Tesfaye snupper Jakob Ellemanns tidligere rådgiver

Jesper kraft ansat som leder af nyt værdipolitisk kontor i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) snupper Jakob Ellemann-Jensens tidligere rådgiver, Jesper Kraft.

Kraft er således netop blevet ansat som leder af en ny værdipolitisk enhed i Udlændinge- og Integrationsministeriet under ministeriets ledelsessekretariat, som Jesper Kraft samtidig bliver souschef for.

Det oplyser Jesper Kraft på Facebook.

Jesper Kraft var indtil 1. juli særlig rådgiver for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Derfør var Kraft særlig rådgiver for Ellemann, da han indtil valget i juni 2019 var fødevare- og miljøminister. Men Ellemann fyrede Jesper Kraft, fordi "udfordringerne" for Ellemann ændrede sig, da han blev formand for Venstre:

Og derfor justerer jeg nu på mit hold, og Jesper stopper i Venstre

"Og derfor justerer jeg nu på mit hold, og Jesper stopper i Venstre," lød det i en pressemeddelese fra Jakob Ellemann-Jensen.

Særlig interesse for udlændingepolitik

Jesper Kraft skriver på Facebook, at integrations- og udlændingepolitikken altid har haft hans særlige interesse:

skal arbejde med at koordinere, udvikle og udmønte værdipolitiske markører på udlændinge- og integrationsområdet

"Det er ingen hemmelighed, at jeg altid har haft særlig interesse for netop dét område. Og jeg ser meget frem til de nye opgaver som souschef i Ministersekretariatet, hvor jeg skal stå i spidsen for en ny værdipolitisk enhed, som skal arbejde med at koordinere, udvikle og udmønte værdipolitiske markører på udlændinge- og integrationsområdet."

placeholder

 

Jesper Kraft anses for at tilhøre strammerne i Venstre - Inger Støjberg-fløjen - når det gælder udlændinge- og integrationspolitik.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce