Annonce

Tilfredshed i København med loft over Airbnb-udlejning

Der er tilfredshed i landets hovedstad med, at loftet over udlejning af private boliger sænkes fra 90 til 70 dage
Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation er tilfredse med, at der nu sættes et loft over, hvor længe man kan udleje sin bolig gennem platformstjenester som Airbnb.

Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterede tirsdag eftermiddag en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Aftalen betyder, at man som privatperson maksimalt kan udleje sin bolig 70 dage om året uden kommunens tilladelse. Det er mindre end de 90 dage, regeringen oprindeligt havde spillet ud med.

Det glæder Laura Rosenvinge, der er fungerende politisk ordfører for de københavnske socialdemokrater:

”Der er ikke noget i vejen med deleøkonomien. Men når nogen forsøger at drive rovdrift på den, og man kan se, at boligpriserne bliver presset af at nogen laver hoteldrift i private lejligheder, så har vi et problem,” siger hun til Netavisen Pio.
Pres på boligpriserne i København

En analyse fra Københavns Kommune viste sidste år, at antallet af besøgende i København, der overnatter via Airbnb, fra 2012 til 2016 er steget fra godt 20.000 til godt 450.000 personer. Det fik dengang Københavns overborgmester Frank Jensen (S) til at advarer om, at de mange udlejninger kan presse boligmarkedet i København.

”Vi har kunnet se, at boligspekulanter har brugt lejligheder til at drive et hotel. Der er ikke noget galt i, at vi lejer vores lejligheder ud, når vi er ude at rejse. Men der er et kæmpe problem i, at de lejligheder, der skulle være til københavnske familier og studerende, bliver brugt til at lave boligspekulation og hoteldrift. Det er ikke det, der har været meningen på noget tidspunkt,” fortæller Laura Rosenvinge.

De københavnske socialdemokrater advarede samtidig om, at regeringens udspil fra oktober 2017 om at indføre et loft på 90 dage var alt for højt sat. Frank Jensen henviste til Amsterdam, hvor der er et loft på 60 dage. Derfor er gårsdagens aftale en klar forbedring i forhold til regeringens oprindelige udspil:

”Det er en rigtig fin aftale, vi har fået. Jeg havde da gerne set, at loftet var blevet sat endnu lavere. Men når det er sagt, så er jeg glad for, at vi har taget første skridt i at stoppe den her rovdrift på deleøkonomien.”

Også hos HORESTA, der er arbejdsgiverorganisation for blandt andet hotellerne, er der tilfredshed med aftalen:

”Vi havde gerne set, at grænsen var endnu lavere, men i forhold til det første udspil fra regeringen i efteråret 2017 er der virkelig blevet lyttet til erhvervet og sket et kæmpe skridt i den rigtige retning”, siger Katia K. Østergaard, som er administrerende direktør i HORESTA.
Bedre styr på skattebetalingen

Tirsdagens aftale betyder, at private helårsboliger maksimalt kan kortidsudlejes i 70 dage om året uden kommunens tilladelse. Regeringen havde i sit oprindelige udspil foreslået 90 dage. Den enkelte kommune kan dog give tilladelse til, at boligen kan udlejes i op til 100 dage.

Forudsætningen er dog, at udlejningen sker gennem en tredjepart, for eksempel Airbnb, som indberetter lejeindtægterne til SKAT. Dermed skal aftalen sikre, at der bliver betalt den korrekte skat at indtægterne. Hvis ikke udlejningen sker gennem en tredjepart, er loftet på blot 90 dage,

Regeringen ville med sit oprindelige udspil indføre et bundfradrag på 36.000 kroner om året for boligudlejning. I den endelige aftale fastlægges fradraget til 28.000 kroner om året.


Flere artikler om emnet