Tidligere formand ansat i 3F-lokalafdeling

Per Christensen, som måtte gå af som formand efter afsløringer om dobbeltliv, er blevet ansat som faglig medarbejder i 3F Mølleåen
Foto: 3F
Per Christensen, tidligere formand for fagforbundet 3F
Tidligere formand for fagforbundet 3F, Per Christensen, er ansat i en fast stilling i 3F Mølleåen i Lyngby.

Det skriver online-mediet A4 Overenskomst.

Per Christensen er allerede startet i jobbet, og står på afdelingens hjemmeside opført som ‘faglig medarbejder’.

Per Christensen ønsker ikke at kommentere sin ansættelse nærmere over for Netavisen Pio:

Jeg har ingen kommentarer

“Jeg har ingen kommentarer,” lyder det kort og godt, da vi tirsdag formiddag kontakter den tidligere 3F-formand.

Heller ikke den konstituerede formand for 3F Mølleåen, Claes Rask Poulsen, ønsker at kommentere ansættelsen af Per Christensen over for Netavisen Pio.

3F betegnede ansættelse som “uklog”

Per Christensen trak sig som formand for 3F februar sidste år. Det skete i kølvandet på B.T.’s afsløringer af, at Per Christensen i årevis havde kørt et dobbeltliv.

I oktober blev Per Christensen ansat i et vikariat i 3F Storkøbenhavn.

En ansættelse som 3F’s ledelse dengang betegnede som “uklog”.

Vi må acceptere, at en lokalafdeling selv bestemmer, hvem de ansætter

“Vi synes ikke, det er klogt, men det er en lokal beslutning i den lokale afdeling. Vi må acceptere, at en lokalafdeling selv bestemmer, hvem de ansætter,” hed det i en udtalelse fra 3F’s ledelse, der fortsatte:

“Det er bestyrelserne i de lokale afdelinger, der vælger deres personale, og her har Storkøbenhavns medlemmer så valgt dette,” hed det videre i udtalelsen fra 3F-ledelsen.

Opdateret kl. 12

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der må vist også efterhånden være løbet tilpas meget vand gennem (Mølle)åen siden den sag, som i øvrigt ikke havde en pind at gøre med hans faglige virke.

En privat sag, der kom helt ud af proportioner. Var det fordi nogle i 3F-toppen øjnede et karrierespring?

Manden var tillidsmand for medlemmerne. Det var altså et spørgsmål om mandens troværdighed og personlige karakter, så hans dobbeltliv har noget at gøre med hans faglige virke. Medmindre selvfølgelig en utroværdig person kan vælges tillidsmand. Det afhænger selvfølgelig af hvilket renomme, vælgerne vil have.

Manden var tillidsmand for medlemmerne. Det var altså et spørgsmål om mandens troværdighed og personlige karakter, så hans dobbeltliv har noget at gøre med hans faglige virke. Medmindre selvfølgelig en utroværdig person kan vælges tillidsmand. Det afhænger selvfølgelig af hvilket renomme, vælgerne vil have.

Annonce