Ikke desto mindre var en del af kongres-talen afsat til litteraturen.

Mette Frederiksen roste de skrivelystne socialdemokrater, der for tiden sprøjter bøger ud, så man et øjeblik kunne være i tvivl om, hvorvidt man var til S-kongres i Aalborg eller til Bogforum i Bella Centeret.

Især Rasmus Stoklunds ‘Ingen over Domstolen’ fik, uden dog at blive nævnt direkte, særdeles pæn omtale.

Domstol står i vejen for udvisninger

Mette Frederiksen tilsluttede sig grundlæggende den nuværende skatteministers kontroversielle analyse om, at den europæiske menneskerettighedsdomstol stod i vejen for muligheden for at udvise kriminelle udlændinge.

“Derfor er det godt, at vi nu er et parti, hvor der tænkes tanker og skrives bøger,” lød det fra talerstolen.

Erfarne socialdemokrater kan huske en tid, hvor det ikke forholdt sig sådan. Hverken med skriveriet, eller med anerkendelsen fra partitoppen.

Socialdemokratiet er stadig forfatterpartiet

På bare en måned er der udkommet tre debatbøger med udgangspunkt i Socialdemokratiet.

Rasmus Stoklunds ‘Ingen over Domstolen’. ‘Om mangel på arbejdskraft’ og i sidste uge udkom Bjørn Brandenborg og Lars Olsens: ‘Det de kalder udkant kalder vi hjem’.

De er alle helt centrale aktører i partiet og kendt som dygtige forligsmagere

Mange forudså ellers at den skrivelyst, der prægede Socialdemokratiet i oppositionstiden fra 2015-2019, ville sygne hen i mødet med magten og ansvaret.

Et er at stille sig op på ølkassen og fremlægge resolutioner. Men kan det også omsættes til resultater? 

Fra resolutioner til resultater

Det er lykkedes for datidens fremtrædende S-forfattere.

Kaare Dybvad Bek, Peter Hummelgaard, Mattias Tesfaye, Dan Jørgensen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen

De er alle helt centrale aktører i partiet og kendt som dygtige forligsmagere. Deres tanker på bogform har i den ene eller anden form til fælles, at de også har påvirket den førte politik.

Nordisk Socialisme dumpede til fordel for fossil-kapitalismen

Derved adskiller de socialdemokratiske debatbøger sig fra de ellers gode værker, der også produceres til højre og venstre for partiet.

Pelle Dragsted udgav i 2021 den meget anmelderroste ‘Nordisk Socialisme’, der gjorde andelsbevægelsen til omdrejningspunkt for venstrefløjens kamp.

På højrefløjen findes der både velskrevne og interessante bøger

Men da hans partikollega Pernille Skipper tiltrådte som formand for COOP Danmark kunne Dragsteds idealer ikke bruges til noget som helst.

Den nødlidende COOP vendte sig mod fossil-kapitalisterne i OK Benzin. I stedet for at stå i spidsen for en socialistisk revolution er Pernille Skipper i dag de facto talsperson for en benzintank.

Henrik Dahl er højrefløjens enmandshær

På højrefløjen findes der både velskrevne og interessante bøger fra Lars Løkke, Søren Pind, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Preben Bang Henriksen.

Til fælles har de dog, at der er tale om erindringsbøger, som i høj grad handler om at få det sidste ord i gamle interne stridigheder.

Det er nemt at overvurdere, hvor mange danskere, der rent faktisk læser de politiske debatbøger

Den eneste stemme til højre for midten, der for alvor forsøger at give borgerlige bud på forståelse af samfundsudviklingen, er Liberal Alliances Henrik Dahl.

Når unge Venstrepolitikere griber til pennen, som med antologien ‘Må jeg være fri’ er hensigten god, men ender i floskler og undvigelse af de svære dagsordener.

Kan udbuddet af centrum-venstre-ideer skabe sin egen efterspørgsel?

Det er nemt at overvurdere, hvor mange danskere, der rent faktisk læser de politiske debatbøger.

Og med tre debatbøger på en måned, må markedet for socialdemokratiske debatbøger forventes mættet.

Men bøgerne har en effekt, der går langt ud over deres beskedne læsekredse

Det gælder, selv hvis man som Finansministeriet regner med, at udbud skaber sin egen efterspørgsel.

Men bøgerne har en effekt, der går langt ud over deres beskedne læsekredse. De er med til at give Socialdemokratiet initiativet på en lang række dagsordener og skaber en partiidentitet, hvor det belønnes at tænke og skrive.

Giver en ekstra kommunikationskanal til danskerne

Samtidig giver bøgerne Socialdemokratiet en ekstra kommunikationskanal, hvor partiet kan sende signaler til vælgerne.

Triangulerer man budskabet i bøgerne, så placerer de S et sted, hvor partiet står for, at danskerne skal have mere i løn. Kriminelle udlændinge skal ud, og provinsen skal tales op.

Det sker uden at der skal bruges ressourcer på at stille lovforslag, som kan gennemhagles af pressen og af de politiske modstandere og som de færreste vælgere alligevel bemærker.

Det er ikke et dårligt udgangspunkt for en valgkamp.