Tingets Tilstand: Ligger der 5% i Nicolai Wammens skuffe?

placeholder

Aftalen er ikke helt lukket endnu, men alt tyder på at NATO-landene skal dedikere sig til at bruge 5% af BNP på forsvar. Eller, i hvert fald 3,5% på forsvar og 1,5% på robusthed, som Benny mener også inkluderer Københavns Metro.

Men hvor skal pengene komme fra? Frihedsskat, lavere velfærd, eller kan Nicolai Wammen blive ved med at vride råderums-karkluden igen og igen, så vi til sidst når derop? Eller venter regeringen med at finde pengene til efter valget?

Den blå opposition er blevet til det borgerlige fundament. Med stort opslået konvent til følge. Værdiforladt kalder de den nuværende SVM-regering, men hvordan skal de sørge for at ramme Venstre og Moderaterne, uden at skubbe dem fra sig?

Slutteligt tager vi temperaturen på Enhedslisten, der holdte landsmøde henover weekenden. Er der en fremtid i Pelle Dragsteds projekt, og kan der komme et reelt alternativ til venstre, hvis hans midtersøgende politik fortsætter?

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se næ