Tingets Tilstand: Socialdemokratiet mangler et projekt

placeholder

Socialdemokratiet har netop holdt årsmøde i weekenden, så vi går i dybden med partiet sammen med journalist og forfatter David Trads, der tager os med i helikopterperspektivet og sammenligner Mette Frederiksens regeringsperiode med bl.a. Schlüters og Foghs.

Ifølge Trads er S gode til at pege på problemer, men ikke lige så gode til at finde på løsninger. Partiet mangler et overordnet projekt, som folk kan tro på, fx at sænke uligheden. Måske virker problemet bare ikke så presserende, fordi det sejler for oppositionen.

Vi stempler selvfølgelig også ind i den verserende debat om, hvem der skal overtage formandsposten i partiet, når Mette Frederiksens periode engang udløber. 

I næste uge vender vi bl.a. Radikales og Konservatives landsmøder sammen med tidligere økonomi- og indenrigsminister m.m. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

I studiet: 
David Trads, journalist, forfatter og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, m.m.
Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

Redaktør og producer: 
Mark Søderberg

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge. 

De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.