at når det kommer til at løfte kvaliteten på erhvervsskolerne, så tyder de foreløbige erfaringer på, at reformen har opfyldt sit mål:

”Alle målinger peger på, at det går i den rigtige retning. Fraværet falder, eleverne er mere motiverede, gennemførelsesprocenten stiger og der er et højere karaktergennemsnit hos de elever, der kommer fra folkeskolen. Så alt går efter planen – men det går langsomt.”

EUX-forløb tredoblet på tre år
Mens ansøgningerne til erhvervsuddannelserne altså står noget i stampe, så tyder det til gengæld på, at reformen har haft stor succes når det kommer til at få flere til at vælge et EUX-forløb, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. I 2014 var det 10 procent af de unge, der startede på et EUX-forløb. I år er tallet steget til 30 procent, altså en tredobling på tre år. Det betyder til gengæld, at der er kommet færre på den traditionelle EUD-forløb. Men den udvikling er ikke et problem, mener Mattias Tesfaye:

”Jeg synes egentlig, at det er helt fint. Vi ønsker ikke en udvikling, hvor stort set alle går i gymnasiet efter folkeskolen, og man så først efter gymnasiet vælger, om man vil have en erhvervsuddannelse. Så hvis vi gennem EUX-forløbet kan få flere i gang på erhvervsskolerne, uden at de skal tage omvejen omkring gymnasiet, så er det godt.”

Mattias Tesfaye mener i det hele taget, at der er god grund til optimisme fremadrettet. Han glæder sig over, at der er bred politisk opbakning til at styrke erhvervsuddannelserne, og at der er blevet taget mange initiativer for at få flere unge til at søge ind:

”Der er lavet en trepartsaftale, som giver flere praktikpladser. Vi har justere på voksnes adgang til erhvervsuddannelse. Vi tager hul på et stort forhandlingsforløb om uddannelser til dem, der i dag ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse, og endelig blev der med sidste års gymnasiereform indført skærpede adgangskrav til gymnasiet, som træder i kraft til sommer. Det vil sikkert øge søgningen til erhvervsskolerne.”, slutter han.

Gårsdagens fra Undervisningsministeriet indeholder kun data for de elever, der søger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. Unge, der efter folkeskolen har arbejdet nogle år, været i gang med andre uddannelser, aftjent værnepligt eller lignende indgår således ikke. Derfor giver tallene heller ikke det fulde billede af, hvor mange elever der søger ind på en erhvervsuddannelse.


Kommentarer fra Facebook