Tingets Tilstand: Venstre er blevet et velfærdsparti - Med Jarl Cordua
I weekenden har Venstre holdt årsmøde, og i den forbindelse har vi inviteret Jarl Cordua i studiet som barselsvikar for Niels, der kan blive far hvert øjeblik.
Vi snakker selvfølgelig om Troels Lund Poulsens projekt, og hvad ambitionen er op til kommunalvalget den 18. november. Derudover vender vi også Venstres bagland. For ønsker de sig en blå regering med Morten Messerschmidt eller en midterregering med Lars Løkke? Og hvad drømmer Troels om?
Vi kommer også forbi de to EU-topmøder i København, der blev overskygget af droner. Og så åbner Folketinget i morgen. Hvad har det kommende år i vente, hvornår kommer valget, og hvor længe har Mette Frederiksen tænkt sig at forblive i dansk politik?
I studiet:
Jarl Cordua, politisk kommentator, foredragsholder, podcaster, Venstre-ekspert m.m.
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge.
De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.