Forliget om den såkaldte Arne-pension er en glimrende start, mener to tidligere overvismænd, professor emeritus, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Niels Kærgård og professor emeritus, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Peder J. Pedersen.

Forliget om den såkaldte Arne-pension er en glimrende start

I en kronik i Politiken noterer de to tidligere overvismænd, at Socialdemokratiets og regeringens tanker om en tidlig pension til Arne og det efterfølgende indgåede forlig om tidlig pension “har givet anledning til en aggressiv debat”.

“Lars Løkke Rasmussen talte under valgkampen om ‘det største bluf i flere generationer’, Berlingske skriver leder om forliget under overskriften ‘en mørkegrå dag for dansk økonomi’, Venstres beskæftigelsesordfører taler om ‘en vækstdræber’, og de radikale taler om ‘at trække raske ud af arbejdsmarkedet, selv om vi allerede mangler dem’,” skriver de to tidligere overvismænd.

Niels Kærgård og Peder J. Pedersen betegner det som “ganske overraskende stærke udmeldinger, for der er tale om en mindre reform, der er gode fagøkonomiske argumen­ter for”.

der er tale om en mindre reform, der er gode fagøkonomiske argumen­ter for

De to tidligere overvismænd noterer, at Danmark med velfærdsaftalen fra 2006 har løst det problem, som mange andre lande slås med, nemlig at en fast pensionsalder og en stigende levealder giver en stadig stigende pensions­byrde.

Eks-overvismændene mener det er helt afgørende “ikke at rokke ved den langsigtede velfærdsaftale”.

Behov for justeringer

Derfor advarer de to tidligere vismænd mod forslaget fra De Radikale om fastfryse pensionsalderen ved 70 år og forslaget fra Enhedslisten om at fastfryse pensionsalderen ved 68 år.

Niels Kærgård og Peder J. Pedersen mener, at efterlønsordningen var for attraktiv, trak for mange arbejdsdygtige ud af arbejdsmarkedet og var for dyr for samfundet.

På den baggrund finder de to eks-overvismænd, at velfærdsaftalen fra 2006 og indskrænkninger i efterlønsordningerne er et solidt fundament for dansk økonomi, der ikke bør rokkes ved. Til gengæld er der behov for justeringer - og her er både seniorpension og tidligere pension rigtig gode bud, mener de to.

Niels Kærgård og Peder J. Pedersen noterer, at der er næsten syv års forskel i gennemsnitlig levetid for en ufaglært og en akademiker. Så når pensionsalderen stiger med den gennemsnitlige levetid, får akademikere altså flere og flere gode leveår på pension, mens den ufaglærte får færre og færre.

Det forekommer rimeligt, at også ansatte i mere nedslidende fag får ret til nogle år på pension, uden at de er syge og nedslidte

“Det forekommer rimeligt, at også ansatte i mere nedslidende fag får ret til nogle år på pension, uden at de er syge og nedslidte,” finder de to tidligere overvismænd, som samtidig betegner det valgte kriterium - mange år på arbejdsmarkedet og en ikke alt for stor formue - som “det bedst mulige”.

Minimalt hvad tidlig pension trækker ud af raske fra arbejdsstyrken 

De to tidligere overvismænd noterer, at det er minimalt hvad der trækkes ud af arbejdsstyrken ved at pensionere især ufaglærte med et arbejdsliv på over 42 år.

det er minimalt hvad der trækkes ud af arbejdsstyrken ved at pensionere især ufaglærte med et arbejdsliv på over 42 år

De mener også, at det månedlige pensionsbeløb, man får ved at gå på tidlig pension er så lavt, at det næppe frister nogen, der ikke er meget trætte af arbejdsmarkedet.

De to tidligere overvismænd konkluderer, at der er brug for mindre supplerende tiltag til velfærdsaftalen fra 2006 og afviklingen af efterlønnen, “selv om det giver knaster i et i forvejen kompliceret system”:

“Seniorpensionen og retten til tidlig tilbagetrækning for specielle grupper er to sådanne tiltag, men de er ikke de eneste. Det er vigtigt hele tiden at tænke på arbejdsmiljøet, så vi i fremtiden ikke får så mange nedslidte kandidater til disse ordninger.”

Niels Kærgård og Peder J. Pedersen finder det i øvrigt også positivt, at der fortsat i aftalen om tidlig pension er et fordelingsmæssigt element således, at de mest velstillede - bankerne - skal betale et ekstra samfundsbidrag. Det er med til, “at opretholde tilliden til vort velfærdssamfund og dermed sikre markedsøkonomiens stabilitet og funktion”.