Tilbage til 90’erne: Hjemmeservice slår tre fluer med et smæk

"Dette er en intelligent måde at øge arbejdsudbuddet på, fordi det sætter folk i reelt arbejde, som er på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med, at det frigør arbejdstid hos børnefamilierne," lyder det fra Jeppe Bruus, der vil genindføre 90'erne hjemmeservice.
I Sverige kommer over 75 procent af dem, der kommer i arbejde i hjemmeserviceordningen, fra ledighed eller helt uden for arbejdsmarkedet. 

Når den hjemmeserviceordningen nu bliver foreslået genindført, så kunne man næsten føle sig sat tilbage til den store biografblockbuster ‘Tilbage til fremtiden’ fra 1980'erne. Her havde en særdeles ung Michael J. Fox hovedrollen, som en mand der rejser frem og tilbage mellem fortid og fremtid.

Kort før danskerne tog på påskeferie foreslog det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus, at Danmark med forbillede efter den svenske model skulle genindføre den hjemmeserviceordning, som havde sin storhedstid i det begyndende opsving under Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft i 1990’erne.

Netavisen Pio har fanget det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Gladsaxe for at spørge, hvorfor han netop nu, gør noget så sjældent for folketingsmedlemmer, som at bryde ud af geledderne for at levere et konkret politisk løsningsforslag.

Pio: Hvorfor mener du pludselige nu, at vi skal have genindført hjemmeserviceordningen fra 1990'erne? Er det ikke bare et indslag for at opmærksomhed i valgkampen?

JB: Fordi ordningen er med til at løse tre strukturelle udfordringer. 1) Ordningen giver en hånd til pressede børnefamilier, der får ekstra luft i hverdagen til familie og til lidt ekstra arbejde. 2) Den gør en del af den megen sorte rengøring hvidt. Og 3) så kan den skabe den op mod 10.000 job, hvoraf langt hovedparten besættes af folk, der i dag er ledige eller står helt uden for arbejdsmarkedet. 

Vi har i denne regeringsperiode lykkedes med at øge beskæftigelsen. Også hos dem, der er langtidsledige. Men vi vil fortsat have en udfordring med at skabe job til dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Her er hjemmeserviceordningen en god model.

Pio: Hvordan adskiller dit forslag fra Venstres store slagnummer med boligjobordningen, er det ikke nærmest det samme? Kopierer du ikke bare Venstres politik?

JB: Der er stor forskel på de to ordninger. Over 90 procent af midlerne i Bolig-jobordningen bruges på håndværkere. Der er nu så meget gang i beskæftigelsen i byggebranchen, at vi begynder at se flaskehalse. Samtidig har vi lavet en plan for massive renoveringer af vores almen sektor. Så der er ganske enkelt ikke brug for den ordning. Og så er den også meget social skæv, fordi den primært kommer velhavende ejere til gavn.

Hjemmeserviceordningen bruges både af lejere og ejere, og erfaringerne fra 90'erne viser, at hver syvende børnefamilie brugte ordningen, fordelt på alle indkomstgrupper. Samtidig så var over 60 procent af de firmaer, der var tilmeldt ordningen, enkeltmandsvirksomheder. Og i Sverige kommer over 75 procent af dem, der kommer i arbejde i hjemmeserviceordningen, fra ledighed eller helt uden for arbejdsmarkedet. 

Pio: Socialdemokraterne afskaffede jo den gamle hjemmeserviceordning i 90'erne. Var det så en fejltagelse eller hvordan betragter du det?

Det var en fejl (red. at afskaffe hjemmeserviceordningen). Jeg mener at denne ordning er god, fordi den er med til at løse nogle af vores strukturelle udfordringer, som er uafhængige af konjunkturerne. 

JB: Ja, det var en fejl. Jeg mener at denne ordning er god, fordi den er med til at løse nogle af vores strukturelle udfordringer, som er uafhængige af konjunkturerne. 

Pio: Jeg kan forstå at en del pointen med dette forslag er nærmest helt "corydonsk". Finansminister Bjarne Corydon (S) var for nylig i Deadline og talte om, at regeringens vigtigste økonomiske mål for fremtiden er øget arbejdsudbud - er det noget af dette, som du ønsker at imødekomme?

JB: Dette er en intelligent måde at øge arbejdsudbuddet på, fordi det sætter folk i reelt arbejde, som i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med, at det frigør ekstra arbejdstid hos dem, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet, men oplever en presset hverdag som børnefamilie. Og faktisk er ordningen en fordel for de kvinder, der både ønsker familie og karriere. Vi så i 90'erne, at jo mere kvinderne arbejdede, des større træk var der på ordningen. Så den har et godt ligestillingsperspektiv også.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce