Tiltrængt demokratisk styrkelse af Statsministeriet

Det må mest betegnes som politisk drilleri fra oppositionens side, når ansættelsen af Martin Rossen har fået så stor opmærksomhed.
Foto: Statsministeriet
Som bekendt har statsministeren gennemført en mindre omorganisering i statsministeriet, som indebærer, at Mette Frederiksens mangeårige rådgiver, Martin Rossen, skal hjælpe hende med at sikre en rød socialdemokratisk tråd i regeringens arbejde. Mette Frederiksen har derfor indsat Martin Rossen i både Koordinations- og Økonomiudvalget, men den beslutning har i visse kredse (især hos oppositionen) udløst stor forargelse.

Flere forhenværende departementschefer har da også ligefrem rost hende for beslutningen

Det kan undre da departementschefer – altså andre embedsmænd uden et folkeligt mandat – også deltager i disse udvalg. Flere forhenværende departementschefer og ministre har da også taget statsministeren i forsvar og ligefrem rost hende for beslutningen.

En styrkelse af Statsministeriet internt i regeringen er en tiltrængt styrkelse af demokratiet, fordi det øger statsministerens muligheder for at føre sin politik ud i livet. Det er vigtigt, at der i statsministeriet kan anlægges et helikopterperspektiv på regeringens aktiviteter, som styrker koordineringen af de respektive fagministeriers arbejde.

På den måde sikrer vi, at de intentioner vi i Socialdemokratiet gik til valg på tænkes sammen på tværs af forskellige departementer og styrelser, for mange spørgsmål vedrører som bekendt ikke alene et enkelt ministerium.

Bevidste misforståelser i samråd

Forleden havde oppositionen indkaldt statsministeren i et samråd om omorganiseringen. Her redegjorde Mette Frederiksen for sin beslutning, og svarede efterfølgende på en lang række spørgsmål fra de fremmødte politikere. Ikke overraskende var spørgsmålene dog mest af polemisk karakter, og de blå politikere gjorde en dyd ud af bevidst at misforstå statsministeren, hvilket hun tog med ophøjet ro.

Det er som om pladen er gået i hak

Samrådet blev en gentagelse af den kritik oppositionen har fremført sommeren igennem, og det er som om pladen er gået i hak. Derfor måtte Mette Frederiksen også flere gange forklare, at uanset hvem hun taler med eller lader sig rådgive af, så er det hende som statsminister, der står til ansvar over for Folketinget.

Det samme gælder fagministrene, som har en sag der drøftes i for eksempel Koordinationsudvalget; her er det også den respektive minister, der står til ansvar over for Folketinget, når de implementerer en beslutning i deres ministerium.

Mette Frederiksen forklarede behovet for at sondre mellem det neutrale embedsværk faglige rådgivning og på den anden side behovet for politisk rådgivning. Her nævnte hun specifikt undskyldningen, som hun gav til Godhavnsdrengene. Den undskyldning valgte hun at give, selvom embedsværket ikke havde givet hende den indstilling.

Der er tale om en ikke-sag

Jeg overværede samrådet og efterfølgende var det svært at konkludere andet end, at man blot havde været vidne til en opposition, som ønskede at benytte anledningen til politisk drilleri og polemik. Substansen i de blå politikeres spørgsmål glimrede ved sit fravær. Statsministeren bevarede dog det gode humør og hun indvilligede endda i at blive længere end samrådet var berammet til, så de blå politikere kunne få besvaret alle deres spørgsmål.

Det må mest betegnes som politisk drilleri fra oppositionens side

Afslutningsvis er det værd at minde om, at Folketingets jurister i en redegørelse har sagt god for statsministerens omorganisering. Der er således intet fordækt i placeringen af Rossen, og det må mest betegnes som politisk drilleri fra oppositionens side, når ansættelsen har fået så stor opmærksomhed.

Alternativt må man også antage, at de blå politikere havde valgt en af de seks tidligere samrådsdatoer, som de var blevet tilbudt, men der havde man tilsyneladende ikke tid, og det understreger vel i sig selv, at der er tale om en ikke-sag, for ellers havde opposition vel prioriteret den tidligere.

Endelig kunne det være interessant at vide, om de blå partier ikke har tænkt sig at gøre det samme, hvis de (hvad jeg naturligvis hverken tror eller håber) en dag skulle genvinde regeringsmagten. Det har blå blok fortsat ikke haft lyst til at svare på.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Medlem af Folketinget og Udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook