Tidligere lærerformand genbesøger sine kampe for folkeskolen

Det er en hård historie, Anders Bondo Christensen fortæller i sin lille bog om de år, han var formand for Danmarks Lærerforening.  

Han blev formand i 2002 og i den følgende elleve år vedtog Folketinget ikke mindre end tre store reformer af folkeskolen. 

Ideen om New Public Management holdt sit indtog, og en århundredelang tradition for undervisning som et redskab for almen dannelse blev erstattet af ideen om læring, der begrænser formål og indhold til det, der kan måles. 

I denne proces blev lærerens indflydelse på skolens daglige liv og virke stærkt beskåret. Læreren blev i realiteten reduceret til en læringsassistent, og friheden til at vælge stof og metode blev erstattet af et sæt læringsmål, der blev fastsat af undervisningsministeriet. 

Det har alt sammen haft katastrofale konsekvenser for folkeskolen. 

Den almindelige agtelse for læreren er dalet. Læreruddannelsen virker ikke så tiltrækkende som før, så lærermangelen er vokset. 

Ti år efter den seneste reform er hver femte stilling som lærer besat af en person uden den foreskrevne uddannelse. 

Skolen lider. Det gør mange elever også. Mange børn og unge har trivselsproblemer, og private skoler melder om et stigende antal elever. 

Læs også:Elitens børn lades i stikken - Forældre og forskere i fælles opråb

Blandt lærerne blev de mange skolelove oplevet som en slags statsdrevet hærværk mod den skoleform som de var uddannet til at virke for. 

Modstanden var stor. Konflikter, lockout og lovindgreb blev resultatet. 

Lærerne tabte

Kulminationen var lockouten af lærerne i 2013, hvor formålet åbenbart var, at lærernes indflydelse skulle svækkes. 

Konflikten endte med at lærerne tabte, og resultatet blev en alvorlig svækkelse af deres arbejdsvilkår.

De mentale sår fra de store kampe er endnu ømme

Den enkelte lærers undervisningstimetal blev voldsomt forøget, og metodefriheden blev reelt afskaffet. For mange lærere betød det, at lysten og motivationen forsvandt. 

De mentale sår fra de store kampe er endnu ømme. 

Som styrings- og kontrolredskab var de nye love og bestemmelser imidlertid populære i de kommunale forvaltninger, og her var der åbenbart mere end saglige argumenter om økonomi og effektivitet på færde. 

Stærke følelser på færde

En overgang var Merete Riisager fra Liberal Alliance undervisningsminister, og hun brød sig ikke om de ideer om læring, som hun havde ansvaret for. 

Bondo fortæller om en episode i 2015, hvor en direktør fra Undervisningsministeriet holdt en tale for kommunale chefer for børne- og ungdomsforvaltningerne. 

I talen sagde direktøren, at nu skulle de erstatte ordet læring med ordet undervisning. 

De skulle også stoppe med at opstille kompetencemål og i stedet bruge ord som dannelse og kundskaber.

Læs også:Debat: Lærerne skal ind fra sidelinjen for at redde folkeskolen 

Talen blev mødt med buh-råb fra de forsamlede chefer. Det tyder på, at der var stærke følelser på færde, og det kunne man godt have hørt noget mere om. 

Det samme gælder andre af de problemer der omtales i Bondos bog, men en nærmere beskrivelse må vente på en egentlig forskning. 

En stor bedrift

Bondo var en stærk formand i en stormfuld tid. Det lykkedes ham at bevare sammenholdet i lærerforeningen på trods af ydre pres og indre uenigheder. Det var en stor bedrift. 

Hans bog henvender sig til lærere, men embedsmænd i kommuner og ministerier må gerne læse med. 

Forældre og andre interesserede kan også få udbytte af bogen, for kampen om skolen er langtfra slut. 

Der er endnu magtfulde embedsmænd i kommuner og ministerier der ser på skolen gennem et regneark fra Finansministeriet. 

Anders Bondo Christensen: ’En stærk lærerprofession. Forudsætningen for den gode skole’. 71 sider. Fjordager 2025.