Tesfaye: Vi har mest til fælles med SF og Venstre i udlændingedebatten

Det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis vi isolerer tusindvis af flygtninge i lejre i årevis, mener Socialdemokratiets nye udlændingeordfører.
I sidste uge blev Mattias Tesfaye udnævnt til ny udlændingeordfører for Socialdemokratiet. Den 36-årige Tesfaye, der blev valgt til Folketinget ved valget i 2015, rykker dermed ind i orkanens øje på et område, der i årevis vakt stærke følelser og heftig debat.

Et emne, der gang på gang har spillet en nøglerolle i dansk politik. Og gør det igen i disse dage i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om finanslov og skatteaftale, hvor Dansk Folkeparti endnu engang har stillet krav om nye stramninger på udlændingeområdet.

Fællesskabsfølelse under pres
Selvom Mattias Tesfaye indtil nu har siddet på ordførerskaber for erhvervsskoler og social dumping, så er udlændingeområdet ikke nyt for ham. Tidligere på året udgav han bogen ”Velkommen Mustafa”, hvor han kortlægger udlændingediskussionen i Socialdemokratiet fra de første gæstearbejderes ankomst i 60’erne over 80’ernes og 90’ernes diskussion om familiesammenføringer til de seneste års diskussion om asylansøgere.

Mattias Tesfaye fortæller til Netavisen Pio, at hans grundlæggende tilgang til udlændingepolitik tager udgangspunkt i ønsket om, at Danmark skal være et velfærdssamfund med en høj grad af omfordeling:

”Forudsætningen for at kunne omfordele, som vi måske ikke tidligere har været nok opmærksom på, det er, at der er en opfattelse af at være i samme båd, at vi føler ansvar for hinanden. Og den følelse er udfordret af, at der er stadig flere mennesker, som geografisk bor i Danmark, men kulturelt lever i et parallelsamfund. Derfor skal vi også erkende, at den kulturelle ghettoisering er lige så farlig som den sociale. Jeg oplever i øjeblikket, at folk i Thisted og folk i Brøndby Strand glider væk fra hinanden, at vi i mindre grad føler ansvar for hinandens problemer”, fortæller han.

Fra abstrakt erkendelse til konkret politik
Den kulturelle ghettoisering kommer ifølge Tesfaye eksempelvis til udtryk, når elever med anden etnisk baggrund end dansk klumper sig sammen på bestemte gymnasier, eller boligområder består næsten udelukkende af folk med anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge Tesfaye bør den udvikling særligt få alarmklokkerne til at ringe i Socialdemokratiet, der historisk har kæmpet for blandede boligområder og for at mennesker mødtes i eksempelvis uddannelsessystemet på kryds og tværs af deres baggrund.

Han peger på, at de mange år med høj indvandring uden tilsvarende høj integrationsindsats har betydet, at der i dag er opbygget en gæld i samfundet, som viser sig både socialt, økonomisk og kulturelt. Derfor er det helt afgørende at få vendt den udvikling:

”Hvis flere komme ind, end vi kan håndtere, så vokser gælden, og så smuldrer vores samfundsmodel. Udlændingepolitik bør derfor grundlæggende handle om dels at holde tilstrømningen nede, dels at få integrationen til at gå bedre. På den måde kan vi høvle af på gælden”, mener Tesfaye.

Særligt den del, der handler om at nedbringe tilstrømningen, har ifølge Tesfaye vakt kvaler hos Socialdemokratiet gennem årtier. En ting er at erkende, at ’antallet betyder noget’. Noget andet er at bakke op bag konkrete politiske forslag, der betyder, at mennesker afskæres fra adgang til Danmark. ”Der har været en erkendelse på det abstrakte niveau. Men når det kommer til den konkrete politik, så har det været svært.”

DF-forslag kan få ”uoverskuelige menneskelige konsekvenser”
I offentligheden er der de seneste år tegnet et billede af, at Socialdemokratiet har lagt sig helt tæt op ad Dansk Folkeparti i udlændingediskussionen. Men sådan ser Tesfaye ikke på det. Faktisk har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti helt forskellige opfattelser af, hvad man skal stille op med de mennesker, der kommer til landet.

”Som jeg sagde, så bør udlændingepolitik handle om at holde tilstrømningen nede og få styrket integrationen. Her er vi enige med DF i det første, men ikke i det sidste. Men jeg er i øvrigt ikke så optaget af, at vi skal være uenige med nogle bestemte partier. Vi skal have den holdning, der er vores egen.”

Den socialdemokratiske ordfører peger da heller ikke på Dansk Folkeparti, når han skal vurdere, hvem Socialdemokratiet oftest er enige med, når der er udlændingepolitiske diskussioner i Folketinget.

”Jeg har tidligere sagt, at SF og Venstre de to partier, vi har mest til fælles med, og det mener jeg stadig”, lyder det fra Mattias Tesfaye med henvisning til, at begge partier både er tilhængere af kontrol med tilstrømningen og ønsker at integrere udlændinge i det danske samfund.

I forbindelse med de aktuelle diskussioner om en skattereform har Dansk Folkeparti stillet krav om, at flygtninge ikke skal integreres i det danske samfund, men i stedet leve isoleret i flygtningelejre og være på offentlig forsørgelse, indtil de kan vende tilbage til deres land.

Det går stik imod de seneste mange års integrationsarbejde, der har handlet om at gøre flygtninge selvforsørgende og få dem i gang med uddannelse eller arbejde. En ambition som sidste år blev styrket med blandt andet en trepartaftale om en ny integrationsgrunduddannelse.

Mattias Tesfaye har da også meget svært ved at se, hvad det skulle gøre godt for at nægte folk retten til at arbejde og forsørge sig selv: ”Jeg tror det vil have helt uoverskuelige konsekvenser, både menneskeligt og økonomisk, at have tusindvis af mennesker boende i lejre i årevis.”, fortæller han og gentager det socialdemokratiske synspunkt om, at folk, der kommer til Danmark, så vidt muligt skal være selvforsørgende og bidrage til samfundet.

Den praktiske integration skal i fokus
Mattias Tesfaye, der selv er født og opvokset i Aarhus, er valgt til Folketinget i Brøndbykredsen på den københavnske vestegn. Her begyndte man allerede tilbage i 1980’erne at tale om udfordringerne med høj koncentration af folk med anden etnisk baggrund. Tesfaye peger på, at man ude lokalt ofte har en langt mere konstruktiv tilgang til det at finde konkrete løsninger på praktiske problemer, mens man på Christiansborg stadig bruger meget tid på symbolpolitiske diskussioner, der ikke rykker meget ude i den virkelige verden.

”Meget af det, der løber op i en spids på Christiansborg, det er for længst blevet håndteret ude lokalt. Og ofte af et bredt flertal fra SF til Dansk Folkeparti. Her kan man godt enes om, at der godt kan serveres svinekød i daginstitutioner selvom der også er muslimske børn i institutionen. Og at to personer med tyrkisk baggrund selvfølgelig taler dansk sammen, når de er i børnehaven.”

Mens Socialdemokratiet ofre har haft svært ved at finde sine ben i de mere abstrakte symboldiskussioner, så er partiet til gengæld godt rustet til at levere varen når det kommer til det, Tesfaye kalder ’den praktiske integration’, altså hvordan man løser problemerne ude i lokalsamfundene. Det skyldes ikke mindst, at Socialdemokratiet traditionelt har haft forgreninger ud i alle dele af civilsamfundet:

”Socialdemokratiets styrke er, at rigtig mange af vores medlemmer er involveret i den praktisk integration. I boligselskaber, i fritidsklubber og som tillidsmænd på arbejdspladsen. Vi kalder det måske ikke integration, men det er jo også det, det handler om”, mener Tesfaye som håber på, at man ude lokalt vil lade sig inspirere af de succesfulde integrationshistorier.


Flere artikler om emnet

Annonce