Toga logen kom ud af de dunkle tåger og overtog dansk politik

Det begyndte med at Hans Engell kørte ind i en betonklods på motorvejen ved Lyngby. Partilederen forlod politik, Det Konservative Folkeparti røg ud i en opslidende fløjkrig, og en ny generation af håbefulde unge, konservative søgte nye græsgange.

Det var i samme periode, at offentlige virksomheder skulle effektivisere og optimere produktiviteten, de kom i udbud, og der blev underskrevet kontrakter om resultater, økonomi og daglig drift. 

Gode råd var dyre for virksomheder, der hidtil havde levet deres eget stille liv under velfærdsstatens store, skyggefulde paraply. 

Det var folk fra det politiske miljø omkring de konservative, der kom til at præge dansk lobbyisme i 00'erne. 

Vi taler blandt andet om public affairs-firmaet Gunbak, kommunikationsbureauet Waterfront, rådgivningsvirksomheden PrimeTime og CoBrus, der blev stiftet af Erik Skov Petersen. Han var en slags forlæg for spindoktoren Peder Schou i Niels Krause-Kjærs filmatiserede roman "Kongekabale".

Toga tilgangen er karakteriseret ved, at relationerne og magten er i centrum

Det var også i den periode, at kommunikationsrådgivere og dygtige kampagnefolk blev ansat i de politiske partier, blev kaldt spindoktorer og prægede de politiske processer og spil som en slags mørkets fyrster.

Det var en dengang, politikere og lobbyister mødtes i en sidegade i det indre København, på det brune værtshus Toga. Her var der bægerklang, sang, politisk diskussion. Men det var også her, i det dunkle, at lobbyister, politikere og virksomheder byttede kort.

To af Danmarks mest erfarne og reflekterede lobbyister, Johannes P. Bøggild og Jan Juul Christensen taler direkte om "Toga tilgangen" til lobbyisme i deres nye bog "Farvel til Toga logen".

Læs også:Vrede og manipulation har sejret over fakta i politik - men forfatter snubler med løsningen

"Toga tilgangen er karakteriseret ved, at relationerne og magten er i centrum", skriver de. "Man værner om sine relationer til især magtfulde politikere, med hvem man har en særlig indforståethed, for som lobbyist sælger man en flig af den privilegerede adgang.

I dag kan vi smile ad spinkulturen, hvor adgang til magtens cirkler blev en levevej for en generation af lobbyister. Men pointen hos Bøggild og Juul Christensen er, at den tid er forbi. 

"Vi har set, hvordan denne tilgang blev for tilfældig og taktisk - og til tider etisk flosset", skriver de. Derfor opstod "et behov for en mere struktureret og strategisk tilgang".

Lobbyisterne har indtaget dansk politik

"Farvel til Toga logen" skildrer den industri, der voksede op i kølvandet på Toga brødrene, som ekspanderede voldsomt, men som også blev anderledes professionel, end dengang spindoktorerne tilbragte tiden med en dram på Toga. 

Bøggild og Juul Christensen kalder vor tids lobbyisme for politisk interessevaretagelse, præget af indgående research, analyse, politisk tæft og sans for timing og mediernes måde at fungere på. 

De skildrer en branche, der rent faktisk hjælper med at klæde virksomhederne på, så de kan indgå i meningsfuld dialog med politikerne. I en tid, hvor nye vilde problemstillinger gør det svært for politikerne at følge med i informationsstrømmen, kan lobbyisternes professionelle indsamling af data og statistik også bibringe overblik, der kvalificerer beslutningerne. 

Men forfatterne skjuler ikke, at mens lobbyismen breder sig som et fedtlag i det danske samfund

Virksomhederne må nemlig indse, at hvis de skal opnå politisk indflydelse, må de påtage sig et samfundsmæssigt ansvar, der rækker til mere end maksimal kapitaloptimering. Ingen politiker er trods alt så ensporet, at han eller hun er sat i verden for at varetage en enkelt virksomheds interesser. 

Virksomhederne må blive en del af noget større, hvis de søger politisk indflydelse.

"Farvel til Toga logen" skildrer en lobbybranche, der påtager sig ansvaret for oplyst dialog, og på den måde er kommet milevidt siden de unge konservative scorede kassen ved at formidle kontakter over en Von Oosten bitter på Toga.

Læs også:Et borgerligt forsvar for folkestyret til venstrefløjen

Men forfatterne skjuler ikke, at mens lobbyismen breder sig som et fedtlag i det danske samfund, forlader befolkningen politik i hobetal. Der er i dag kun to procent tilbage, der er medlem af et politisk parti herhjemme.

Netop det sammenfald og potentielt demokratiske problem, at lobbyisterne tager over, mens befolkningen vender ryggen til politik, gad jeg godt læse en bog, der kulegraver.

Det forhindrer ikke, at "Farvel til Toga logen" er en bog til tiden, der bør læses af alle, der interesserer sig for, hvordan politik bliver til.

Johannes P. Bøggild og Jan Juul Christensen: "Farvel til Toga logen". Forlaget Grønningen 1. 231 sider. 2026.