Tingets Tilstand: Finansloven splitter den blå opposition
Ny finanslov er aftalt, og som vi forventede i sidste uge, var Konservative med i aftalen. Mona Juul har fået nogle ting med, men det er ikke de store symbolske sejre. Spørgsmålet bliver derfor, om det er Wammen eller Juul, der kan være mest tilfreds?
Og hvad betyder det for det blå konvent? Er det her et endegyldigt dødsstød, er de bare sendt til tælling, eller er det, som Ole Birk Olesen formulerer det, en plet på skjorten, der let vaskes væk?
Vi vender selvfølgelig også konsekvenserne til venstre for regeringen. Er SF blevet taget på sengen, eller har regeringen uforvarende gjort SF en tjeneste op til kommunalvalget? Og er De Radikale bare så ligegyldige, at de helt blev glemt?
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge.
De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.