Annonce

Top 3: Venstres knapt så pæne kampagner

Venstre har i store vendinger kritiseret Socialdemokraternes nye kampagne om "Løkkes regninger", men partiet har selv benyttet sig af mere tvivlsomme kampagnemetoder gennem de seneste år.
Socialdemokraternes nye kampagne ’Hvem skal betale Løkkes regninger?’ har fået stor kritik.

Blandt andet er Socialdemokraterne med annoncekampagnen blevet anklaget for at kaste med mudder og fokusere på Løkkes person, når ordet ”regninger” skjult refererer til Løkkes bilagssager, selv om kampagnens politiske budskab reelt er de regninger, som følger med nulvækst i den offentlige sektor.

Der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være statsministerkandidat i Danmark.
– Peter Christensen (V)

Inden nogen bliver alt for hellige eller kaster med alt for mange sten, når de selv bor i et glashus, kan vi jo passende kaste et blik på Venstres egne kommunikations- og kampagnemetoder.

1) "Kig bag Facaden":
I midten af august 2011 lancerede Venstre den negative kampagne "Kig bag facaden", som gik hårdt til både Villy Søvndal og Helle Thorning. Læs om den her. Retorikprofessor Christian Kock kaldte bl.a. kampagnen for "negativ kampagnevirksomhed" i en analyse på Kforum, og andre iagttagere mente, at kampagnen var en "tilsviningsmodel". Du kan se en video fra kampagnen herunder:

2) Helle Thornings skattesag
Helle Thorning-Schmidts private skattesag, som fyldte medierne i både sommeren 2010 og umiddelbart før valget i 2011, var også genstand for Venstres interesse i medierne. Særligt var daværende politiske ordfører Peter Christensen (V) en markant stemme i denne debat, som skulle miskreditere statsministeren og aktivt bruges til at føre valgkamp til skade for Socialdemokraterne og til gavn for Venstre. Han har bl.a. sagt følgende tre ting om Helle Thorning-Schmidt til Ritzau:

Op til valget i 2011 forsøgte Venstre at få BT til at skrive om Helle Thorning-Schmidts personlige tøjvaner og køb af tasker

"Det er helt utroligt, at man kan have en politiker, som mener, at alle andre danskere skal betale mere i skat, og så selv bruger usandheder for at undgå dansk beskatning.  Vi er oppe på i hvert fald fire deciderede usandheder i de seneste måneder."

"Fakta er simpelt hen, at Helle Thorning-Schmidt har spekuleret i at undgå dansk beskatning for sin mand. Det er blevet afsløret af medierne."

"Der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være statsministerkandidat i Danmark."

3) Banneret på Crowne Plaza
Et af Venstres nyere og måske mere desperate kampagnetiltag var det store banner, som partiet satte op på Hotel Crowne Plaza, hvor regeringsgrundlaget i sin tid blev forhandlet på plads.

Med budskabet "De har lovet før - nu lover de igen" og en lang, rød Pinnocio-næse ville partiet genoplive løftebrudsdebatten for at sætte regeringen i et dårligt lys uden det mindste fokus på egen politik.

Bonus-eksempel: Venstre ville have BT til at skrive om Thornings tasker
Op til valget i 2011 forsøgte Venstre at få BT til at skrive om Helle Thorning-Schmidts personlige tøjvaner og køb af tasker.

"Partiets ansatte havde fundet utallige fotos af vores nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i modetøj og med eksklusive designertasker i Berlingskes billeddatabase Scanpix og udførligt skrevet dem ned. Presseafdelingen vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kr. og foreslog, at vi trykte fotos med priser på garderoben under overskriften ’Gucci-Helle’," skrev den daværende BT-journalist Lars Fogt i en kronik i Politiken om Venstres kampagnemetoder.

"Det handlede om at pege fingre ad oppositionens leder og udstille hendes tøjstil, fordi hun som de fleste kvinder og mænd går op i at se præsentabel ud. Jeg skrev aldrig om Helle Thorning-Schmidts tasker. Jeg ringede til partiet og sagde, at det er simpelthen for plat," fortsatte Lars Fogt i kronikken.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet