Tingets Tilstand: Til landsmøde med stærke ledere og faldende meningsmålinger

placeholder

Denne uges Tingets Tilstand står i landsmødernes tegn. For vi tager temperaturen på både SF og Moderaterne, i kølvandet på deres lands- og årsmøde i weekenden.

I Kolding holdt SF deres landsmøde, og selvom målingerne på det seneste er gået nedad, så ligger SF stadig markant over resultatet fra seneste folketingsvalg. Og det har også fået Pia Olsen Dyhr til at drømme om ministerposter.

Men har hun overspillet sin hånd, ved at kategorisk afvise en regering med Venstre og SF? Og har Venstre begået en fejl i at angribe SF på forsvarspolitikken, og gøre det til en debat om velfærd kontra skattelettelser?

På Amager blev der også afholdt årsmøde, hvor Lars Løkke og de andre moderater, mødtes i Bella Centeret. Løkkes meningsmålinger ser bestemt heller ikke gode ud, men kan han endnu engang trylle en fantastisk valgkamp ud af ærmet?

Og hvor efterlader Moderaternes succes Martin Lidegaard og De Radikale? Er der plads til begge partier, og hvem står stadig på stemmesedlen om 15 år?

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver fredag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se næ