Ti gode grunde til at fastholde 10. klasse

Vi har brug for at forstå, at uddannelse ikke alene handler om at masseproducere lønmodtagere. Den kommunale 10. klasse i skudlinjen.
Venstre har længe næret et ønske om at gøre det af med 10. klasse under den vildfarelse af, at det vil kunne pumpe børn endnu hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det er ganske enkelt på tide med en helt anden tilgang og forståelse af, at uddannelse ikke alene handler om at masseproducere lønmodtagere, men om langt mere. Denne gang er den kommunale 10. klasse i skudlinjen.

Det er ganske enkelt på tide med en helt anden tilgang og forståelse af, at uddannelse ikke alene handler om at masseproducere lønmodtagere

Socialdemokratiet har altid stået vagt om 10. klasse. Det har vi blandt andet, fordi vi ved, at det ekstra år i folkeskolen for mange er det, der skal til for at sikre, at børn – særligt fra uddannelsesfremmede hjem – får den vejledning, modenhed og faglige ballast, der skal til for at give dem et solidt fodfæste på en ungdomsuddannelse.
På magisk vis skal nedlæggelse af 10. klasse få flere på erhvervsuddannelse

Som et led i de aktuelle forhandlinger om et nyt udskolingsforlig i folkeskolen foreslår Venstre nu, at man simpelthen lukker de kommunale 10. klasser og overfører dem til de statslige erhvervsskoler. Påskuddet er, at man gennem tvang på magisk vis kan overbevise langt flere om, at de skal tage en erhvervsuddannelse.

I bedste Venstre-stil er de socialt og økonomisk velstillede børn, hvis forældre har råd til at sikre dem en plads i 10. klasse på en privat- eller efterskole, naturligvis undtaget fra forslaget.

Der er mange grunde til, at Venstres forslag er dybt problematisk, og som socialdemokrater skal vi være klar til at afslører det for, hvad det er. Derfor har jeg samlet mine 10 bedste argumenter nedenfor:
1. 10. klasse snævres ind og gøres uinteressant for bogligt orienterede elever

Hermed udelukker man også de bogligt/gymnasialt orienterede elever, som med den rette indsats og brobygningsforløb kunne have fået øjnene op for eksempelvis de mere teoretiske fag på EUD og de mange som får mod på at prøve kræfter med gymnasiet eller HF.
2. Børn fra mindre privilegerede hjem udelukkes fra en bredt funderet 10. klasse

Kun børn med forældre, der har råd til en privatskole eller en efterskole, vil få adgang til et bredt forankret 10. klasses-tilbud, som ikke er koblet op på en bestemt uddannelsesmæssig retning. Hvad med dem, som ville vælge en professionsuddannelse med en mere bredt funderet 10. klasse? Det er jo ikke fordi vi i Danmark svømmer i uddannede lærere og sygeplejersker.
3. Bekræfter negative fordomme om erhvervsuddannelserne

Ved at tvinge en gruppe af relativt svage 10. klasses elever ind på erhvervsskolerne, vil man forstærke det uønskede billede, hvor gymnasiet er for dygtige elever, mens erhvervsuddannelser er et sted for dem, som ikke kan andet
4. Lukker succesfulde 10. klasse centre

Mange kommuner har oprettet succesfulde 10. klassecentre, hvor elever har mulighed for at målrette og tone de 10. klassestilbud med alt fra sports- og erhvervslinjer til science-linjer. De kommunale 10. klasser sender allerede langt flere elever på erhvervsuddannelser end de alternative udskolingstilbud. Disse velfungerende tilbud vil med Venstres forslag skulle lukke.
5. Faglige miljøer

Med de kommunale 10. klassecentre har man opbygget specialiserede faglige miljøer omkring undervisning og vejledning af 16 årige, som er uafklarede eller mangler de nødvendige, faglige færdigheder, der skal til for at begynde på en ungdomsuddannelse. I bedste fald vil det tage lang tid at opbygge den samme faglige tyngde i regi af erhvervsskolerne.
6.
Få elever ønsker at tage 10. klasse på erhvervsskolerne

Der er allerede mulighed for at søge en 10. klasse på erhvervsskole gennem de såkaldte EUD 10-forløb og 20/20 forløb. I 2018 er det dog kun cirka fire procent af 10. klasseeleverne, som har valgt dette.
7.
Transport

Mange elever, som ikke bor i nærheden af en erhvervsuddannelse, vil få markant længere transporttid. Man kan mene om transporttid hvad man vil, men al viden om uddannelse og job og afstande peger på, at det er en væsentlig faktor for de valg – og særligt fravalg - der foretages.
8. Lokale erhvervsskoler er ofte højt specialiserede

De lokale erhvervsskoleafdelinger, som findes, er ofte højt specialiserede. En fortsat bred geografisk tilstedeværelse af uddannelsestilbud vil betyde, at 10. klasser flere steder vil skulle ligge i tilknytning til specialiserede tilbud som eksempelvis en land- og transportskole eller en søfartsskole.
9.
Erhvervsuddannelserne bør fokusere på deres kerneopgave

Erhvervsuddannelserne er for indeværende præget af højt frafald, som blandt andet grunder i udfordringer med trivslen og undervisningsmiljøet. Samtidig kæmper de med at implementere den seneste EUD-reform. Erhvervsskolerne har først og fremmest brug for ro til at løse deres kerneopgave. Det vil være tåbeligt at pålægge dem nye opgaver.
10. Uddannelsessystemet skal tilpasses de unge – ikke omvendt

Mellem 5 og 10 procent er slet ikke er modne til at foretage et kvalificeret og afklaret valg om ungdomsuddannelse. Det viser frafaldet fra ungdomsuddannelserne meget klart. Der er for mange fejlvalg, og for disse unge er den bredt funderede og lokalt forankrede 10. klasse helt afgørende. De er ganske enkelt ikke klar. Og med tanke på de alt for mange unge mennesker, der presses af egne og andres forventninger om højt tempo og gode karakterer, så er 10. klassen et af de sidste legitime steder, hvor de unge kan få lov at samle tankerne og få ro til at modnes.

Skulle disse 10 argumenter ikke være nok, var der måske god grund til at forholde sig til hvorfor der er langt over 9.000 elever, der går i en kommunal 10. klasse i dag

Skulle disse 10 argumenter ikke være nok, var der måske god grund til at forholde sig til hvorfor der er langt over 9.000 elever, der går i en kommunal 10. klasse i dag. Det er der nok en god grund til og jeg vil skyde på, at hvis Venstre gad spørge dem, var der nok nærmere over 1000 argumenter for hvorfor forslaget om at lukke de kommunale 10. klasser skal stoppes.

 

Anders Liltorp, er formand for Rødovre Lærerforening og medlem af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune(S).

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce