Tidl. chefredaktør: Der vil også være en A-Presse om 20 år

A4 Mediers nu tidligere chefredaktør, Nicolai Kampmann, var i sin tid med til at lukke Aktuelt og ved om nogen, hvad der kræves for at drive medier i Danmark - og ikke mindst medier med fokus på arbejdsmarkedspolitik
Foto: Pressefoto: Avisen.dk
Nicolai Kampmann
Han har spøgt med, at en forbryder altid vender tilbage til gerningsstedet, og sandt er det da også, at A4 Mediers nu tidligere chefredaktør, Nicolai Kampmann, i sin tid startede karrieren i A-Pressen netop her: På det daværende Aktuelts fashionable adresse på Kalvebod Brygge, i København.

Denne dag i april ligger det tidligere mediehus hen som en byggeplads, fordi den nye lejer, den danske medicinalvirksomhed Abacus Medicine, er ved at totalrenovere de 5600 kvadratmeter ved havnen. Tømrer og malere kommer og går og indenfor, i stueetagen, er gulvet dækket af plastik. Efter planen skal de nye lejere flytte ind den 1. september.

“Jeg arbejdede her for 20 år siden,” fortæller den 51-årige Nicolai Kampmann en håndværker og forklarer, hvordan der dengang var receptionen i stuen, hvorefter man tog trapperne op til 1. sal og redaktionssekretariatet.

“Men sådan går det: Medicin overtager fra medier.”

Den 5. april 2001 var det nemlig slut. Den dag besluttede A-Pressens bestyrelse at lukke Aktuelt, og dagen efter udkom avisen for sidste gang med overskriften “Farvel”.

I glas og ramme

“Jeg har faktisk stadig den sidste forside hængende i glas og ramme hjemme i kælderen,” siger Nicolai Kampmann.

Fik depression

Men det skulle ikke blive sidste gang, at Nicolai Kampmann, der som daværende tillidsmand på Aktuelt i længere tid havde vidst, at en lukning kunne blive realitet, oplevede en overlevelseskamp. Ja, faktisk har meget af karrieren været èn lang kamp for at sikre A-Pressens medier.

Efter lukningen af Aktuelt var Nicolai Kampmann sammen med en stribe tidligere journalister fra avisen med til at forsøge at starte en uafhængig weekendavis, Weekend Nu, og efter en periode som både pressechef i 3F og chefredaktør på Fagbladet 3F blev han i 2017 chefredaktør på, hvad som dengang var en kombination af Ugebrevet A4 og Avisen.dk.

Ikke mindst det mislykkede forsøg på at lave en centrum-venstre pendant til Weekendavisen, som strandede på, at det aldrig lykkedes at finde en investor, havde personlige omkostninger. Nicolai Kampmann fik selv et arveforskud, som han indskød som kapital.

“På det tidspunkt troede jeg rigtig meget på projektet, så det var selvfølgelig en stor skuffelse at gå ned, og jeg fik faktisk en lettere depression i slutningen af 2001,” siger Nicolai Kampmann.

Det byggede mig op igen

“Men så blev jeg heldigvis nogenlunde samtidig far, så det byggede mig op igen, og jeg kom videre med livet. Men at gå ned med to aviser, eller arbejdspladser, i løbet af kort tid tror jeg vil ramme alle hårdt.”

Nicolai Kampmann ved derfor om nogen, hvad der kræves for at drive medier i Danmark - og ikke mindst medier med fokus på arbejdsmarkedspolitik. Og hvilke udfordringer de står overfor.

Det Fri forsvandt

“Der var det skisma, som stadig eksisterer i dag, at når du ser på det fra en journalistisk/publicistisk tilgang, så kan du ikke være et troværdig - eller ægte - medie, hvis du ikke er uafhængig og har frihed til at også at skrive kritisk om fagbevægelsen og Socialdemokratiet,” siger Nicolai Kampmann 

Bliver taget særlig hensyn

“Men selv om det var min klare opfattelse, at det kunne vi godt på Aktuelt, så havde folk på gaden, og dem som skulle købe avisen, det ikke på samme måde. Jeg tror ikke, at det betyder så meget for den brede læserskare, så længe tilhørsforholdet deklareres tydeligt. Men det er klart, at hvis læseren oplever, at der bliver taget særlig hensyn, så får det betydning.”

Forud for lukningen var gået flere relanceringer, senest i 1997, hvor Det Fri blev strøget fra Aktuelts navn og avisen fik et nyt format, som mindede om de store morgenavisers - blot en spalte smallere.

Men lige meget hjalp det på trods af, at Aftonbladet, som var ejet af det svenske LO, ellers på samme tid blev Sveriges største dagblad. Hvilket dog skete med en dyrkning af det sensationelle og populære - masser af korte historier, store overskrifter og farvestrålende tillæg med appel til læsernes fritidsinteresser.

Achilles 

En achilleshæl havde altid været håndteringen af det faglige stof og på et tidspunkt indrykkede malernes forbund annoncer i Aktuelt forud for deres kongres. Det skete i erkendelse af, at kongressen næppe ville få redaktionel omtale i spalterne.

“Aktuelt oplevede ikke den store læserinteresse for kongresser og politiske processer,” siger Nicolai Kampmann.

Fylder ekstremt meget

“Ikke på en måde, så der var et større betalende publikum til det. Men kom man med noget, som var helt ude i hegnet eller var personbåret, var der læsere og reaktioner. Og det er i hvert fald ikke blevet mindre i dag, hvor den personlige branding af politikere og folk i medie- og underholdningsindustrien fylder ekstremt meget. Så det er en præmis, man som journalist og udgiver må forholde sig til - og en bæredygtig forretning må acceptere.”

Af samme årsag understreger Nicolai Kampmann, at arbejdsmarkedsjournalistik aldrig vil kunne forvente at blive noget, som Egmont eller Bonnier kommer til at investere i.

“Det kræver en stor grad af idealisme, hvilket jeg også mener, at fagbevægelsens har haft,” siger den tidligere chefredaktør.

Finde en bæredygtig model

“Men omvendt bliver man enten nødt til at finde en bæredygtig model eller stå ved, som nogle af de faglige forbund, at det er en del af den generelle politiske aktivitet. Hvis fagbevægelsen i almindelighed nogle gange har en udfordring i forhold til at være relevant for medlemmerne, så vil bevægelsens medier selvfølgelig have den samme udfordring.”

Nettet og nicher

Set i bakspejlet mener Nicolai Kampmann, at Aktuelt måske kunne have overlevet, hvis avisen dengang havde droppet papirudgaven og var blevet Aktuelt.dk. Det ville have sparet penge til trykning og distribution og gjort Aktuelt  klar til den såkaldte nicheorientering, som har præget den danske medieverden det seneste årti.

“Dengang var netredaktionen på Aktuel netop nærmest et appendiks, hvilket det var på mange aviser, og derfor er det selvfølgelig lidt mandagstræneragtigt,” siger Nicolai Kampmann.

“Men hvis man lægger til grund, at det betalende publikum til arbejdsmarkedsjournalistik ikke er så stort, så skal man gå efter at servicere dem og vedstå et ideologisk tilhørsforhold til fagbevægelsen, fordi alle alligevel regner med, at sådan er det. Alle andre medier har jo også et eller andet ideologisk ståsted.”

Tæring efter næring

Selv mener Nicolai Kampmann, at hvis han har spillet nogen rolle i A-Pressens “kulturforandring,” så har det været en stærkere fokus på bundlinjen.   

“Da jeg kom til Ugebrevet A4 og Avisen.dk i slutningen af 2017, kunne jeg med det samme konstatere, at der var et misforhold mellem indtægter og udgifter,” siger Nicolai Kampmann.

“Hvilket man ikke rigtig havde adresseret. Både for Aktuelt og Ugebrevet A4 samt Avisen.dk var - og er - problemet, at ejerne før eller siden kommer frem til, at det ikke går. Pengene ender jo med at løbe op, og så lukker de mediet.

Det var ikke nogen trussel

“Så da jeg startede på Ugebrevet A4 og Avisen.dk fortalte jeg, at jeg sådan set allerede havde prøvet at lukke en avis - og med fagbevægelsen i ejerkredsen - så jeg vidste, at det kunne ske. Det var ikke nogen trussel, men en personlig motivation. Hvilket også handler om uafhængigheden. Den bedste sikring for ens uafhængighed er ens økonomiske uafhængighed.”

Ifølge Nicolai Kampmann har prisen været, at der er blevet sagt farvel til mange journalister for at  at nedbringe omkostningerne, ligesom hele forretningsmodellen er blevet omlagt fra at være annoncebåren til nu at være abonnementsbåret.

Nye nicher

Indtil nu har A4 Medier haft årlige million-underskud. Men Nicolai Kampmann håber - og tror - at hans afløser, Kristian Madsen, kan vende denne udvikling, som faktisk allerede er ved at være vendt.

Efter i første omgang at have udgivet det gratis online-mediet A4 Nu er A4 Medier siden vokset med en række målrettede online betalingsmedier: A4 Arbejdsliv, A4 Job, A4 Arbejdsmiljø og senest A4 Overenskomst.

Bud på seriøse kvalitetsmedier

“Kigger man på medielandskabet i dag, så virker nichemedierne også som det mest troværdige bud på seriøse kvalitetsmedier,” siger Nicolai Kampmann.

“De er digitale, så der er ikke store distributionsomkostninger, og du kan skalere relativt hurtigt, ligesom flere og flere begynder at opdyrke events- eller netværksdelen for læserne. Det bruger mange af nichemedierne til at skabe loyalitet. Udfordringen er dog gennemslagskraften. Den kan du ikke købe dig til. Det handler om gode, journalistiske nyhedsdyder.”

Kongstanke

Nicolai Kampmann har, hvad han kalder en “kongstanke.” Nemlig at A4 Medier kan være et såkaldt referencemedie for arbejdsmarkedsjournalistik i dagligdagen. At A4 medier og de forskellige fagblade med andre ord bliver bedre til at dele hinandens historier. Hvilket både kan være de klassiske såkaldte citathistorier eller det netop også at bringe hinandens historier, hvis det bare fremgår tydeligt, hvor de stammer fra.

“Det har været et af mine bud på, hvordan A4 kan være relevant bredt set for fagbevægelsen,” siger Nicolai Kampmann.

“Omvendt er der selvfølgelig også noget, som man ikke kan dele uden at få penge for det. Det gælder om at finde en balance.

Nicolai Kampmann, der stiller op for Socialdemokratiet ved det kommende regionsrådsdvalg og for øjeblikket af sonderer muligheden for at leve af strategisk rådgivning og medieudvikling, tror, at der stadig vil være en A-Presse om 20 år. Nicolai Kampmann er søn af Jens Kampmann, mens farfaren var den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann.

Forekomme mig skørt

“Jeg kan af gode grunde ikke sige, om mediet stadig vil hedde A4. Men jeg tror, at organiserede lønmodtagere vil have en interesse og økonomisk commitment til fortsat at have en eller anden form for medieaktivitet. Det vil i hvert fald forekomme mig skørt, hvis det ikke er tilfældet.” 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Men jeg tror, at organiserede lønmodtagere vil have en interesse og økonomisk commitment til fortsat at have en eller anden form for medieaktivitet."

Ja, ellers vil arbejderne ikke deres eget bedste...

Ja, ja. En eller anden form for medieaktivitet; det skal nok passe. De klassiske papirmedier dør ud senest i 2030'erne, når pensionisterne der som de eneste stadig læser papiraviser, også dør ud. Socialdemokratiske papirmedier er for længst uddøde - med mindre Politiken tæller med. Så har vi DR og TV2, der ikke er papirbårne, men stærkt eller moderat venstreorienterede afhængig af hvad du selv synes du er. De er formentlig også på vej ud. De forsømmer at fortælle den fulde sandhed; der er alt for mange fortielser. Ikke engang i disse Covid-19 tider stiller disse medier de relevante spørgsmål.
Internettet overlever forhåbentlig - men helst uden Google, Facebook, Twitter og Instagram mv.

Annonce