Henter indhold

9. august 2018

Annonce:
Opinion
Til kamp for det skrøbelige menneske
Debat: Kig op fra diagnoselisten og opdag det skrøbelige menneske
9. august 2018

I disse dage sidder regionspolitikere i alle landet regioner og skal finde deres mærkesag i sundhedsjunglen. Hvis ikke vi gør noget løber de populære diagnoser igen med al innovationen. Men der er hjælp på vej.

Skrøbelighed er hot som aldrig før i lægefaglig forskning, og det tilbyder centrumvenstre en kæphest, der ikke er spændt for bestemte patientorganisationer eller populære specialer. Det giver muligheden for at investere i de svageste på tværs af sundhedsvæsnet.

Sundhedspolitik er svært og teknisk at navigere i. Nyvalgte regionsrådsmedlemmer får udleveret en ordbog over lægedansk og mange har alligevel svært ved at følge med i alle argumenter, dagsordener, følelser og videnskab.

I dag er det de specialer eller patientorganisationer, der i forvejen har, der er i stand til at producere let tilgængelige attraktive mærkesager, som politikerne kan hælde på regionernes budgetter.

Men hvis man fejler noget, der ikke har noget med hjernen, hjertet, børn eller kræft at gøre, skal man ikke lige forvente at der er penge til at forske, udvikle behandlingsmetoder eller bare implementere det, vi allerede ved virker.

Populære sygdomme får flere penge
De fleste politikere er klar over det, men da det er populært at ville hjælpe grupper med “populære diagnoser”, er det svært at sætte sig ud over som folkevalgt. Det er – uden at sammenligne de to sygdommer i øvrigt – nemmere at give penge til brystkræft end til for eksempel psoriasis.

Uanset hvor du er valgt, vil en større del af dine vælgere have personligt kendskab til disse diagnoser, som ikke er tabuiserede, populære at støtte og forfærdelige at lide af.

Måske har videnskaben de sidste år alligevel udviklet et begreb, som kan hjælpe socialt bevidste politikere ud af dette dilemma. I 2001 begyndte man i Canada at interessere sig for begrebet ’frailty’.

Det kan frit oversættes til skrøbelighed. Siden hen har udviklingen af artikler om skrøbelighed haft ekspotentiel vækst. Det er lidt af et columbusæg at kunne forudse hvilke patienter, der er i høj risiko for at få brug for meget pleje. Både fordi det giver mulighed for at forbygge og fordi det giver os mulighed for at prioritere de patienter, som er mest komplicerede at behandle.

Behov for armslænge
Politisk fokus på skrøbelighed tilbyder sundhedspolitikeren muligheden for at gøre noget godt, for dem der har mest brug for det, uden at blive spændt for én enkelt patientforenings vogn.

En form for armslængdeprincip, hvor fagpersonalet i de enkelte specialer må afgøre, hvad det kendetegnende for en skrøbelig patient på deres afdeling er. En form for armslængdeprincip, der kan gøre afdelinger med mange svære patienter lidt mindre afhængige af, om deres patienter ser godt ud på TV.

Eksemplerne findes og er forskellige på tværs af specialer. For de fødende kan det være om der er et godt støttenetværk, for den ældre medicinske patient kan det være den kognitive funktion, for den kirurgiske patient er det måske muskelmassen, som siger noget om evnen til at komme sig.

Nogle skrøbelighedsparametre kan man gøre indsatser for at optimere, andre kan måske afsløre, hvilke afdelingers patienter har brug for ekstra ressourcer.

Det menneskesyn, der gennemsyrer en sådan politisk omsadling, er et humanistisk menneskesyn. Det tillader systemet en nuanceret tilgang til borgerne. Borgeren, der i en sammenhæng kan være en skrøbelig patient et sted, kan stadig være en ressourcestærk patient et andet sted, alt efter hvad de skal i behandling for.

Maja Holt Højgaard er læge og tidligere medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO