Til kamp mod EU’s regeludvandingsjihad

Fra de glas- og stålbeklædte korridorer i Bruxelles udstedes den samme politiske fatwa af de Europæiske borgerlige partier, og deres venner i EU-Kommissionen, igen og igen.

Det er en fatwa, der udstikker et klart mål og med en argumentation man helst ikke må sætte spørgsmålstegn ved, for gør man det, demonstrerer man jo sin manglende tro!

Målet og midlet er klart: ”regelforenkling i dag, regelforenkling i morgen og regelforenkling for regelforenklingens skyld!” 

Her er det værd at bemærke at ordet regelforenkling i virkeligheden er en pæn måde at pakke budskabet om regeludvanding ind på.

”Se blot på USA, vi må konkurrere med dem”, prædiker regeludvandingsayatollaherne, og fortsætter: kun ved at udvande og fjerne vores egne regler kan vi håbe på at blive mere konkurrencedygtige!

Det er det budskab, der nu prædikes igen og igen, uden nogen kritisk sans.

Klorkyllinger og hormonbøffer

Helt glemmes det tilsyneladende, at vi i hele EU faktisk har været ret gode til at konkurrere med blandt andet USA, ikke mindst når det gælder produktion. 

Læs også:Tusindvis af forbruger-klager smidt i skraldespanden: “Bekymrende” 

Ja, som dem, der følger Trumps gentagne, og i stigende grad tossede, tirader vil vide, er det jo blandt andet den mere robuste europæiske forbrugerbeskyttelse, der gør ham sur. 

Samme beskyttelse der har været med til at holde klorkyllinger og hormonbøffer væk fra de europæiske forbrugeres tallerkner.

En religiøs besættelse

Regeludvanding med konkurrenceevne som dårlig undskyldning er på rekordtid ved at blive en næsten religiøs besættelse i dele af EU-systemet. 

Desværre er det dog med den, som med så megen anden religiøs besættelse: den fører ikke blot til manglende omtanke, men kan også hurtigt ende med at være skadelige for det omkringliggende samfund.

Her i Bruxelles er det således klart at mange kæmper for at vi skal tilbagerulle regler, der beskytter forbrugere og arbejdstagere mod farlige kemikalier, miljøet mod forurening, og sikrer hensyn til masser af ret bekvemme rettigheder og hensyn. 

Hvis ikke firmaer reguleres, så ender vi alle med at skulle betale regningen

Det er selvfølgeligt klart, at det er lettere for firmaer at overholde reglerne, hvis der ingen regler er, men samtidigt er der jo tale om regler vi som ofte har indført med god grund. 

Ikke mindst fordi det gang på gang har vist sig, at hvis ikke firmaer reguleres, så ender vi alle med at skulle betale regningen.

Eller som jeg som god venstreorienteret vil formulere det: 

Bare fordi de store firmaer og deres lobbyister siger de vil have en bestemt politik og ikke kan overleve nogle som helst regler - behøver vi jo ikke lytte til dem, eller tro på at det de siger, passer.

Læs også:3-0 til Danmark efter første halvleg: EU skal ikke blande sig i danskernes løn

Når alt det er sagt, synes jeg faktisk det er trist at regeludvandingjihadens unuancerede budskab kommer til at betyde, at vi ikke ender med at have nogle af de diskussioner, vi burde: 

For sagen er jo den, at der faktisk er en lang række områder hvor vi sagtens - og med fordel - kunne lave vores regler, både i Danmark og EU, enklere, kortere, og mindre komplicerede. 

Industriens lobbyister

En af de, for mig i det mindste, åbenlyse steder at gribe ind, er ved at stoppe alle de undtagelser, indfasninger og særhensyn som industriens lobbyister er så gode til at få sneget ind. 

Det gælder både når talen falder på EU’s kemikalielovgivning og dansk selskabsbeskatning. Tag blot et emne som PFAS-evighedskemikalier. Her er vi i Enhedslisten jo tilhængere af et forbud. 

Læs også:Hvorfor er det borgerlige Danmark stadig imod effektiv lobbykontrol og åbenhed i EU?

Samtidigt er vi tilhængere af hurtig handling, da vi ved at det ikke er et af den slags problemer, der bliver bedre af at udskyde handling. 

Ja faktisk anslår et nyt studie, at prisen for ikke at handle på PFAS kan blive astronomisk.  Regningen ved manglende handling anslås at løbe op i 100 milliarder euro - hvert evigt eneste år. 

PFAS i brandslukningsskum

Den slags påvirker dog ikke industriens lobbyister, der gerne kæmper for mere opdelte og komplicerede regler - og politikerne lytter gladeligt. 

Tag blot den afstemning om et forbud på PFAS i brandslukningsskum, der lige har været i EU’s ministerråd. Her var regeringen enig i, at det skal vi naturligvis have. Og taler vi om boreplatforme må det gerne gå hurtigt, da PFAS jo ellers kan ende i havene. 

MEN når talen falder på samme skum til brug på skibe - der jo vel at mærke også bevæger sig en del på havene - så var det pludseligt vigtigere for regeringen og dens søfartslobbyistvenner at forbuddet mod den skadelige skum skulle udskydes så meget som muligt, i stedet for komme hurtigt. 

Dybt skadelig populisme

Derfor er vi endt med at, som Ritzau så pænt formulerede det ”PFAS i brandslukningsskum bliver forbudt med en overgangsperiode på fem år med undtagelse af syv specifikke anvendelser, som får overgangsperioder på mellem 18 måneder og 10 år”. 

Så må diverse producenter, videreformidlere og aftagere så finde ud af at administrere forskelligt hvilke af de otte forskellige muligheder der er tale om, i hvert enkelt tilfælde. 

Læs også:Miljøministeren forbyder PFAS i brandslukningsskum i Danmark

Det er blot som et eksempel på, hvordan industrilobbyisme ofte bidrager til regler, der er mindre enkle end de kunne være.

Alt dette for at sige: Hvis vi skal diskutere regelforenkling, både i Danmark og EU, så lad os gøre det på reelt grundlag - for der er som sagt nok ting vi kan se på. 

Men blot at kaste sig ud i mere eller mindre tilfældige tilbagerulninger af lovgivning, der er indført for at løse konkrete problemer, det er ikke er andet end blind og potentielt set dybt skadelig populisme.