De fire store nordiske lande – Sverige, Danmark, Norge og Finland – klarer sig ganske godt. Hvis du skulle genfødes noget sted på jorden, som en person med gennemsnitligt talent og indkomst, så vil du helst være en viking.

Den skandinaviske velfærdsstat bør være en model for hele verden, mener anerkendt internationalt magasin.

Imens politikere fra bade højre og venstre er i gang med at tale den danske - og dermed også den skandinaviske - velfærdsmodel ned i et stort, sort hul, så ser udlandet mere og mere imod de skandinaviske lande for inspiration.

Det er nok ikke forbigået ret mange, at Danmark og resten af Skandinavien i øjeblikket er noget af det mest hippe i Storbritannien, hvor den intellektuelle elite suger Forbrydelsen, Borgen, Wallander og selv Broen til sig. Også skandinavisk møbel- og tøjdesign er højeste mode, og det indskrænker sig ikke blot til snavsede Sarah Lund-sweatre.

Og nu er det selveste vores samfundsmodel, der danner skole. I denne uge pryder en viking forsiden på det konservative, britiske magasin The Economist. Overskiften for et helt tema er: ”Den næste supermodel - Hvorfor verden bør se på de nordiske lande.”

De nordiske lande har undgået både Sydeuropas økonomiske sklerose og Amerikas ekstreme ulighed. Udviklingsteoretikere kalder succesfuld modernisering: Getting to Denmark.

I en leder gennemgår magasinet, hvad der gør at de fire nordiske lande er på vej til at indtage rollen som rollemodellen for samfundsreformer:

"Dels skyldes det, at de fire store nordiske lande – Sverige, Danmark, Norge og Finland – klarer sig ganske godt. Hvis du skulle genfødes noget sted på jorden, som en person med gennemsnitligt talent og indkomst, så vil du helst være en viking".

Set med danske øjne er det måske påfaldende at lederskribenten på The Economist, derefter specifikt peger på bl.a. økonomisk konkurrencedygtighed, sammen med sundhed, omsorg og glæde, som områder hvor de skandinaviske lande ligger helt i top: "De (nordiske lande, red.) har undgået både Sydeuropas økonomiske sklerose og Amerikas ekstreme ulighed. Udviklingsteoretikere kalder succesfuld modernisering: Getting to Denmark".

Den dominerende holdning herhjemme er efterhånden, at et højt skattetryk, høj omfordeling og en aktiv stat kvæler virkelyst, familie, frivillighed og snart sagt alt andet, som er godt, rigtigt og rimeligt.

Og derfor, konkluderer The Economist:

”For politikere i hele verden – især i det gældsplagede vesten – tilbyder de en skitse for hvordan man reformerer den offentlige sektor og gør staten langt mere effektiv og virkningsfuld".

Alt den ros er svær at genkende i den offentlige debat herhjemme, hvor politikere, tænketanke og lederskribenter har travlt med at gøre velfærdsstaten, kronen i den skandinaviske samfundsmodel til hovedproblemet. Den dominerende holdning herhjemme er efterhånden, at et højt skattetryk, høj omfordeling og en aktiv stat kvæler virkelyst, familie, frivillighed og snart sagt alt andet, som er godt, rigtigt og rimeligt.

Heldigvis findes der ude i verden mennesker, der fortsat kan se styrken og robustheden i den skandinaviske samfundsmodel, og ikke bare afskriver det som et socialistisk eksperiment. Og det kan man jo så glæde sig over næste gang Claus Hjort Frederiksen, Cepos og Ole Birk Olesen plæderer for dens afskaffelse.