Til Messerschmidt: Hvem skal udvises?
Til Messerschmidt: Hvem skal udvises?
Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, vil kun støtte en kommende regering, der vil sikre, at flere muslimer bliver udvist i Danmark. Skal vi udvise alle dem, der modarbejder Messerschmidts idéer om danske værdier?
Flere muslimer skal udvises, for de er udanske vender sig mod de værdier som det danske samfund bygger på. Det mener Morten Messerschmidt.
Han vil kun støtte en regering, der vil sørge for, at flere muslimer bliver udvist.
Dette skal ske som et forsvar for Danmark og de danske værdier.
Disse værdier handler om ligestilling mellem kønnene, fri abort, synet på homoseksuelle, kristendom og demokrati. Mennesker med islamistiske holdninger modarbejder alt dette, så ud med dem.
Idéen om de danske værdier
Morten Messerschmidts danskhed er tæt knyttet til kristendommen, og han mener, at Danmark skal være båret af kristne værdier. Et forbillede kan han finde i Trumps Amerika, som han ivrigt har søgt at gøre sig gode venner med.
Nogle af Trumps tilhængere er kristne så det batter. De hævder at USA skal være en kristen stat, så de må være lige noget for ham.
Da Jesus var her første gang, gik han godt nok rundt og sagde, at man skulle give sit brød til de fattige og tilgive sine fjender
De tror også på, at Bibelen er en lovbog, der er udstedt af selveste Vorherre, og de håber på, at Jesus snart vil komme og tage magten her på Jorden, og så er det slut med enhver form for demokrati.
Da Jesus var her første gang, gik han godt nok rundt og sagde, at man skulle give sit brød til de fattige og tilgive sine fjender, men han endte ikke desto mindre med at blive henrettet.
Når han kommer igen, har han lært af fiaskoen og kommer som en krigerkonge, der med militære midler vil tage magten over alle jordens folkeslag.
Dette vil ske gennem et frygteligt slag, hvor millioner af dem der ikke tror på ham, vil blive dræbt på grusomste vis, og deres lig vil ligge på jorden til føde for gribbe og vilde dyr.
Læs også:Debat: Atomvåben nej tak!
Som Kristus vil han derefter herske som en global enevoldshersker der ikke tåler modsigelse. Det er beskrevet i nogle af Bibelens profetier, og dem tror disse kristne i allerbogstaveligste forstand på. I USA er der millioner af dem.
De er modstandere af demokrati, for det er at sætte mennesket på Guds trone. De er anti-feminister, for i Bibelen står der, at det var Evas skyld, at vi blev drevet ud af paradisets have.
De tror, at ligestilling mellem kønnene og homoseksualitet er Satans værk.
Fundamentalistiske fællestræk
Ved nærmere eftersyn viser det sig, at de kristne og de muslimske fundamentalister har meget til fælles.
Det kan ikke undre, for de er beslægtede som grene på samme træ.
Begge parter tror på en bog, som de har udnævnt til at være hellig. Begge parter er ledet af mænd, der frygter for, hvad der kan ske, hvis feminine kræfter slippes løs. Begge er modstandere af demokrati og mener, at staten bør ledes af gejstlige.
Læs også:Når de røde blander blod med de blå
Begge parter er således modstandere af de danske værdier, og hvad de kristne angår, er det ikke blot i USA man kan finde dem.
Sådanne kristne har vi såmænd også her i landet. Hvor mange der er, vides ikke, men de er her, og så må spørgsmålet til Morten Messerschmidt være: Skal de også udvises?
Kommentarer
Lidt af en røverhistorie,…
Lidt af en røverhistorie, som Egon Clausen får ud af såkaldt kristne fundamentalisters udlægning af Bibelen. Og måske har han ret; det er i hvert fald helt vildt, hvis nogen tror, at det er Gud, der har skrevet den. Hvem Gud så end er.
Alle rædsels kapitlerne blev i øvrigt indført i Bibelen engang i 300 tallet på et stort kirkemødet med det formål, at gøre det lettere for magthaverne at underkue og herske over deres undersåtter. Det eneste man ikke ændrede var Johannes Åbenbaring, man turde ikke.
Men Jesus vender ikke personligt tilbage til jorden og han skiller heller ikke fårene fra bukkene på den yderste dag. Den yderste dag findes slet ikke, og der var en dyb symbolsk mening med hans korsfæstelse, så han er heller ikke sur på os, tværtimod! Og hvordan f kan jeg vide det? Det ved jeg bare.
Den måde han vender tilbage på sker gennem en gradvis opvågning af Kristus bevidstheden i vore egne sind. Det er det, vi alle arbejder for via alle vore reinkarnationer. Nturligvis normalt uden at vide det, men det betyder intet, at vi benægter det, for det går alligevel støt og roligt i den retning for os alle.
Jeg synes, at mange ofte overser i de politiske debatter, at vi alle er mennesker, uanset hudfarve, politisk tilhørsforhold og evt religion.
Vi er så forhippede på at umenneskeliggøre og sætte mærkater på dem, vi ikke forstår, fordi det så er lettere at tage de næste skridt mod udslusning fra det store fællesskab.
I stedet burde vi gå den modsatte vej og prøve at inkludere dem af dem, der gerne vil os.
Tilføj kommentar