Tidligere S-minister vil kæmpe for to nye faste forbindelser i Danmark - se her hvilke

Bogudgivelse

Tidligere S-minister vil kæmpe for to nye faste forbindelser i Danmark - se her hvilke

Benny Engelbrecht (S) vil i første omgang kæmpe for, at vinde tilslutning til de to broforbindelser i den socialdemokratiske folketingsgruppe

Transportminister Benny Engelbrecht (S) på Københavns Hovedbanegård.
Billedtekst
Benny Engelbrecht (S), økonomi- og indenrigsordfører
Foto: Transportministeriet

Tidligere transportminister fra 2019 til 2022, Benny Engelbrecht (S), vil kæmpe for to yderligere faste forbindelser i Danmark: En fast forbindelse over Kattegat og en fast forbindelse mellem Als (I Sønderjylland) og Fyn.

I første omgang håber Engelbrecht at få tilslutning til de faste forbindelser i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Dernæst at vinde tilstrækkelig tilslutning til idéen blandt Folketingets partier.

Engelbrecht lufter forslagene til de to nye faste forbindelser i sin nye bog, ‘Mulighedernes Land’, som udkommer på forlaget Vokalt 8. september.

Engelbrecht forestiller sig, at Kattegat-forbindelsen bliver en kombineret vej- og tunnelkonstruktion, der forbinder Sjælland og Jylland. Den skal både være til biler og til tog, mere præcist højhastighedstog.

Læs også:S-ordfører kommer med påmindelse til danskerne

Engelbrecht foreslår, at “de statslige udbytter fra Storebælt skal gå til at medfinansiere anlægget af den kommende Kattegatforbindelse”.

Med det formål at aflaste den nuværende Lillebæltsforbindelse

Derudover foreslår Engelbrecht, at der etableres en fast forbindelse mellem Fyn og Als med det formål at aflaste den nuværende Lillebæltsforbindelse for den del af trafikken, der skal mod syd i Jylland.

Her foreslår Engelbrecht også, at udbytter fra Storebæltsforbindelsen skal være med til at finansiere broen mellem Als og Fyn “i samspil med brugerbetaling”.

Skal øge Danmarks sikkerhed og samfundsrobusthed

Engelbrecht argumenterer i sin bog for, at de to nye broer vil være med til at øge Danmarks sikkerhed og samfundsrobusthed:

“Danmark er et land, der i vid udstrækning er bundet sammen af få, centrale infrastrukturelementer. Storebæltsforbindelsen og Lillebæltsbroerne fungerer som nationale livsnerver, og deres betydning viser sig især, når de midlertidigt lukker som følge af ulykker, storme eller tekniske problemer. I sådanne situationer oplever vi, hvor hurtigt mobiliteten bryder sammen, og hvor sårbare vi er som nation,” skriver Engelbrecht og fortsætter argumentationen:

Hvor hurtigt mobiliteten bryder sammen, og hvor sårbare vi er som nation

“I en verden, hvor klimahændelser bliver mere voldsomme og hyppige, og hvor cybertrusler og hybridangreb ikke længere er abstrakte scenarier, men konkrete risici, rejser det et centralt spørgsmål: Har Danmark råd til at være afhængig af få fast forbindelser?”.

Samtidig beslutning om begge faste forbindelser

For Engelbrecht er det afgørende, at beslutningen om de to faste forbindelser træffes samtidig.

Læs også:Minister lægger pres på Dubai: Ingen fly før sikre coronatest

Kattegatforbindelsen vil, ifølge Engelbrecht, skabe en ny øst-vest-akse, men risikerer samtidig at svække sammenhængskraften i den sydlige del af landet, hvis Fyn og Sønderjylland fortsat alene skal betjenes af Lillebælt:

“Hvis man nu træffer beslutninger om kun at bygge Kattegat-forbindelsen, så mener jeg, at man vil være blind for sammenhængskraft i Danmark. Så vil man hægte to meget vigtige landsdele af, både Fyn og Sønderjylland. Jeg synes ikke, at man kan træffe en beslutning om Kattegat uden også at træffe en beslutning om Als-Fyn,“ siger Engelbrecht til JyskeVestkysten.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 08.09.2026 - 20:47

En betingelse for at etablere en kattegatforbindelse og en forbindelse mellem Fyn og Als må være at de skal være brugerbetalt på samme måde som storbæltsforbindelsen ellers er det ulige konkurrence. Det er ikke rimeligt at os der kører over storbæltsbroen skal finansiere forbindelserne over Kattegat og Fyn/Als.

Indsendt af Jakob Fruergår… (ikke efterprøvet) den Onsdag den 09.09.2026 - 10:49

Kære Benny - Er det her noget du forventer, at den NUVÆRENDE statsminister nikker til ?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.