Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets tilstand: Krig i Ukraine og højrefløjens oversete formandsopgør

Det drejer sig selvfølgelig om Putins uprovokerede overfald på nabolandet Ukraine, når Tingets tilstand sætter fokus på ugens helt store nyhed. 

Er krigen i Ukraine en “gamechanger” for dansk politik på samme måde som coronakrisen blev for to år siden, hvor regeringens popularitet steg, og vi i hvert fald i starten så et samlet Folketing? 

Og hvem skal betale for oprustningen af forsvaret? Er det Arne, der skal droppe pensionen og tage geværet over skulderen, eller kan pengene findes i det berømte råderum? Kan regeringen blive enig med de blå partier?

Ugens oversete er en partilederdebat på højrefløjen. 

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt diskuterede i onsdags udenlandsk arbejdskraft med Nye Borgerliges Pernille Vermund i radioprogrammet “Alis Fædreland” på Loud/24Syv.

En debat, der for få år siden havde trukket store overskrifter, men i dag stort set går offentlighedens næse forbi. 

Få politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersens analyse af, hvorfor DF og NB er blevet så oversete - og måske i nogens øjne ligegyldige.