Til kamp for flere arbejdere i politik

Akademikerne er overrepræsenterede i politik – det vil Arbejdernetværket med Leif Lahn Jensen(S) i spidsen rette op på til det kommende kommunalvalg.
64 procent af Folketingets medlemmer er akademikere. Det samme gælder for under 10 procent af befolkningen.

Det betyder, at arbejderne føler sig overhørte i dansk politik, og derfor stemmer de på Dansk Folkeparti, mener arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).

”Men det er ikke dem, man skal stemme på, hvis man er arbejder, for de har været med til at forringe utrolig mange ting, for eksempel dagpenge og efterløn. Det er ikke et arbejderparti – men folk stemmer på dem, fordi man ikke længere forstår det, flere af de andre partier siger.”

Leif Lahn oprettede derfor i 2010 ’Arbejdernetværket’, et netværk der arbejder aktivt for at få flere arbejdere til at stille op i politik – de har på nuværende tidspunkt rekrutteret tyve kandidater til efterårets kommunal- og regionsrådsvalg, deres næste mål bliver det kommende folketingsvalg i 2019.

Arbejdernetværket gav den nødvendige opbakning
Jacob Ringgard er en af de kandidater fra Arbejdernetværket, som stiller op til efterårets kommunal- og regionsrådsvalg. Han er uddannet håndværker og arbejder til daglig på sygehusene i Region Hovedstaden, hvor han også er fællestillidsrepræsentant for håndværkerne og specialarbejderne på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler. Han stiller op til byrådet i Frederiksberg kommune for Socialdemokratiet. Han opdagede Arbejdernetværket tilbage i 2010 i forbindelse med et kursus, hvor Leif Lahn holdt oplæg.

Måske kan man holde til at blive endnu flere år på arbejdsmarkedet som akademiker, men det kan man altså ikke nødvendigvis, hvis man har været ude og bruge sin krop, siden man forlod folkeskolen.

Jacob Ringgaard mener, at arbejdere har et andet politisk fokus end akademikere,  simpelthen fordi deres vilkår i samfundet er anderledes: ”Jeg har nogle andre udfordringer skatte- og uddannelsesmæssigt end akademikerne. Spørgsmålet om pensionsalder er også et godt eksempel, for måske kan man holde til at blive endnu flere år på arbejdsmarkedet som akademiker, men det kan man altså ikke nødvendigvis, hvis man har været ude og bruge sin krop, siden man forlod folkeskolen.”

Arbejdernetværket har været afgørende for Jacob Ringgaards politiske engagement, for her er han blevet mødt med opbakning og sparring, og det har været afgørende for hans motivation for overhovedet at ville stille op til kommunalvalget.

Ikke i konflikt med akademikerne
Leif Lahn blev valgt ind i Folketinget i 2007 og oplevede meget tydeligt, at der var langt imellem folk med arbejderbaggrund. Han er selv ufaglært og har arbejdet som havnearbejder, før han kom i Folketinget. ”Den dagsorden, som fylder meget i skuret på havnen, hvor jeg kommer fra, fylder meget lidt her – simpelthen fordi, folk kommer fra et helt andet miljø.”

Der er ikke noget i vejen med akademikere, men de har jo ikke samme indsigt som arbejderne i, hvad der rent faktisk foregår ude på arbejdspladserne.

Han understreger, at han ikke er i kamp mod akademikerne, men han ærgrer sig over, at deres måde at tale på er blevet den dominerende, for det betyder, at mange arbejdere føler sig afkoblede, fordi de tit ikke forstår, hvad politikerne siger. Der er cirka 12-13 procent af faglærte eller ufaglærte på Christiansborg, men omkring 60 procent i samfundet, forklarer han: ”Det betyder jo, at akademikerne har et kæmpestort talerør herinde. Der er ikke noget i vejen med akademikere, men de har jo ikke samme indsigt som arbejderne i, hvad der rent faktisk foregår ude på arbejdspladserne. Derfor ønsker jeg en bedre repræsentation af arbejdere i politik.”

Leif Lahn mener, at mange arbejdere føler, at heller ikke Socialdemokratiet forstår deres problemer: ”Derfor stemmer de på nogen, der siger, at de forstår dem, selvom de i bund og grund gør noget, der er stik imod det, de har brug for. Jeg vil påstå, at det er derfor Dansk Folkeparti er gået så meget frem. Derfor er vi nødt til at komme ud og tale med folk. Det drejer sig om sprog, det drejer sig om, at vi skal kunne sige klokkeklart til folk, hvad det egentligt er, vi mener, og vi skal vise, at vi taler deres sag.”

En lang kamp forude
Jacob Ringgaard fortæller, at meget få af hans kollegaer interesserer sig for politik. ”De siger om politik, at ’det er sgu ligegyldigt, det er alt sammen det samme pis.’ Men det handler jo om, at de mangler politisk forståelse, og de mangler at forstå, at vores demokrati også handler om kompromisser. Derfor bliver resultaterne ikke altid som ét parti lige kunne tænke sig – men det er tit meget svært at forklare. Og så er der jo også blevet truffet nogle politiske beslutninger i de seneste ti år, som ikke har været til arbejdernes fordel. Derfor er det vigtigt at få flere politikere, som forstår arbejderne og som i højere grad kan tale deres sag."

De siger om politik, at ’det er sgu ligegyldigt, det er alt sammen det samme pis.’

Leif Lahn forklarer, at han ikke selv har fået den slags hjælp i sin politiske karriere, men han ved, at der er behov for støtte. For som arbejder er man ikke vant til at udtænke politiske budskaber eller at lave foldere – man er vant til at være på en arbejdsplads, forklarer han.

”Det her drejer sig om at finde gode folk, at gøre dem interesserede i politik og så støtte dem benhårdt, når de beslutter, at de vil stille op som kandidater. Indtil nu er nogle af vores medlemmer blevet sektorformænd i fagforeningerne, nogle er blevet kredsformænd, det begynder at virke. Så nu håber jeg, at vi får valgt nogle ind til efteråret og så igen til næste folketingsvalg. Det begynder at virke, men det er en lang kamp,” siger Leif Lahn.


Flere artikler om emnet

Annonce