To embedsmænd har fået disciplinære advarsler for deres rolle i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene mindreårig. Og så er en kvinde og to mænd tiltalt for at planlægge terror i Danmark eller i udlandet.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Nu ti tilfælde af abekopper i Danmark

Der er bekræftet yderligere tre tilfælde af abekopper i Danmark. Det ene tilfælde er en person fra udlandet og tæller derfor ikke med i den danske opgørelse.

I alle tilfælde er der kendt smittekilde. I et af tilfældene er smitten formodentlig sket i Danmark, mens de to andre tilfælde formodes at være smittet i udlandet. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager smitteopsporing af nærekontakter.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

 Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger:

“Der er nu bekræftet ti danske tilfælde af abekopper. Der er fortsat ingen samfundsmitte med abekopper i Danmark. Men vi har naturligvis en stor opgave i at inddæmme og opspore smitten i hvert tilfælde. Sundhedsmyndighederne har i slutningen af uge 24 givet vacciner mod abekopper til otte personer.

Den 25. maj offentliggjorde Statens Serum Institut en risikovurdering af udviklingen i smitte med abekopper.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer til sundhedsvæsenet, om hvordan de skal håndtere sygdommen.

Statens Serum Institut har nu i alt konstateret 12 tilfælde af abekopper i Danmark, men da to af dem er udenlandske tilfælde, tæller de ikke med i den danske opgørelse.

Støjberg-sagen: To embedsmænd får disciplinære advarsler

To embedsmænd har fået disciplinære advarsler for deres rolle i sagen om tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ulovlige instruks.

Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået hos Justitsministeriet.

Inger Støjberg gav i 2016 en instruks om, at asylpar, hvor den ene er mindreårig, skulle adskilles.

De to embedsmænd, der har fået disciplinære advarsler er Lykke Sørensen, der var chefjurist i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og Lene Vejrum, der var vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

Advarslerne til de to embedsmænd, der i dag begge er ansat i Rigspolitiet, får ikke yderligere konsekvenser.

To mænd og en kvinde tiltalt for at planlægge terror i Danmark eller udlandet

Anklagemyndigheden har tiltalt to mænd og en kvinde for forsøg på terrorisme. Efter anklagemyndighedens opfattelse anskaffede de tre personer våben og ammunition samt kemikalier og materialer til at fremstille en eller flere bomber, som skulle bruges ved et terrorangreb.

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Justitsministeren har tiltrådt anklagemyndighedens indstilling om at rejse tiltale for forsøg på terrorisme mod tre personer fra Holbæk-området.

De to mænd på henholdsvis 34 og 36 år samt en kvinde på 31 år er tiltalt for forsøg på terrorisme og medvirken hertil efter straffelovens § 114, jf. § 21 og til dels § 23.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de tre personer anskaffede sig forskellige våben med tilhørende ammunition samt kemikalier og udstyr med henblik på at fremstille en eller flere bomber, der skulle bruges ved et terrorangreb et ukendt sted i enten Danmark eller udlandet.

“De tre personer havde anskaffet flere funktionsdygtige våben med tilhørende ammunition. Derudover anskaffede de kemikalier og materialer, der gjorde dem i stand til at fremstille sprængstof, som vi mener skulle bruges ved et terrorangreb. Det er også vores opfattelse, at planerne mislykkedes, fordi de blev anholdt af politiet,” siger Lise-Lotte Nilas, statsadvokat i København.

De tre personer blev anholdt 6. februar 2021 og har været varetægtsfængslet siden.

Ud over tiltalen for forsøg på terrorisme er de tre personer tiltalt for finansiering af terrorvirksomhed ved at have overført pengebeløb til en person, der var tilknyttet terrorgruppen Islamisk Stat.

Derudover er to af de tre personer tiltalt for at have fremmet terrorvirksomhed ved at have hjulpet en person, der var tilknyttet Islamisk Stat, med bl.a. kommunikation og søgning på internettet.

Den tiltalte kvinde har efter de foreliggende oplysninger dobbelt statsborgerskab, og anklagemyndigheden vil derfor nedlægge påstand om, at hun bliver frataget sin danske indfødsret og udvises af Danmark for bestandigt.

For de to tiltalte mænd vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om udvisning for bestandigt.

Der nedlægges herudover påstand om forbud efter straffelovens § 79 b, stk. 3, mod at kontakte personer, der er dømt for lignede kriminalitet (kontaktforbud).

Sagen er forhåndsberammet som en nævningesag ved Retten i Holbæk over 30 dage med start 24. august 2022.

Danmark klarede sig godt gennem covid-19-epidemien på ældreområdet

I sammenligning med andre lande klarede Danmark sig godt, selv om der var udfordringer med hygiejne og adgang til test og værnemidler.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der kigger på baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen.

Smitten havde gode betingelser for at sprede sig på de plejecentre, der blev ramt under epidemiens første fase.

På trods af gode råd om at spritte af og vaske hænder var hygiejnen generelt set mangelfuld og udfordret af ældreområdets mange skiftende personaler med varieret kompetenceniveau.

Overdødeligheden i vinteren 2020/2021 svarede i størrelse til overdødeligheden under tidligere epidemier med influenza. Under de tidligere epidemier blev det dog ikke anbefalet at holde social afstand og bruge værnemidler.

”Vi har lært af epidemien, at hygiejne er et vigtigt indsatsområde, hvis vi skal blive bedre til at beskytte de ældre under fremtidige epidemier. Det gælder både epidemier med covid-19 og epidemier med influenza,” siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.

Da smitten steg i efteråret 2020 var der ventetid på test for personalet og borgerne på plejecentre, og med den stigende smitte i lokalsamfundet var det ikke muligt at holde smitten ude, da personalet havde børn i skole og daginstitution.

Screeningstest kan identificere borgere og personale uden symptomer og anbefales i internationale studier som supplement til test ved symptomer.

I Danmark blev personalet tilbud screening én gang hver anden uge i perioden frem til januar 2021. Det var først efter årsskiftet, at screeningsindsatsen blev intensiveret, så personalet blev tilbudt test først én og siden to gange om ugen.

”Set i bakspejlet kunne vi have overvejet, om vi skulle have tilbudt screening med PCR to gange om ugen allerede fra starten af efteråret. Da tilbuddet blev implementeret i januar 2021, var epidemien toppet. Vaccinerne er den helt afgørende årsag til, at der ikke var flere, der døde med covid-19,” siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.

De antigentest – eller kviktest, som de også kaldes - der blev introduceret fra midten af december, gav ifølge undersøgelsen kun begrænset mening, fordi de ikke var til rådighed som selvtest i forbindelse med et vagtskifte.

Når tilbuddet om at blive testet bestod i, at medarbejderne skulle gå ud for at blive testet af en privat poder midt i arbejdstiden, var der mange, der fravalgte tilbuddet. Det havde også betydning, at det på det tidspunkt var de lange podepinde, der blev brugt, og at mange derfor oplevede det som stærkt ubehageligt at blive testet.

”Antigentest giver god mening som selvtest i forbindelse med et vagtskifte. Men det var ikke den form for antigentest, der var til rådighed i undersøgelsesperioden. Derfor gav det bedre mening for personalet at screeningsteste med PCR”, siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.