Thulesen Dahl giver den som klimaaktivist på TV

Mens DF-toppen morede sig over klima-tosser på valgaftenen: ” Hos Dansk Folkeparti elsker vi kød”, lød det i velkomsttale
Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl gav den nærmest som nyfødt klimaaktivist, da han var i den varme stol hos DR’s Kaare Quist tirsdag aften som led i ’Mød partierne’.

Det skete oven på udbredt kritik af, at Dansk Folkepartis partistifter, Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, i en tale ud på valgaftenen søndag omtalte klimaaktivister som ”klima-tosser”. Og i kølvandet på at en række lokale formænd for Dansk Folkeparti i Berlingske og DR Nyheder mandag kritiserede, at Dansk Folkeparti har været alt for fraværende i klimadebatten.

Og efter at DF-formanden selv over for en lang række medier en uge inde i valgkampen erklærede, at der var gået ”klima-hysteri ” i den hos de øvrige partier – og at Dansk Folkeparti elsker landbruget.

Thulesen Dahl havde i DR tirsdag aften travlt med at forsøge at afdramatisere Pia Kjærsgaard udtalelse – og mente at det tydeligt fremgik af TV-klippet, hvor Pia Kjærsgaard får kaldt klimaaktivister for ”klima-tosser”, at Pia fortrød udtalelsen, straks hun havde udtalt den.

Thulesen Dahl fik i samme ombæring forklaret, at Dansk Folkeparti anerkender klima-problemet – også selv om partiets klimaordfører, Mikkel Dencker, sidste år udtalte, at når der var forskere, der mente, at klimaproblemet var menneskeskabt, og der er andre, der mente det modsatte, ja, så var klimaspørgsmålet nok egentlig mest et spørgsmål om tro.

Thulesen Dahl understregede samtidig, at Dansk Folkeparti har stemt for store energiaftaler i Folketinget, der netop er med til at omstille Danmark fra et land, der benytter fossile energikilder til et land, der i overvejende grad anvender vedvarende energikilder.

Ikke et ord om Nørhave

Ganske anderledes var tonen i søndags, hvor Dansk Folkepartis sekretariats- og personalechef, Jeanie Nørhave, åbnede Dansk Folkepartis valgaften på Christiansborg med en tale, der i den grad var - pænt sagt - humoristisk i tonen over for de mange vælgere, der er optaget af klimaproblemerne.

Udtrykkene klima-tosser og klima-hysterikere blev nævnt flere gange

Netavisen Pio var til stede, da Nørhave holdt talen i Snapstinget. Talen blev modtaget med begejstring og mange grin undervejs blandt de mange medlemmer af partiet, der allerede tidligt på valgaftenen var forsamlet i Snapstinget.

Jeanie Nørhave udpenslede i talen, hvordan Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer og ansatte havde lidt i den periode, hvor Snapstingets alt for moderne forpagter i al sin visdom havde omdannet onsdage til kødløse dage. Stor var lettelsen hos DF’erne på borgen, da forpagteren meddelte, at nu blev der igen serveret kødretter på onsdage, fortalte Nørhave.

Indslaget i talen henviste her til, at klima-aktivister og forskere verden over anbefaler, at klodens befolkning spiser mindre kød, fordi kødproduktion belaster klimaet.

Udtrykkene klima-tosser og klima-hysterikere blev nævnt flere gange. Til stor begejstring blandt tilhørerne – deriblandt Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, og afgående medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.

Eneste parti uden en klimapolitik

Sekretariats- og personalechefen modtog stående klapsalver, da hun konstaterede, at mens der foregår et sandt klima-kapløb mellem snart sagt alle partier på og uden for Christiansborg, så står Dansk Folkeparti – som eneste parti – helt uden en klima-politik.

Og derfor bød den fri buffet - opstillet i Snapstinget - også på 'masser af kød'

Nørhave rundede af med at konkludere, at ”hos Dansk Folkeparti elsker vi kød”. Og derfor bød den fri buffet - opstillet i Snapstinget - også på ”masser af kød”.

Jeanie Nørhave benægter ikke at have anvendt udtryk som klima-tosser og klima-hysterikere, men ønsker ikke at kommentere sin tale nærmere over for Netavisen Pio. I en sms skriver hun dog følgende:

”Jeg har ingen kommentarer. Jeg holdt en velkomsttale som står fint for sig selv.”     

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dansk Folkeparti er er et mudlimjagende parti. Meget andet har de ikke på programmet. Grænsebomme og udhuling af velfærden ufortalt..

Ja tak Ole ! Du siger det væsentlige i to knappe sætninger! Det er dejlig og klart!
Jeg vil uddybe lidt mht DF´s forhold til klimadebatten: Den hele klimadebat er videnskabelig funderet! Og det drejer sig primært ikke om klima og vejret i dag, i 2019 ! Det drejer sig jo om det globale klima i fremtiden! Hvis vi i DK, og folks i EU og verdenover, fortsætter med den stigende forbrug af fossile energikilder, så vil indhold af CO2 i atmosfæren stige. Og denne stigning vil gøre store dele af tropiske
områder ubeboelig. Det bliver for varmt. Plus det globale vejr mht storme, regn og tørke vil gå amok.
Og denne klimaforandring vil kaste vores globale civilisation i en uoverskuelige krise i fremtiden.
MEN: vi alle lever i nutiden og mange mennesker mener at alt er i orden og al den snak om reduktion af CO2 udledning i atmosfæren er tommme ord. Og så mente Pia K. at al de folks som kræver reduktion af CO2 udledning ind i atmosfæren er "KLIMATOSSER" ! En anden punkt er, at den politiske dagsorden hænger stadig fast i traditionel tænkning og har ikke lært, at forholde sig til nødvendigheden om at bremse industriel og sociale udledning af CO2 ind i den globale atmosfære ...

Klimatosser er alle dem der beklager sig over rødt kød men ikke taler om at slik, sodavand og alkohol har et ligeså stort klimaaftryk og ikke tænker på at det mælk de kommer i kaffen og det læder deres sko og tasker er lavet af også kommer fra køer

Al produktion og efterfølgende forbrug. sætter i et eller andet omfang klimaaftryk. Problemet er næppe at stoppe alt forbrug, men snarere at gøre produktionen bæredygtig og lade affaldet indgå i den næste produktion som resurse (gødning).
I dagens produktionsmønster graver vi resurser op ad jorden, bruger den én gang, og deponerer affaldet som forurening i havet eller atmosfæren. Kunne vi i stedet producere som i regnskoven, ville vores aftryk være = 0. Her er produktionen overflodsagtig, og resultatet er affaldsdeponering i form af gødning for den næste produktion (som beskrevet i Cradle to Cradle).
En omstilling til bæredygtig produktion betyder derfor ikke et liv i afsavn, men en mere begavet måde at producere på.
Når det er så svært at gennemføre, skyldes det at markedet og beslutningstagerne med den rene markedsøkonomi helt mangler incitament. Markedsfejlen ignorerer den langsigtede nytteværdi, som ingen umiddelbart kan gennemskue.
For virksomhederne er den eksisterende produktion frem for omstilling, det, der giver den bedste profit på kortere sigt, og større produktion giver større profit.
For lønmodtagerne er lønarbejde adgangen til en andel af de producerede værdier (samfundets
omfordelingsprincip nr.1.) og større produktion giver flere abejdspladser lige nu.
For samfundet giver flere arbejdspladser større BNP og dermed vækst i råderummet, når finansloven bliver til.
Når flere arbejdspladser er et blindt mål i sig selv, set ud fra de flestes kortfristede egeninteresse, er der i markedet ingen umiddelbare incitamenter til bæredygtig omlægning - den skal presses igennem på anden måde for at tilgodese den lidt længere sigtede interesse i, at kloden er beboelig, og at den nuværende samfundsstruktur ikke bryder sammen under forringede livsvilkår og massiv klimaemigration med klimaflygtningestrømme i 100 million personer klassen.
Derfor kommer omstillingen ikke af sig selv, eller fra markedet. Den kræver en intelligent regulering fra det politiske system, hvilket ikke lige er mest nærliggende p.t.
Det er af den grund, at DF og V's superambitiøse klimaforlig ikke duer. Ideen heri er nemlig at opstille flotte klimamål uden at ledsage dem med en plan for gennemførelse og finansiering, dybest set i den forventning, at det klarer markedet nok, medens vi med røven i sofaen venter på planens opfyldelse fra anden side.
Man glemmer ganske, at der i en aktiv indsats ligger en forrygende chance for, at med en position på de krævede teknologier, som alle før eller siden skal have, følger et eksporteventyr med masser af arbejdspladser, og for resten et tåleligt liv for den næste generationer.

Annonce