Thorning: Udfordringer skal ikke overdramatiseres

Arbejdsudbud, udlændingepolitik, fagbevægelsen og den kommende valgkamp var de gennemgående temaer, da Thorning gav en række jubilæumsinterviews.
Man skal passe på, at man ikke kun ser reformer som noget, der handler om arbejdsudbud.

I dag kan Helle Thorning-Schmidt fejre 10 års jubilæum som socialdemokratisk partiformand. Som det er sædvanen ved den form for politiske jubilæer, har Thorning hen over weekenden stillet op til interviews i landet større medier. Både om de ti år som formand, de knap fire år som statsminister og planerne for fremtiden.

Netavisen Pio har her samlet de mest opsigtsvækkende budskaber fra weekendens interviews med Helle Thorning-Schmidt.

Reformer handler ikke kun om arbejdsudbud
I et interview i Jyllands-Posten søndag advarer Thorning mod at fokusere for meget på ”reformer, der vedrører arbejdsudbuddet”. Samme spor finder man i Politiken, hvor Thorning udtaler, at ”Den vigtigste reform, vi har lavet, er reformen af folkeskolen. Og den handler ikke om arbejdsudbud. Den handler om, at vores børn bliver dygtigere. Man skal passe på, at man ikke kun ser reformer som noget, der handler om arbejdsudbud”.

Netop det store fokus på arbejdsudbud, der har været centralt for reformer af blandt andet skat, førtidspension og SU, har været et af de gennemgående kritikpunkter af Thorning-regeringen. Udtalelsen er også opsigtsvækkende al den stund, at det ikke er mere end et par uger siden, at finansminister Bjarne Corydon i DR2 Deadline slog til lyd for flere reformer for at øge arbejdsudbuddet, blandt andet gennem skatte- og arbejdsmarkedsreformer.

Den vigtigste beslutning, man skal træffe, det er, at man ikke går tilbage til de tider, hvor man ikke overholder budgetterne.

Udmeldingen om, at folkeskolereformen ikke handler om arbejdsudbud er dog nok lidt misvisende, da folkeskolereformen jo netop handler om at få flere med på uddannelsesvognen, og dermed på sigt højne beskæftigelsen. Thornings udtalelse skal derfor nok snarere ses som et udtryk for et skifte fra at fokusere på kvantitet, det vil sige antallet af danskere på arbejdsmarkedet, til at fokusere på kvalitet, det vil sige at kvalifikationerne hos folk på arbejdsmarkedet.

”Hængekøjen” skal ikke overdramatiseres
I flere interviews nedtoner Helle Thorning-Schmidt samtidig udfordringen med den såkaldte ”hængekøje”, hvor dansk økonomi efter 2020 kan se frem til flere årtier med underskud på de offentlige finanser. I førnævnte interview i Jyllands-Posten hedder det, at

Jeg vil godt advare mod at overdramatisere tingene. […] Den vigtigste beslutning, man skal træffe, det er, at man ikke går tilbage til de tider, hvor man ikke overholder budgetterne”. Til Politiken udtaler hun i samme stil, at ”I forhold til fremtidige underskud gælder det om at lade være med at bruge for mange penge, for så er der ikke så store underskud […] Det er en meget god ide, hvis man skal sikre, at der ikke kommer en for voldsom hængekøjeudfordring”.

Jeg har ingen berøringsangst. Det kan godt være, at tidligere partiformænd havde det, men jeg har nu haft samme holdning til det her emne i mange år.

Udtalelsen er markant, fordi det er en klar nyorientering i forhold til den kurs, som Thorning udstak med programmet Fair Løsning 2020 umiddelbart før folketingsvalget i 2011. Her blev målet om balance på de offentlige finanser i 2020, det vil sige på mellemlang sigt, gjort til det styrende for socialdemokraternes kurs. Og førte til en lang række af reformer, der netop har haft til formål at øge arbejdsudbuddet på mellemlang sigt.

Thorning har samlet S om udlændingepolitik
Skal der peges på ét område, hvor Thorning ikke har rykket sig de seneste ti år, må det være udlændingeområdet og støtten til 24-års reglen. Thorning fremhæver selv i flere interviews sin succes med at samle Socialdemokraterne om en stram udlændingepolitik, hvilket ikke lykkedes for Nyrup og Lykketoft. Til Berlingske udtaler hun om udlændingeområdet:

Jeg ønsker ikke, at vi skal tilbage til en situation, hvor fagbevægelsen og partiet var ét. Derfor skal der også være sund kritik imellem os.

Jeg har ingen berøringsangst. Det kan godt være, at tidligere partiformænd havde det, men jeg har nu haft samme holdning til det her emne i mange år […] Vi har for eksempel for lang tid siden besluttet, hvor vi står i forhold til 24-års-reglen og tilknytningskravet”.

Samme toner slås an i Ugebrevet A4 hvor Thorning taler om at have ført partiet ”hjem”: ”Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi er stærkere og står mere samlet end for 10 år siden [...] Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at hele den diskussion på udlændingeområdet ikke er én, vi har med os selv nu. Det er én, vi er parate til at tage med alle andre”.

Den seneste Socialdemokratiske udlændingekampagne er netop et tegn på den udvikling: Hvor udlændingeområdet i 90’erne og langt op i 00’erne var et område, hvor Socialdemokraterne konstant fik tæsk af højrefløjen, og derfor helst ville holde langt væk fra dagsordenen, er det nu et område, hvor Socialdemokraterne går i offensiven.

Historisk godt forhold til fagbevægelsen
I samme interview med Ugebrevet A4 kommer Thorning ind på forholdet til fagbevægelsen. Trods udfordringer om især dagpenge og de kiksede trepartsforhandlinger lægger Thorning vægt på, at hun har forbedret forholdet til fagbevægelsen i forhold til tiden under Mogens Lykketoft:

Frem mod 2020 kan vi rundt regnet bruge tre milliarder kroner mere år for år i den offentlige sektor.

Jeg synes egentlig, at hvis man sammenligner min formandstid med tidligere formænds, er det et historisk godt forhold, vi har til fagbevægelsen”. Hun understreget samtidig, at ”Jeg ønsker ikke, at vi skal tilbage til en situation, hvor fagbevægelsen og partiet var ét. Derfor skal der også være sund kritik imellem os”.

Udtalelsen kom få dage før, at LO sammen med FTF lancerede kampagnen Sammen skaber vi værdi. En kampagne, som er flere kommentatorer er blevet udlagt som om, at LO tager endnu et skridt i retning af at bryde de traditionelle båd til Socialdemokraterne.

Vi er endnu ikke i valgkamp
Er man på udkig efter nye og konkrete forslag fra Thorning, er der ikke meget at komme efter. Selvom hun ikke udelukker reformer i fremtiden, er hun ikke i nogen af interviewene konkret om, hvad hun ønsker at gå til valg på. Hun taler om at ”bevare det Danmark, du kender” og lægger i blandt andet Berlingske kant til Venstres ønske om nulvækst:

Nu er vi jo ikke i en valgkamp, men jeg synes, at vi har lagt sporene for, hvad vi vil fremadrettet. Vi har lagt et budget, som betyder, at vi år for år kan udbygge den offentlige sektor. [...] Frem mod 2020 kan vi rundt regnet bruge tre milliarder kroner mere år for år i den offentlige sektor”.

Thorning vil ikke love, at det bliver mere konkret inden et valg, men udtaler, at ”nu er vi altså ikke i valgkamp, så man må se, når vi kommer tættere på, om det bliver mere præcist end det, jeg siger nu”.


Kommentarer fra Facebook