Ti års blå integrationspolitik var en fiasko

Regeringens integrationspolitiske udspil har fået kritik fra flere sider, bl.a. fra højrefløjen. Men ser vi på resultaterne af VKO-flertallets blokpolitik på indvandrerområdet fra 2001 til 2011, er der ikke meget at råbe hurra for.
Regeringen har fået stor kritik af sit nye integrationsudspil ”Alle skal bidrage” og den tilhørende annoncekampagne. Både fra venstrefløjen, en række svenske meningsdannere og naturligvis også fra højrefløjen fra særligt Venstre og Dansk Folkeparti.

Men ser vi på konsekvenserne af den integrationspolitik, som VKO-flertallet førte, hjalp den meget hårde linje ikke ligefrem til at løse problemerne. Mange af de unge indvandrere, som er i problemer i dagens Danmark, var børn og gik i skole under VKO-perioden.

Her er 5 resultater fra 00’erne, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti nok ikke er stolte af i dag.

1) Markant flere kriminelle indvandrere
I 2002 blev 3,8 procent af alle indvandrere og efterkommere dømt for en forbrydelse. I 2011 var den andel steget til 5,1 procent. Det svarer til en stigning i kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere på mere end en tredjedel på bare ni år (ifølge Danmarks Statistik, tabel STRAFNA1, FOLK2). Så når Martin Geertsen går til valg på det billige, populistiske slogan ”Nej til kriminelle indvandrere” må man undre sig.

Fra 2002 til 2010 steg andelen af fattige i Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose fra mellem 12 og 15 procent til cirka 25 procent. Det er næsten en fordobling i andelen af fattige på bare otte år.

2) Indvandrerdrengene sakker bagud i uddannelsessystemet
Mens indvandrerpigerne rykker frem og indsnævrer gabet op til de danske unge, hænger indvandrerdrengene fortsat langt bagefter i uddannelsessystemet. Hvis man ser på andelen af 25-39-årige efterkommere, som har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, tegner der sig følgende billede: Danske mænd og kvinder ligger i 2010 på henholdsvis 71 og 76 procent, mens det kun er 40 procent af de mandlige, ikke-vestlige efterkommere, der har et eksamensbevis at søge job på. 

3) Dobbelt så mange indvandrerbørn i udsatte boligområder vokser op i fattigdom
Fra 2002 til 2010 steg andelen af fattige i Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose fra mellem 12 og 15 procent til cirka 25 procent. Det er næsten en fordobling i andelen af fattige på bare otte år. I dag er de tre boligområder dem med den højeste andel af fattige i Danmark.

4) Indvandrere blev hårdest ramt af krisen og flere mister jobbet
I 2010 indtog Danmark pladsen som nr. 23 ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-EU-lande på arbejdsmarkedet. Og indvandrere blev markant hårdere ramt af krisen i Danmark end i andre lande. Fra 2009 til 2011 faldt beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere født uden for EU med mere end 7 procentpoint i Danmark. Det eneste land i EU, som oplevede et større jobtab for indvandrere, er Grækenland.

5) Voksende udgifter til integration af ikke-vestlige indvandrere
De borgerlige partier beskylder ofte regeringen for ikke at føre en stram udlændingepolitik. Men fra 2001 til 2011 voksede antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i Danmark fra cirka 270.000 til cirka 375.000. Det svarer til en stigning på mere end en tredjedel under VKO. Når de borgerlige partier i dag fremhæver, at ikke-vestlig indvandring koster samfundet 16 milliarder kroner om året, så skyldes en stor del af disse udgifter altså, at antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse steg markant under VKO.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook