Annonce

Theresa May træder tilbage

Theresa May trækker sig som Storbritanniens premiereminister den 7. juni.
Storbritanniens premierminister, Theresa May, træder tilbage fredag den 7. juni. Det meddeler hun foran embedsboligen Downing Street 10 i London.

Theresa May siger, at hun bliver på formandsposten indtil en ny konservativ partileder er udpeget.

placeholder

May træder tilbage, efter at hun ikke formåede at få hendes regerings opbakning til et forlsag om at give parlamentet mulighed for at stemme om, hvorvidt der skulle afholdes en ny folkeafstemning om Brexit.

Hendes tid som premierminister blev defineret af Brexit og ikke mindst hendes manglende evne til at få den engelske udmelding af EU gennemført:

"Theresa Mays fald er udløst af hendes manglende evne til at gennemføre Brexit trods tre afstemninger i Underhuset. Den interne kritik imod hende tog til, da hun annoncerede et fjerde og sidste forsøg på at opnå et flertal. Hun var parat til at give Underhuset mulighed for at vedtage både en toldunion med EU og en ny folkeafstemning om brexit i et forsøg på at få medlemmer af oppositionen til at stemme for hendes aftale. Begge dele blev anset som totalt uacceptabelt i store dele af det konservative parti," skriver Mads Bonde Broberg, der er Jyllandspostens korrespondent i London, i en kommentar.

Labour vil have nyvalg

Der bør blive udskrevet valg i Storbritannien, så snart en arvtager til premierminister Theresa May er fundet.

Det mener oppositionsleder Jeremy Corbyn fra Labour.

"Theresa May har gjort det rigtige ved at træde tilbage. Hun har accepteret, hvad landet har vidst i månedsvis: Hun kan ikke regere, og det kan hendes splittede og opløste parti heller ikke."

"Hvem der end bliver ny konservativ leder, skal lade folket bestemme vores lands fremtid ved et øjeblikkeligt valg," skriver han.

placeholder

Veteran forventer seks ugers kaos

Boris Johnson, den tidligere udenrigsminister som var en af frontkæmperne på Brexit-siden i folkeafstemningen, anses for favorit til at erstatte hende.

Men flere andre højtstående konservative , herunder tidligere Brexit-minister Dominc Raab, udenrigsminister Jeremy Hunt, indenridsminister Sajid Javid og miljøminister Michael Gove forventes alle at smide deres navn i hatten.

Ken Clarke, den er tidligere konservativ finansminister og stadig medlem af parlamentet, forudser at kampen om at afløse May vil blive "seks uger af kaos", skriver Huffington Post-

Den 62-årige Theresa Mary May blev valgt i parlamentet i 1997, var indenrigsminister fra 2010-2016 og tog efter folkeafstemningen om EU i juli 2016 over fra partifællen David Cameron.

Opdateres

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet