Tingets Tilstand: Kravler Løkke ned fra træet?
Stirrekonkurrencen mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen fortsætter, efter Løkke er vendt tilbage til regeringsforhandlingerne. Løkke forsøger at udnytte statsministerens utålmodighed til det maksimale, men indtil videre har hun ikke blinket.
Ifølge Niels har Venstre og Konservative da også givet Løkke endnu dårligere kort på hånden, fordi han ikke længere kan bluffe med et blåt alternativ.
Så nu handler det i høj grad om, hvor SF’s smertegrænse går. Ifølge begge kommentatorer, så vil socialisterne nok kunne spise et par selskabsskattelettelser, så længe de får nogle vigtige mærkesager og muligvis nogle få ministerier af høj kvalitet med i købet.
Vi vender også Socialdemokratiets såkaldte “stemmekøb” ved EP-valget, mere muntert halløj på højrefløjen og deler anekdoter og planer i forbindelse med 1. maj, der ifølge Niels er blevet lige lovlig aggressivt på det seneste.
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti
Redaktør og producer:
Mark Søderberg
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge.
De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.