Lyt gratis,
På iPhone: Apple Podcasts
På Android: Podcast Addict
Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.
Sommerferien har budt på varmerekorder, men også en ny bundrekord til Socialdemokratiet.
Meningsmålingerne har nemlig ikke været så lave i mands minde. Og det er til dels selvforskyldt, mener politisk kommentator Benny Damsgaard, der giver regeringens krisehåndtering skylden for de dårlige målinger.
Særligt det pressemøde, der kom som svar på minkkommissionens rapport har sat spor i tilliden til regeringspartiet. Et pressemøde, der fik både journalister og politikker-kollegaer op af stolen.
Men trods de tørre tæsk, så står regeringen dog med muligheden for at overleve et valg - men det kræver hjælp fra en gammel fjende. Nemlig tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der nu står i front for partiet Moderaterne. Han har nemlig sagt, at han kun vil pege på en regering over midten.
Dansk politik er for alvor kommet i gang igen og hele den politiske situation diskuteres i Tingets Tilstand.
I studiet:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef i Det Konservative Folkeparti, politisk kommentator og nuværende lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio
Redaktør:
Rachid Moutiq