Tjernobyl i et henkogningsglas

Nu står der ikke noget i artiklen om hvor mange dødsfald der kan henføres til Tjernobylulykken, men det har da vist et betydelig mindre omfang end dødstallene for krigene i Ukraine og Gaza, men det betragtes tilsyneladende som en "naturlig" følge af uenighed mellem såkaldte demokratiske og civiliserede stater og ikke som en "katastrofe" for menneskeheden.

Hvad skribenten tydeligvis ikke er opmærksom på, er at "rødt og blåt, muslimer, danskhed og bededag", samt hvad han eller kan remse op af "henkogningsglas", er de skyklapper som vi konstant bliver manipuleret og indoktrineret til at iføre os netop med henblik på ikke at være opmærksomme på/diskutere tingenes reelle tilstand.
Og vi gør det med glæde, for den er værre end ovenstående beskriver. Langt værre. Og skræmmende, hvilket selv de mest lydiges underbevidsthed godt er klar over. Så vi lukker frygtsomt men villigt øjnene og håber på at vi og vores samfund overlever en generations tid endnu.
Spoiler alert: Det gør vi ikke..

Hvis der er nogen, der svigter i forhold til, hvad der skal gøres for at gøre og holde vores land toptrimmet, så er det i mindre omfang befolkningens ansvar end de politikere, der demokratisk vælges til det danske Folketing mindst hvert fjerde år for at repræsentere os alle og summen af vore interesser i bla at behandle landbrugsdyr ordentligt, sikre rent drikkevand, sikre øget social retfærdighed og foranledige, at danske virksomheder og lønmodtagere fortsat bidrager mest muligt til statskassen.

Derfor ser jeg intet galt i, at alle ikke-politikere prøver at leve deres/vore liv efter bedste evne som vi plejer. Det nytter jo ikke overhovedet, hvis vi alle går i stå midt i hverdagens rutiner og i stedet sidder og ruger over, hvad vi hver især kan gøre ved verdenssituationen med krig flere steder på grund af to, kun to enkelte tynaner, der er gået for vidt, alt for vidt, i deres magtsyge bestræbelser for at blive husket af eftertiden og manifestere sig i fremtidens historiebøger.
Skal der overhovedet ruges over dette, så må den "opgave" i stedet varetages af vore politikere.
Så jeg ser intet galt i, at de fleste danskere forhåbentlig er ret upåvirket af verdenssituationen, for vi kan intet selv gøre, det har vi folk (politikere) til.

En af de uheldige bivirkninger af vores folkelige demokrati, det er at give de borgere, der ønsker at passe sig selv, en god samvittighed: "Jeg har jo stemt til valget, og om fire år vil jeg stemme igen, så jeg er en pligtopfyldende borger.
Om man stemmer efter at have sat sig grundigt ind i tingene - samtidig med at man bruger en stor del af fritiden til at følge med i både kunst- og ideologidebat ...
eller om man blot har kigget på kandidatens frisure og påklædning...
- det behøver man ikke at fortælle nogen.

Det handler ikke om at være overbevise sig selv om, at man politisk er en pligtopfyldende borger med god samvittighed, fordi man ved hvert folketingsvalg stemmer på sin favorit ud hårfarve eller politiske holdninger.

Det handler derimod om, at at de fleste af os er uden politisk indflydelse udenfor stemmeboxen, netop fordi vi er eller bør være repræsenteret af de folkevalgte inde på Christiansborg.

Deraf det såkaldte repræsentative demokrati.

At vi så alligevel ikke altid føler os ordentligt repræsenteret er en anden sag, men det er svært at forestille sig en bedre måde at praktiserece en demokratisk styreform på, end den vi har pt.

Nogle vil fremhæve, at et direkte demokrati er optimalt, men jeg synes, at der er flere risici end fordele forbundet dermed, så det er jeg ikke tilhænger af.

Når det derfor forholder sig sådan, at vi har politikere til at repræsentere os, så svarer det, at vi sætter vores kryds i stemmeboxen hvert fjerde år eller oftere, i princippet til, at vi engagerer et tømrerfirma til at udskifte et tag på vores hus.

Bestillingen er effektueret, og i tillid til, at tømrer har mere forstand på at lægge tag end vi selv, så blander vi os normalt ikke undervejs.
Igen henført til det politiske system, så har vi faktisk heller ingen mulighed for at blande os undervejs i en valgperiode.
Ok, vi kan brokke os her eller på andre sociale medier, men det har ingen virkning.

Og eftersom vi således som almindelige borgere ingen reel politisk magt har i en valgperiode, så ville det da være et spild af gode kræfter at
bekymre sig over de løbende politiske beslutninger og i øvrigt frygte verdenssituationen.

For frygten kan vi heller intet stille op imod, og det ville faktisk være allerbedst, hvis den slet ikke var der, fordi det man frygter normalt både er mere kortvaring og meget mindre smertende end selve frygten.

Derfor er man rationel og hverken ligeglad eller doven, når man i valgperioderne prøver at leve et liv upåvirket af denne verdens politiske uro, som man jo alligevel intet kan stille op imod.
Og heller ikke skal, fordi vi netop har afgivet vores bestilling om "er nyt tag"

Hellere vælge at være positiv end bekymret og frygtsom

Mit svar til Ole Høj er, at han i for høj grad stiler efter at borgeren skal have indflydelse, og kun i mindre grad kræver, at borgeren konstant søger efter sandheden i sin stræben efter at være på den rette side, når man skal vælge mellem at være EFTERGIVENDE eller AGGRESSIV i vort forhold til den ydre verden.

OK Ole. Jeg tænker over det.