Tingets Tilstand: Frøken Mettes fornemmelse for sne

placeholder

“Ligesom andre lande i verden må vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som kolonitidens lænker – og bevæge os videre.”

Sådan siger Grønlands selvstyreformand, Múte B. Egede, i sin nytårstale. Dermed er døren åbnet for en folkeafstemning om grønlandsk uafhængighed.

Men er det en realistisk mulighed? Og hvor vil SVM-regeringen lægge sig i det spørgsmål?

Også rigsfællesskabets leder, Mette Frederiksen, holdt nytårstale 1. januar. Her fremlagde hun sin udenrigspolitiske vision, som blandt andet indebærer en fortsat helhjertet opbakning til Ukraine og en ambitiøs industripolitik i EU.

Men var det en fejl, at lade store geopolitiske spørgsmål fylde mest i talen frem for de hjemlige dagsordener, som optager vælgerne langt mere?

Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring endnu en kontroversiel udtalelse om kvinder fra en fremtrædende LA-politiker.

I studiet:

Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge. 

De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.