Tingets Tilstand: Jarlov peger fingre ad Venstre
Nu deler søn igen parti med sin far, udenrigsminister og tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen.
Politiker Bergur Løkke Rasmussen skifter fra Venstre til Moderaterne. Dermed mister Venstre et mandat i både Europa-Parlamentet og Regionsrådet i Hovedstaden.
Hvordan er udmeldingen blevet modtaget hos Venstre?
“Vi befinder os i en værdikamp.” Sådan lød budskabet fra statsminister, Mette Frederiksen, da hun holdt tale ved Kommunalpolitisk Topmødes i sidste uge. I talen nævner hun tendenser i vores krisetid, der får hende til at "slå alarm". Uden at blive konkret, lægger statsministeren op til besparelser.
Spørgsmålet er, hvor skal pengene tages fra?
De Konservatives Rasmus Jarlov er ude med riven i Altinget. Han giver Venstre hovedansvaret for den borgerlige splittelse. Og nu advarer Jarlov om skarpere kritik og hårdere angreb på Venstre.
Hvordan skal De Konservative positionere sig?
Lyt til alle analyserne i denne uges udgave af Tingets Tilstand med Benny Damsgaard og Niels Jespersen.
I studiet:
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for De Konservative.
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge.
De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.